Byggeriet af Trangravshusene går fremad

Konstruktionen af den nye bygning på Kuglegården, Trangravshusene, er i fuld gang. De fem sammenbyggede huse kommer til at fremstå med saddeltag, bærende elementer i træ og en glasinddækket gavlfacade med en fantastisk udsigt ud til Trangravskanalen og lystbådehavnen. Når bygningen står færdig i 2025 bliver det endnu et samlingspunkt til et spændende og kreativt område på Holmen.

Artikler

Projekter

Byggeriet af Trangravshusene går fremad

Kannikegården: En klassisk Aarhus bygning i nye gamle farver

Beliggende ved skæringspunktet mellem Aarhus' ældste gader, har Kannikegården i århundreder været et historisk anker punkt i Aarhus midtby. Selv med en fortid fyldt med skiftende ejere, har Kannikegården bevaret sin autentiske karakter. Og nu takket være en nylig renovering, hvor bygningen er blevet malet i en ny farve, en fortolkning på de gamle tegninger lavet af arkitekt Hack Kampmann, er den ikoniske bygning tættere på sit oprindelige udseende end nogensinde før.

Kannikegården, som er opført i 1700-tallet og forsynet med tårnkarnappen i 1908 af den anerkendte arkitekt Hack Kampmann, bærer præg af tidens skiftende anvendelser. Kampmanns indflydelse strækker sig også til mange andre store arkitektoniske projekter bl.a. Aarhus Teater, en institution, der udstråler elegance og klassisk arkitektur. Hans design til teaterbygningen kombinerer storslåede detaljer med en tidløs facade, hvilket skaber et ikonisk vartegn for Aarhus og et kulturelt samlingspunkt. Selvom Kannikegården ikke er så velkendt som Aarhus Teater, er det en perle, der bærer Kampmanns arkitektoniske signatur ligesom Aarhus Teater. Kampmanns karakteristiske touch er indgraveret i facaden med det danske rigsvåben, elegant placeret under det flotte karnapvindue. Oprindeligt med butiksvinduer i facaden, afslører bygningen sin handelshistorie, der inkluderede et væld af erhverv som delikatesseforretning, skomagerbutik, og møbelsnedker.

Den seneste restaurering af Kannikegården er ikke blot en farverig genoplivning af dens historie, men også en hyldest til Hack Kampmanns arkitektoniske arv. Med nye billeder og de gamle tegninger kan man se Kannikegårdens tidløse charme, hvor fortidens ånd og nutidens æstetik forenes efter en grundig renovering af bygningen.Se videoen nedenfor og hør om renoveringen af Kannikegården.

Kannikegården: En klassisk Aarhus bygning i nye gamle farver

Kuglegårdens nye kapitel – Trangravshusene byder virksomheder velkommen fra ultimo 2024

Kuglegården har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til 1742, da Søarsenalet blev opført som Danmarks nye flådebase. Efter at have været i Forsvarets besiddelse i flere århundreder, overtog Byggeselskab Mogens de Linde ejendommen i 2018. Siden da har renoveringsarbejdet pågået, og flere virksomheder er allerede flyttet ind i Kuglegårdens istandsatte bygninger. I 2022 begyndte arbejdet med at udvide Kuglegårdens byrum. Den første af tre nye bygninger til at stå færdig er Trangravshusene, der forventes at stå klar til lejerindretning fra ultimo 2024 med indflytning fra primo 2025.

Trangravshusene er tegnet med en arkitektonisk tilpasning til områdets maritime rammer og spiller sammen med den karakteristiske arkitektur på Holmen. Bygningen er placeret mellem Kuglegårdens grønne græsareal, de oprindelige 280 år gamle bygninger og Trangravskanalens lystbådehavn. Et enestående krydsfelt mellem Kuglegårdens historie og nutid.Bygningens stueetage er konstrueret med en glasinddækket gavlfacade, der åbner bygningen op mod omgivelserne og forbipasserende - både de gående og sejlende. Det skaber en fantastisk mulighed for at indrette et showroom, hvor kunder og besøgende kan opleve områdets skønhed og historie på samme tid. De to øverste etager vil også have en fantastisk udsigt, hvor man kan se livet omkring lystbådehavnen og Trangravsplads.

Trangravshusene vil blive opført i hesteskoform, med stueetagen beklædt med glasfacader og de resterende etager med skærmtegl i samme nuancer som murværket på de gamle bygninger i Kuglegården. Bygningen vil have bærende elementer af træ og rå beton med bræddeforskalling, og der vil være fuld vinduesflade fra alle tre etager mod havnen og mod gården for lys og grøn udsigt. På 2. salen vil der være åbent til kip.Trappetårnet vil blive bygget med synlig beton i bræddeforskalling og en rå ståltrappe, mens gulvene i stueetagen bliver rå beton og på 1. og 2. salen massive Dinesen trægulve. Indretningen vil være i høj kvalitet, som på resten af Kuglegården.

Trangravshusene tilbyder moderne erhvervslejemål i historiske omgivelser

Trangravshusene åbner op for nye muligheder for virksomheder, der ønsker at kombinere moderne kontorer og showrooms med en rig historie. Man får naboer som Louis Poulsen, ferm LIVING, Bolia.com, Munthe, Konges Sløjd og Modström. Trangravshusene tilbyder åbne, grønne omgivelser midt mellem historiske begivenheder, kajakroere og et velduftende madmarked. Vil I være en del af historiefortællingen, og ønsker I at høre mere om de nye erhvervslejemål, så kontakt os på <a href="tel:+4586165700" data-type="tel" data-id="tel:+4586165700">86165700</a> eller <a href="mailto:info@delinde.dk">info@delinde.dk</a>. Vi glæder os til at høre fra jer.

Læs mere om lejemålene i Trangravshusene.

Se Trangravshusene prospekt her

Trangravshusene, Proviantgården &amp; Lystøndeskuret

Kuglegårdens nye kapitel – Trangravshusene byder virksomheder velkommen fra ultimo 2024

Historisk fabrik samler morgendagens virksomheder under samme tag

Det var her, Novo trådte sine barnesko og dannede grundlaget for Danmarks største medicinalvirksomhed. Nu rykker morgendagens innovative virksomheder ind på Jacobsens Hvide Fabrik, når Symbion skaber et spirende miljø for danske biotek og life science-virksomheder.Det er udpeget som et af Danmarks 25 industriminder, og betragtes som et ikon for dansk biotek. Her – på Jacobsens Hvide Fabrik – lagde Novo for snart 100 år siden fundamentet for sin verdensomspændende medicinalvirksomhed og det, der siden blev til Novozymes. Selv om virksomheden for længst er vokset ud af fabrikken, kommer de historiske lokaler nu igen til at summe af innovation og opfindsomhed. Efter Byggeselskab Mogens de Lindes gennemgribende renovering af anlægget, åbner Symbion i efteråret 2023 et ambitiøst vækstcenter for biotek, life science og bæredygtighed i de gamle lokaler.

Det er næsten umuligt at finde faciliteter som de her noget sted i markedet

”Der findes meget nybyggeri, men det har ikke så meget atmosfære som det her. Udfordringen ved nybyggeri er, at det ofte mangler charme, og derfor er svært at gøre rigtig ’iværksætteragtigt’. Det er vigtigt for os at kunne skabe en atmosfære, som man får energi af at være i,” forklarer Brian List, underdirektør i Symbion. Symbion står bag flere kontorfællesskaber i København, der samler startups og iværksættere inden for udvalgte områder. Ved at give dem mulighed for at arbejde dør om dør og dele en række fællesområder, skaber Symbion de bedste betingelser for vidensdeling og samarbejde. Samtidig arbejder Symbion på at sikre forbindelse mellem Københavns Universitet, det etablerede erhvervsliv og iværksættere. Derfor er det også vigtigt at ligge centralt i byen, så der er nem adgang med cykel og offentlig transport for de mange studerende, som også kommer til at færdes i huset.”Det er vigtigt for os, at der er meget fleksibilitet. Den ene dag har vi 20 virksomheder, den næste 40 og så pludselig 30, fordi nogle er vækstet og andre flyttet fra. Der er det vigtigt, at vi står med en bygning, som kan understøtte det behov, og den fleksibilitet er meget svær at finde i klassiske kontorbyggerier, hvor der ofte også er mange spildte kvadratmeter,” siger Brian List og understreger, at det har været afgørende, at Symbion selv har kunnet være med til at sætte sit præg på udformningen af den gamle medicinalfabrik.

Et usædvanligt parløb mellem to af Danmarks største navne

Novos gamle fabrik rummer både betydelig industrihistorie og dansk designhistorie. Den er nemlig tegnet af Arne Jacobsen og går derfor også under navnet Jacobsens Hvide Fabrik – også selv om der egentlig er tale om en sammensmeltning af flere byggerier fra flere forskellige perioder.Den ældste bygning på grunden fremstår med bindingsværk og blev opført i 1913 af Vasekilde Mejeri. I begyndelsen af 1930’erne blev bygningen opkøbt med det formål at udvide den til industrielt brug. Brødrene Harald og Thorvald Pedersen, som var begyndt at producere insulin, rykkede ind i det nedlagte mejeri og skabte Novo Terapeutisk Laboratorium. Til at tegne deres nye og moderne fabrik hyrer de den unge arkitekt Arne Jacobsen, og det bliver starten på et næste 40 år langt samarbejde mellem en af Danmarks vigtigste virksomheder og en af Danmarks vigtigste arkitekter. Bygningen er udvidet flere gange – hver gang med Arne Jacobsen ved tegnebordet – og består i dag af bygningerne Laboratoriet, funkisbygningen, Sporvognen og det seks etager høje Tårnet.

Nyt atrium giver muligheder, der ikke findes andre steder

Symbion har haft meget specifikke krav til det nye life science og biotek-miljø på Frederiksberg. For de spirende biotek-virksomheder har brug for mere end kontorpladser. De skal også have adgang til laboratorier.”Verden ændrer sig, og i dag er virksomheder mere indstillet på at dele kvadratmeter og udstyr, og det er man også begyndt at tænke over i biotekbranchen. Laboratorieudstyr er rasende dyrt, så hvis fire virksomheder kan deles om en centrifuge til en halv million kroner, kommer de længere for pengene. Der tegner sig en helt ny deleøkonomi indenfor det her område, og det kommer de nye laboratorier til at afspejle,” forklarer Brian List og tilføjer:”Der er brug for ekstra meget loftshøjde, når man skal lave laboratorier, for det kræver mere ventilation, som fylder meget. Der er Jacobsens Hvide Fabrik optimal til formålet. For de muligheder finder man som regel kun i gamle lagerhaller eller produktionsvirksomheder, og de ligger sjældent centralt i byen.”

En anden ting, som især har gjort Jacobsens Hvide Fabrik interessant for Symbion, er den sjældne kombination af mange kvadratmeter og muligheden for det nyetablerede atrium, som Byggeselskab Mogens de Linde har skabt til at binde fabriksområdets fire bygninger sammen.”Den mulighed, som atriet giver, er ikke noget man finder i andre bygninger. Atriet er super relevant for os, når vi samler mange virksomheder i et fællesskab. Det ligger lige langt fra alle bygninger, og det skaber et multifunktionelt samlingspunkt, hvor man kan mødes med andre, sætte sig med en kop kaffe eller tage en en-til-en-snak væk fra kontoret,” forklarer Brian List.Når biotek-iværksætterne i efteråret 2023 rykker ind i Novos tidligere industrikompleks, vil der fortsat være masser af spor efter Arne Jacobsens funktionalistiske design. Den ikoniserede arkitekt stod nemlig også for fabrikkens interiør, og gennem hele den omfattende renovering er der taget nøje hensyn til hans særlige arkitektur, design og præg på bygningen. Dørgreb, belysning, skilte og møbler, som Jacobsen tegnede og fik udført i gedigne materialer bl.a. kobber, messing og teaktræ, er bevaret og vil igen være med til at danne ramme for dansk innovation og spirende erhvervsliv.

Lejernyt

Historisk fabrik samler morgendagens virksomheder under samme tag

Workspace Campen åbner igen – med tonsvis af genbrug og glemt danmarkshistorie

En totalrenovering af kontorhotellet <a href="https://workspace.dk/kontorhotel-campen/" data-type="URL" data-id="https://workspace.dk/kontorhotel-campen/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Workspace Campen</a>, der holder til i den gamle P. Campen Maskinfabrik i Aarhus V, har givet næsten dobbelt så mange kvadratmeter til nye kontorer. Byggeselskab Mogens de Linde har arbejdet med genbrug og genanvendelse i et helt nyt omfang, som giver liv til gamle materialer og plads til næsten glemte dele af dansk bygningshistorie.

De første er allerede flyttet ind, og i løbet af foråret flytter flere virksomheder ind på Workspace Campen. Kontorhotellet, som siden 2015 har holdt til i den gamle maskinfabrik i Hasle, er blevet gennemrenoveret og bygget om for at skabe endnu flere kontorer og mere tidssvarende rammer til danske erhvervsdrivende.De 5.500 nyindrettede kvadratmeter rummer knap 90 kontorlejemål i forskellige størrelser samt fælles reception, mødelokaler og kantine. Her er plads til både enmandsvirksomheder, mindre og mellemstore virksomheder. ”Det hele stod meget åbent, da vi gik i gang. Udfordringen har været at skabe et levende miljø af noget, der var råt og koldt og at optimere en gammel industribygning, så hvert et hjørne tæller. Jeg synes, vi har fået skabt nogle gode rammer til kontor, iværksætteri og fællesskab,” siger Carsten Lyster Daugaard, projektleder for Byggeselskab Mogens de Linde på ombygningen af Workspace Campen.Med åbningen af Workspace Campen genopstår et stykke dansk industrihistorie i Hasle. Her på bakkekammen med udsigt over Aarhus by og bugt etablerede ingeniør Peer Campen i 1942 sin maskinfabrik, og op gennem de følgende årtier voksede virksomheden til at blive verdensomspændende. P. Campens Maskinfabrik fremstillede alt fra legetøjsbiler og malkemaskiner til tandlægestole, vaskemaskiner og maskiner til tekstilindustrien. Fabrikken satte Hasle på landkortet og blev en af byens største arbejdspladser. I dag favner den gamle bygning det moderne kontorhotel Workspace Campen, hvorfra grønne iværksættere og etablerede virksomheder kan arbejde side om side – og ligesom Peer Campen, drive forretning med base i Aarhus og udvikle løsninger til både nutidens og fremtidens behov.

Der er bogstavelig talt brugt tonsvis af genbrugsmaterialer i ombygningen. ”Det er det projekt med allermest genanvendelse og genbrug, vi har haft indtil nu i Byggeselskab Mogens de Linde. Genbrug og genanvendelse fylder altid meget i alle vores projekter, men vi har ikke andre projekter, hvor det har været gennemført i så stor stil som her,” siger Carsten Lyster Daugaard.Det ses allerede, når man står udenfor Workspace Campen, hvor maskinfabrikkens gamle, rå stålsøjler er blevet beklædt med overskydende mursten fra andre byggeprojekter. Også indenfor er der brugt mursten som vægbeklædning og til at beklæde maskinfabrikkens gamle stålsøjler. På Workspace Campen bliver de gamle materialer genanvendt på helt nye måder, og ombygningen er dermed også en bevarelse af gammel bygningshistorie, for i hvert et hjørne af huset findes spor af berømt arkitektur, dansk design og historisk byggeri. På væggene i receptionen spreder store, rødbrune kobberplader en varm og imødekommende stemning. ”De stammer fra Arne Jacobsens gamle Novo-bygning på Frederiksberg, som vi er i gang med at renovere. Der er kommet en ny etage på Jacobsens Hvide Fabrik, og så hentede vi de gamle tag-kobberplader herover. Pladerne er oxiderede, så de er grønne på den anden side, men vi har vendt dem om, for det er pænere med den brune farve, når de bruges indenfor,” forklarer Carsten Lyster Daugaard.

Kobberpladerne fra Arne Jacobsens ikoniske bygning optræder flere steder i Workspace Campen og er langt fra den eneste bid danmarkshistorie, man i dag kan finde i den gamle maskinfabrik. To store træporte i receptionen er hentet fra Quintus Bastion på Holmen i København. Bastionen var en del af Københavns centrale fæstningsværk, som Christian 5. anlagde i 1600-tallet. Sammen med de nedslidte barakker, som de var del af, skulle portene kasseres, men i stedet opbevarede Mogens de Linde dem på sin gård, indtil de igen kunne bruges, forklarer Carsten Lyster Daugaard. Vinduerne fra det gamle Lystøndeskur, der i årtier lå på Holmen i København, er også hentet ind og bruges som indvendigt vindue mellem kontorhotellets gennemgående korridor og nogle af stueetagens store kontorlejemål. På samme måde er de gamle vinduer fra Ingerslevs Boulevard Skole i Aarhus fragtet til Hasle og bruges nu i skillevæggene mellem kontor og gangareal. De gamle vinduer bryder de ellers ensrettede flader i de lange korridorer og er med til at gøre hvert eneste kontor i Workspace Campen til noget helt specielt. I kantinen er fronterne på alle låger skabt af kobber fra gamle transformatorspoler, og i mødelokalerne er der designet unika mødeborde af overskydende træ fra byggeprojekter over hele landet.”Det er træ, der ikke længere kan bruges som bygningstømmer, men som stadig har mange gode år i sig som bordplader og bordben. Det er alt sammen designet særligt til Workspace Campen,” siger Carsten Lyster Daugaard. Over bordene i mødelokalerne hænger store planker af såkaldt mose-eg. Det er egetræ, der har ligget i mosevand og er blevet gennemkonserveret og fået et råt, næsten brændt udtryk. Med nye lyskilder i plankerne, har mødelokalerne fået deres egne, enestående lamper.

Mens stueetagen består af store kontorlejemål i meget forskellige størrelser, er førstesalen indrettet med såkaldte cellekontorer, hvoraf langt de fleste har samme grundplan. Alligevel er ingen af dem ens. I alle rum er den ene væg beklædt med råt tømmer, som giver kant og stemning, for også her kommer alt tømmer med hver sin bid historie fra fjerne hjørner af Danmark. De mange særlige islæt giver Workspace Campen et helt enestående udtryk. At indarbejde de mange særlige elementer i ombygningen, har været den største udfordring ved istandsættelsen, forklarer projektleder Carsten Lyster Daugaard. ”Men det har også været det sjoveste og mest spændende ved ombygningen, fordi det giver et så specielt resultat. Meget har vi projekteret, mens vi har bygget, og det har gjort det svært. Men når man arbejder med genanvendelse på denne her måde, så kommer mange af ideerne, mens vi går og arbejder. Det er også en del af charmen ved det, at alt er muligt, hvis bare ideen er god og giver mening, og det har givet mange spændende diskussioner undervejs,” siger han.Gå på opdagelse i det nye Workspace og se de nyindrettede lokaler og de mange muligheder for både eget kontor eller fast kontorplads på <a href="http://www.workspace.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Workspace.dk</a>.

Workspace kontorhoteller

Workspace Campen åbner igen – med tonsvis af genbrug og glemt danmarkshistorie

Vi bygger videre på de linjer, der blev tegnet for 275 år siden

Kuglegården er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1742 som en del af Danmarks nye flådebase på den dengang nyanlagte ø, Holmen. Efter årelange konfrontationer med de søstærke svenskere lagde overkrigssekretær Frederik Danneskiold-Samsøe en storslået plan for flåden og udvidede blandt andet med Arsenaløen, hvor Kuglegården blev bygget. Kongens besked til arkitekt Philip de Lange var klar: Der skal ikke spares på signalværdien! Resultatet blev fire samlede, monumentale lagerbygninger, hvilket ses den dag i dag på bygningernes imponerende fremtoning og detaljerigdom. Kuglegården fortsatte med at være i Forsvarets besiddelse, og senest i 2014 havde Forsvarskommandoen domicil i bygningerne. I januar 2018 overtog Byggeselskab Mogens de Linde grunden efter en offentlig budrunde. Gennem årene var der lavet utallige til- og ombygninger. Vores arbejde begyndte derfor med en omfattende bygningshistorisk undersøgelse, der dannede grundlag for en respektfuld restaurering af de fredede bygninger, der stadig pågår. Eksempelvis var hovedfløjenes rundbuede porte langs facaden blevet delvist muret til og erstattet med vinduer. Men da vi fandt de originale portbeslag, snedkererede vi en række tro kopier af Philip de Langes porte, som blev malet i den originale okkergule farve. Opgaven med at bringe historien i bygningerne til live fortsatte, og midt 2018 kunne vi byde velkommen til de første lejere.

Kuglegården udbygges til nye og mere fredelige lejere

I dag er kuglerne byttet ud med en række virksomheder, som drager fordel af det historiske vingesus og den centrale placering.  Munthe er for nyligt flyttet ind i Artilleriværkstedet, Louis Poulsen har showroom og hovedkontor i sidefløjen mod Operaen. Mens Louis Poulsens italienske moderselskab, der står bag andre kendte brands som Flos og B&amp;B Italia, har hjemme i en af hovedfløjene. I modsatte sidefløj ligger Home of ferm LIVING, hvor den danske designvirksomhed har indrettet showroom og hovedkontor. Det, der engang var et af kongerigets mest utilgængelige områder, er i dag en livlig og attraktiv del af København. Kuglegårdens historie skrives videre i disse år. Byggeselskab Mogens de Linde starter nu op på et nyt kapitel i Kuglegårdens historie med genopførelsen af Lystøndeskuret og opførelsen af to nye bygninger: Proviantgården og Trangravshusene.

Mod Operaen opføres Proviantgården, der består af syv sammenbyggede ‘skure’ med facade mod Danneskiold-Samsøes Allé og Proviantmagasingraven. De nye bygninger er inspireret af områdets historiske bygningstyper og arkitektoniske elementer, og i højden vil Proviantgården og Trangravshusene være på niveau med Kuglegårdens eksisterende bygninger. Derfor vil man opleve en samlet bebyggelse, der hører til. Der skabes god sammenhæng til det øvrige Holmen ved at åbne op og forme et kontinuerligt landskab, der sikrer en grøn velkomst til Holmen og Arsenaløen. Proviantgårdens rummelige stueetage strækker sig gennem hele bygningen, og fronten i glas vil invitere mange nysgerrige blikke indenfor. Derfor er lejemålet i stueetagen perfekt egnet til showroom, mens de to øverste etager indrettes til kontorer. I gårdrummet skabes der et hyggeligt udemiljø med brosten, beplantning og siddepladser. Fra en parkeringskælder er der direkte adgang til ejendommen via elevator eller trappe. Den slags bekvemmeligheder som Kuglegårdens oprindelige arkitekt Philip de Lange ikke engang drømte om.

Proviantgården har plads til mange nysgerrige blikke

De fem sammenbyggede huse fremstår med saddeltag og en glasinddækket gavlfacade vendt mod Trangravskanalen og lystbådehavnen. Den lette stueetage i glas åbner bygningen op mod omgivelserne og forbipasserende – både de gående og sejlende. En oplagt mulighed for indretning af showroom eller åbne kontorer. De to etager over kan ligeledes indrettes til showrooms eller kontorer med udsigt til fortidens og nutidens København. Gennem de store vinduespartier i gavlene er der kig til livet omkring lystbådehavnen og Trangravsplads.  Trangravshusene spiller sammen med Holmens karakteristiske arkitektur. Og sammen med Proviantgården indrammer og afslutter Trangravshusene det grønne gårdrum mellem Kuglegårdens historiske bygninger og skaber en harmonisk helhed. På den måde skriver de nye bygninger sig ind i historien. Mens en helt ny plads for enden af Trangraven sørger for, at bylivet kan blomstre i et levende miljø, hvor nyt møder gammelt, og en ny fortælling kan opstå.

Vi er helt åbne omkring Trangravshusenes kvaliteter

Som en del af Kuglegården genopføres det historiske Lystøndeskur på pladsen for enden af Trangraven. Bygningen blev opført i 1920 og anvendt til opbevaring af bøjer og lystønder. I 2001 blev skuret pillet ned og forlagt i en årrække. Hos Byggeselskab Mogens de Linde har vi ikke kunne stå for den enestående historiske mulighed for at bringe dette sidste tilbageværende Lystøndeskur tilbage til sin oprindelse på Holmen. Det bevaringsværdige skur er en kulturarvsgave, der forpligter. Derfor genrejses Lystøndeskuret med sort bræddebeklædning på facaderne og hvide rammer om vinduerne. Helt efter datidens maritime byggeskik. Mens den karakteristiske bueformede trækonstruktion træder tydeligt frem indenfor. Placeringen på Trangravspladsen sikrer en god synlighed og let adgang til bygningen. Lejemålet vil derfor være oplagt til café- eller restaurationsdrift. Eller andre virksomheder, der drømmer om at tænde nyt lys i den historiske bygning.

Lystøndeskuret tændes igen

Nu kan din virksomhed leje en plads i historiebøgerne 

Med udbygningen af Kuglegården gør vi plads til flere virksomheder, der ønsker at leje sig ind i Danmarkshistorien. Midt mellem svenskekrige, kajakroere og et velduftende madmarked indretter vi kontorer og showrooms til alle formål i åbne, grønne omgivelser.Vil du høre mere om de nye erhvervslejemål, og hvordan arkitekt Philip de Langes oprindelige visioner kan kombineres med jeres? Så er du velkommen til at kontakte os på <a href="tel:86165700">86165700</a> eller <a href="mailto:info@delinde.dk">info@delinde.dk</a>

Læs mere om Kuglegården og den igangværende restaurering.

Restaurering med arbejdshandsker og fløjlshandsker

Vi bygger videre på de linjer, der blev tegnet for 275 år siden

Et stykke aarhusiansk industrihistorie genopstår!

Efter en gennemgribende restaurering, kan vi til marts 2023, igen slå dørene op for kontorhotel Workspace Campen på Viborgvej i Aarhus.Workspace lå på samme adresse tilbage i 2015-2019. Siden har kontorhotellet undergået en enestående forvandling og er fordoblet i størrelse, og står snart klar som et moderne kontorfællesskab, der møder nutidens behov for fleksible kontorløsninger. De 5.500 nyindrettede kvadratmeter rummer møblerede kontorlokaler i varierende størrelser med plads til 1-40 personer, 6 mødelokaler med det nyeste AV-udstyr, tekøkkener med god kaffe, bemandet reception med posthåndtering, kantine med lækker flex-frokostordning, store/små lagerrum og ventilation, der sikrer optimalt indeklima. Lokalerne kendetegnes af et råt industrielt look, 7 meter til loftet, og flot lysindfald hele vejen rundt. Der er benyttet tonsvis af genbrugsmaterialer på stilfuld manér, der giver de genkendelige håndværksdetaljer som er byggeselskabets varetegn.Workspace Campen er opkaldt efter P. Campens Maskinfabrik der blev etableret i 1942 og huserede i bygningerne på Viborgvej, hvor produktionen udviklede sig fra værktøj til legetøj, tandlægestole og ikke mindst de maskiner til tekstilindustrien, der gjorde virksomheden verdensomspændende. Siden har der bl.a. ligget et handelsgymnasium i lokalerne. Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen i 1998.

Forud var det Workspace Haslegårdens tur, hvor den store renovering skete i 2019-2021. Det betyder således at vi nu står med godt 10.000 nyistandsatte kvm kontorhoteller i Aarhus V, hvor vi er meget stolte over at byde indenfor.Kom forbi til en fremvisning og en kaffe, og se hvilke lokaler, der matcher dit behov. Se mere på <a href="http://www.workspace.dk/">workspace.dk</a> og kontakt vores driftchef Gert Ingemann på <a rel="noreferrer noopener" href="mailto:info@workspace.dk" target="_blank">info@workspace.dk</a>.

Se mere om Workspace Haslegården og Workspace Campen her

Et stykke aarhusiansk industrihistorie genopstår!

Kongens magtposition hugget ud i sten

I mere end et århundrede var Kongeporten hovedindgangen til Kuglegården – kongerigets nye flådebase opført fra 1741 som en magtdemonstration af et byggeri. Den monumentale portal er både minimalistisk og storslået, og de dekorative elementer bryder med hovedfløjenes stramme udtryk. Æren for den majestætiske velkomst tilfalder arkitekt Philip de Lange og hofstenhugger Jacob Fortling – og måske en tredje bagmand ...

Opførelsen af Danmarks nye flådebase i 1741 er et prestigeprojekt for Christian VI, som ønsker at sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Danmark er i denne periode en sømilitær stormagt, og langt størstedelen af landets indtægter kommer fra sukkerproduktionen på De Dansk Vestindiske Øer. Flåden er derfor enormt vigtig for kongen, både som krigsflåde og til beskyttelse af de danske handelsfartøjer. Arkitekt Philip de Lange får således klar besked på, at Danmarks nye flådebase på Holmen skal være en magtdemonstration af et byggeri. De imposante hovedfløje står færdige i 1744, og i august samme år fremlægger arkitekten en tegning af Kongeporten, som skal forbinde de to hovedfløje og samtidig sikre en majestætisk velkomst. Prisoverslaget lyder på 1.663 rigsdaler. Til sammenligning kan en vellønnet håndværker på det her tidspunkt tjene op mod 120 rigsdaler om året, mens en almindelig tjenestepige må nøjes med en årsløn på sølle 13 rigsdaler. En port til 1.663 rigsdaler er altså ikke en hvilken som helst port – det er i sandhed en Kongeport! Men på Danmarks nye flådebase skal der ikke spares på signalværdien, så Christian VI godkender budgettet og sætter arbejdet i gang.

I midten af 1700-tallet er Holmen landets største arbejdsplads. Området er nærmest en by i byen, og Søetaten fremstiller selv de fleste fornødenheder til proviant og vedligeholdelse af skibene. Det gælder også galionsfigurer, som udføres af Holmens egen billedhugger, Just Wiedewelt. Men han får ikke til opgave at udføre de kunstfærdige og dekorative udskæringer på Kongeporten. Opgaven bliver i stedet lagt i hænderne på hofstenhugger Jacob Fortling under ledelse af arkitekt Philip de Lange – som oprindeligt er murermester. Elegant ornamentik er langtfra hans stærke side. Han er garant for det monumentale og funktionelle. Og Jacob Fortling er stenhugger – ikke billedhugger. Det relativt grove resultat kan tilskrives de to bagmænd, og i dag mener man, at makkerparret nok alligevel allierede sig med Just Wiedewelt undervejs. Som billedhugger stod han for udsmykningen af skibene og var fortrolig med figurlige skulpturer, så det er sandsynligt, at han har haft en finger med i spillet under byggeriet af Kongeporten, ikke mindst i udførelsen af Christian VI's portræt, der troner over indgangen.

Kongeporten var hovedindgangen til Kuglegården – og Holmen i det hele taget – indtil starten af 1860'erne, hvor en bro blev etableret mellem Arsenaløen og Christianshavn. I den forbindelse blev der opført to vagtbygninger kaldet "Værftsbrovagten", og siden har denne indsnævrede passage ved Prinsessegade været den primære indgang til området.

1884-85 Kongeporten bliver istandsat. Der findes ingen oplysninger om det konkrete arbejde.1901 Våbenskjoldet og våbenbærerne nyhugges, og armene på kongefiguren fornyes. Desuden fornyes dele af den højresiddende sfinks og den siddende drengefigur samt dele af balustraden, kapitæler og gesimsled. Alt nyt sandstensarbejde udføres i gotlandsk sandsten svarende til den oprindelige stentype.1927 Kongefiguren, de to sfinkser med puttier samt dele af balustraden nyhugges, nu i den gullige Cotta-sandsten, som på dette tidspunkt anses som mere vejrbestandig end Gotland-sandstenen.1942 Omfattende fornyelser af balustraden og gesimsled på den vestvendte side af Kongeporten. Arbejdet udføres i den kølige grå Posta-sandsten.1958 Kongekronen, rigsvåbenet og de to våbenbærere samt de martialske symboler nyhugges i gotlandsk sandsten. Arbejdet udføres af stenhugger Ove Askholm.2003 Den gotlandske sandsten har en relativt kort levetid, så rigsvåbenet og de to våbenbærere genskabes i den mere vejrbestandige, kiselbundne Obernkirchner-sandsten.2022 Byggeselskab Mogens de Linde har planer om en omfattende restaurering af Kongeporten. Denne gang er det de efterhånden rustne jerngitterporte, samt murværk og dækket bag balustraderne der står for tur. Der er endnu ikke fastlagt en dato for påbegyndelsen af arbejdet.

Kongens magtposition hugget ud i sten

Rift om boliger på historisk mejerigrund: Hver anden lejlighed reserveret på to uger

Første etape af Mejerihøjen i Aarhus-bydelen Katrinebjerg står snart klar til indflytning, og lejlighederne tiltrækker både børnefamilier, studerende og seniorer. Byggeselskab Mogens de Linde oplever stor interesse for det nye byggeri – på de to første uger var der lagt billet ind på hvert andet lejemål.

For år tilbage lå et af landets største mejerier på grunden og forsynede både danske hjem og amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk og smør. I dag er det gamle industrikvarter forvandlet – boliger, erhverv og studiemiljø er skudt frem i en spirende ny bydel i Aarhus, og lysten til at bo blandt de bevarede mejeribygninger i Katrinebjerg er stor.Både unge, ældre og familier i alle størrelser og aldre har lagt billet ind på de nye lejligheder, og på bare to uger var hvert andet lejemål reserveret. For Byggeselskab Mogens de Linde, der står bag Mejerihøjen, har ambitionen netop været at skabe boliger med stor alsidighed og plads til forskellige familiekonstellationer. ”Med Mejerihøjen bestræber vi os på at skabe et nyt og spændende byggeri, der med sine varierende lejlighedstyper vil danne bopæl for en bred gruppe af borgere de næste mange årtier. Målsætningen har fra den spæde start været at skabe et hjemsted, hvor der skal være plads til de unge såvel som de gamle og dem midt imellem. Det ses også i boligernes varierende planløsninger, der er nøje udarbejdet til at byde velkommen til en bred skare af beboere,” fortæller Klaus Bendix Poulsen, direktør i Byggeselskab Mogens de Linde.Mejerihøjen rummer både 2-, 3- og 4-værelses lejligheder med altaner samt højloftede penthouselejligheder med en fantastisk udsigt over byen.

Den brede sammensætning af beboere afspejler udviklingen i Aarhus, hvor indbyggertallet vokser med cirka 4000 om året, og byen får flere studerende, børnefamilier og ældre.De nye lejligheder er reserveret af både unge, som gerne vil bo tæt på studiet, og ældre generationer, der gerne vil skifte hus og have ud med en lejlighed tæt på byen og børnebørnene. Der er også børnefamilier, der har forelsket sig i planløsningerne med gode værelser, stor stue og åbent køkken og fordelene ved at have daginstitution og skole i gåafstand.Det viser, at Katrinebjerg kan flere ting på en gang. For fælles for de nye beboeres interesse i Mejerihøjen er lejlighedernes arkitektur og beliggenheden i den nye Katrinebjerg-bydel. For nogle vægter placeringen højt, fordi det er lidt uden for byen – for andre, at den er tæt på bycentrum.

”Katrinebjerg har gennem de seneste 20 år gennemgået en markant positiv udvikling og er i dag beriget med gode indkøbs- og shoppingmuligheder samt kulturaktiviteter. Storcenter Nord er det helt store trækplaster, især for børnefamilierne. Fra at have været et gammelt industriområde er Katrinebjerg gået hen og er blevet et populært og attraktivt sted at bosætte sig. Det er ganske forståeligt,” siger Klaus Bendix Poulsen. Byggeselskab Mogens de Linde har selv hovedkontor nær Mejerihøjen og er begejstret for udviklingen på Katrinebjerg. Her ligger blandt andet IT-byen med forskerparken Incuba og virksomheder som Google og Microsoft side om side med uddannelsesinstitutioner og nye boliger.

”Vi oplever en spændende byudvikling, hvor Aarhus Kommune og en række ejendomsudviklere er gået sammen om at skabe et nyt byrum i et ellers lidt tilbagetrukket og glemt industrikvarter. Katrinebjerg har i årevis haft et flot udbud af arbejdspladser, og det er der stadig. At der nu endelig bliver skabt mere rum til en bred skare af nye beboere er enormt positivt, og det kommer til at klæde området. Vi ser også frem til, at Aarhus Universitet igangsætter udbygningen af deres aktiviteter i området og skaber flere grønne opholdsarealer,” siger Klaus Bendix Poulsen.

Mejerihøjen består af to karréer, som hver indeholder fire sammenhængende huse. Første karré, som består af 38 lejligheder, forventes indflytningsklar i marts 2022. Anden karré består af 57 lejligheder og vil efter planen være indflytningsklar ved udgangen af 2022.Interessen for lejlighederne er stor. Første etape blev udbudt i oktober, og over halvdelen af lejlighederne var reserveret på to uger.Byggeselskab Mogens de Linde står bag Mejerihøjen. Arkitekt på projektet er AART Architects og MOE er rådgivende ingeniør.Byggeriet opføres på Jens Baggesens Vej på den grund, hvor De Forenede Mejerier før holdt til. I den gamle mejerihal ligger nu et fitnesscenter og de gamle administrationsbygninger er omdannet til kontorer.Du kan læse mere om boligprojektet på <a href="https://www.delinde.dk/mejerihojen" data-type="URL" data-id="https://www.delinde.dk/mejerihojen">www.delinde.dk/mejerihojen</a>.

Rift om boliger på historisk mejerigrund: Hver anden lejlighed reserveret på to uger

Fra industriområde til boligkvarter: Nye lejligheder giver ny Aarhus-bydel sjæl og stemning

95 nye boliger er på vej på Jens Baggesens Vej i Aarhus i et tidligere industriområde, hvor der i årene efter Anden Verdenskrig blev syet kjoler og lavet rullepølse, og hvor et kæmpe mejeri forsynede både aarhusianerne og de amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk. Området har gennem de senere år udviklet sig betydeligt, så her nu både er studiemiljø og familieboliger, virksomheder og uddannelse indenfor kort afstand.Der udvikles på livet løs i og omkring den nye Katrinebjerg-bydel i Aarhus Nord i disse år, og det nedslidte industriområde er godt på vej til at blive en moderne bydel med både boliger, studiemiljø, erhverv og kulturliv. Det gælder også den tidligere mejerigrund på Jens Baggesens Vej. Her opfører Byggeselskab Mogens de Linde nu 95 moderne boliger med 2, 3 og 4-værelseslejligheder under navnet Mejerihøjen, som indrettes med plads til både studerende, børnefamilier, enlige og par.Lejlighederne ligger centralt mellem Ringgaden og den nye Katrinebjerg-bydel med både Aarhus Universitet, Forskerparken, Journalisthøjskolen og Campus Katrinebjerg indenfor nær rækkevidde. Storcenter Nord, som også udvides og udvikles markant i disse år, ligger rundt om hjørnet, ligesom der kun er er 10 minutter på cykel til Aarhus’ bymidte.

Lejlighederne skabes som to blokke, der hver består af fire sammenhængende huse i varierende højde. De får en grøn sti med beplantning og udendørs opholdsområder på bagsiden, og det vil være med til at løfte området, siger Mogens de Linde, da vi går en tur rundt på grunden, hvor byggeriet netop er sat i gang. ”Aarhus vokser enormt meget i disse år, og området ved den nye Katrinebjerg-bydel får en central placering i byen. Jens Baggesens Vej har i mange år virket lidt tom, fordi mange grunde og bygninger har stået tomme eller været sygnet hen. Med de nye lejligheder får vejen et nyt gadeforløb, som vil være med til at skabe stemning og nærmiljø og give fornemmelsen af by og naboskab. I den ene blok kommer der en café ud mod gaden, som også vil give liv til området,” forklarer Lasse Lings, teknisk chef i Byggeselskab Mogens de Linde.Modsat mange nye etageboliger får husene takkede tage og husgavle, som leder tankerne hen på tidligere tiders bybillede, hvor spidse tagrygge rejste sig fra toppen af byens boligkarreer. Selv om byggeriet på Jens Baggesens Vej etableres fra bunden som nyt, er det langtfra et historieløst område, de opføres i.

Første stop udenfor Midtbyen: Svinehold var tilladt, og industrien blomstrede

Jens Baggesens Vej ligger i den sydlige ende af Christiansbjerg – et navn, som området officielt har haft siden slutningen af 1800-tallet. I folkemunde blev det også kaldt ’Svinehøj’, fordi det i modsætning til i byen var tilladt at holde svin.I starten af 1900-tallet begynder Aarhus at vokse, og byen breder sig ud mod de omkringliggende forstæder. Flere boligkvarterer rundt om den gamle by skyder frem, ligesom erhverv og industri finder vej til de nye kvarterer. I 1920’erne og 1930’erne anlægges Ringgaden – den skal både forbinde byens ydre dele med hinanden og lede landevejstrafikken uden om byen, men det gør det også attraktivt og praktisk at drive virksomhed i nærheden. I området omkring Jens Baggesens Vej spirer der gennem årene meget forskellig industri op. I slutningen af 1950’erne flytter Tage Vanggaard sin blomstrende kjoleproduktion fra Jægergårdsgade til en nyopført fabrik på hjørnet af Vestre Ringgade og Paludan Müllers Vej. Her vokser produktionen, så han i 1970’erne kan kalde sig indehaver af Danmarks største kjolefabrik. Også pålægsfabrikken Defco, der gennem årtier har leveret rullepølse, roastbeef og andet kødpålæg til madpakker og frokostborde, holder til i området – nærmere bestemt på Helsingforsgade.

På Jens Baggesens Vej, hvor der nu opføres to karreer med lejligheder, lå der tidligere et stort mejeri. Den store produktionshal og administrationsbygningen ligger der stadig og danner Ringgade Centeret. Når man i dag træner i det store fitnesscenter – som nu ligger i den forhenværende produktionshal – står man faktisk midt i et stykke aarhusiansk mejerihistorie. De Forenede Mejerier opfører mejeriet i årene 1955-1958 på en tre tønder land stor grund, som bliver købt i 1949, da mejeriet – ligesom kjolefabrikanten – også beslutter at flytte fra sin hidtidige beliggenhed i Jægergårdsgade. På det tidspunkt har mejerisektoren i Aarhus netop gennemgået en stor forvandling: I 1940 kan aarhusianerne få deres mælk fra hele 18 forskellige lokale mejerier eller fra et af de tre tilbageværende såkaldte koholderier, hvor man kan handle i stalddøren. Men bare to år senere er der kun fire store mejerier tilbage i byen.

I 1957 beskriver Berlingske Tidende det nye mejeri på Jens Baggesens Vej som ”et hypermoderne mejerikompleks”, som det koster hele fem millioner kroner at bygge.  Til sammenligning anslår Politikens årbog ’Hvem, Hvad, Hvor’ fra 1956, at et nybygget parcelhus på 99 m² (inklusive en grund i Søborg) totalt vil koste 54.000 kroner. Arkitekten bag mejeriet hedder J. Høhne, og han tegner byggeriet på en for tiden helt ny måde; først projekteres maskinparken, og derefter planlægges huset udenom. Derfor er produktionshallen, som måler 33x55 meter, for eksempel helt uden trapper og har en loftshøjde, som kan rumme de store maskiner, der skal sørge for de tunge løft i produktionen. Der indrettes også folkelokaler, kantine, en cykelstald og en kontorbygning mod Ringgaden med to funktionærlejligheder. I 1958 er mejeriet helt færdigt, da iscremeanlægget, som det hedder dengang, endelig kommer i brug.

Mejeriet kan producere 9.000 flasker mælk i timen, hvilket også er nødvendigt for at opretholde det store salg på 50.000 flasker dagligt. Foruden de lokale aarhusianere hører nemlig også de amerikanske tropper i Vesttyskland til blandt kunderne. De Forenede Mejerier – som længe har været banebrydere på hygiejnen og var de første med tuberkulinprøvet mælk og dyrlægekontrol – etablerer også et helt nyt pasteuriseringsanlæg, som kan behandle 10.000 liter mælk i timen og opvarme mælken til 73,5 grader og nedkøle den igen til 2 grader på 16 sekunder. I 1968 slår De Forenede Mejerier sig sammen med Mejeriet Vesterbro og hedder nu Centralmejeriet. I 1977 fusionerer Centralmejeriet så med MD og mælkeproduktionen på Jens Baggesens Vej fortsætter indtil 1988. Da mejeriet lukker, overtager Byggeselskab Mogens de Linde grunden og alle bygningerne. De høje skorstene og de gamle, gigantiske mejeritanke bliver fjernet, men de øvrige bygninger står her endnu. Dem renoverer og opdaterer Byggeselskab Mogens de Linde i årene umiddelbart efter overtagelsen. Den store hal huser i årene efter både et byggemarked og dele af Musikkonservatoriets undervisningsfaciliteter, indtil fitnesscenteret rykker ind og bliver Danmarks største. På begge sider af mejeriets gamle administrationsbygning bliver opført nye, lave bygninger, der bruges til kontor, og som skærmer Jens Baggesens Vej fra Ringgaden.

Den specielle historie gør området attraktivt

For aarhusianere har Ringgaden altid været et pejlemærke – boede man inden for Ringgaden, boede man i centrum af byen. I dag er de omkringliggende bydele for længst smeltet sammen, og Christiansbjerg og den nye Katrinebjerg-bydel har en central placering i byen. Men området er også attraktivt netop på grund af sin specielle historie.”Tidligere så man ikke den samme værdi i de gamle industribygninger. Mange mente ikke, at de havde samme charme som de historiske huse i middelalderbyen. I dag ser man helt anderledes på de gamle industrikvarterer. De er meget attraktive, og især de områder, som udvikles og opdateres, så der både er plads til bolig og erhverv og kulturliv, er meget eftertragtede, fortæller Lasse Lings.

Mange kender måske bedst Byggeselskab Mogens de Linde for renoveringer af historiske bygninger, men selskabet står også bag de nye byggerier, som er etableret i sammensmeltning med det gamle mejeri på den del af Jens Baggesens Vej, som vil adskille de nye boliger fra Ringgaden.For Byggeselskab Mogens de Linde er det spændende at få mulighed for at være med til at præge udviklingen af byens områder og visionen om at skabe en by for alle. Lige netop dette byggeri har været på tegnebrættet i lang tid, blandt andet fordi områdets forvandling fra industrikvarter til videns- og boligkvarter har krævet omfattende lokalplanlægning. Mange forskellige aktører er med inde over, når idéer skal gøres til virkelighed, og Lasse Lings og Byggeselskab Mogens de Linde har været i tæt dialog med blandt andre stadsarkitekten i Aarhus i arbejdet med at udforme området.”Sparringen med blandt andet stadsarkitekten åbner mange nye muligheder for at være med til at præge udviklingen af en ny bydel og udviklingen af Aarhus som en moderne storby. Det er spændende og minder os også om, at vi kan være med til at skubbe på og ændre rammerne for, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan byen kan udvikles i en ny retning. Det gør det til et spændende kvarter, at her er plads til at arbejde med byggeri og med byens historie på en ny måde,” siger Lasse Lings.

95 nye lejeboliger på Jens Baggesens Vej i Aarhus N

Projekter

Samme strategi siden 1975.

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ