Fabrikken på Amager: Hjemsted for ikonisk tv-opfindelse og flere seer-succeser

Her er både blevet fremstillet silke, produceret radioudstyr og optaget timevis af primetime-tv. Den gamle fabriksbygning på Jenagade 22 har gennem 100 år været omdrejningspunkt for tidens store tendenser. Det er den stadig i dag, hvor nye og unge virksomheder er rykket ind og sætter deres præg på en bygning og et lokalområde, som har gennemgået store forandringer.Engang var det fabriksarbejdere, der myldrede til og fra den store industribygning for at holde skiftende produktioner i gang. I dag er det lokale københavnere, der færdes på adressen – nogle for at drive nye virksomheder, andre som en del af deres hverdag i en livlig bydel.Den gamle fabriksbygning har knap 100 år på bagen og flere forskellige industrier bag sig. Over årene har den gennemgået flere ombygninger og tilbygninger. Da Byggeselskab Mogens de Linde overtog bygningen, blev huset gennemrenoveret, men med et hensyn til husets historie, som stadig skinner igennem. Det tiltaler mange nye virksomheder, som i dag har slået sig ned på Jenagade 22.Opfindelsen af en verdenssensationFor godt 100 år siden dannede stedet ramme om en tekstilfabrik, der fremstillede kunstsilke. I 1933 overtog den hollandske elektronikvirksomhed Philips fabrikken.Philips var især kendt for sine glødelamper, som man havde solgt i Danmark siden begyndelsen af århundredet. I slutningen af 1920’erne sendte Philips også sin første radio ud på det danske marked – den slags havde danskerne fået interesse for, efter den danske statsradiofoni blev oprettet i 1925. Da der nogle år senere – i kølvandet på børskrakket på Wall Street – blev indført forskellige restriktioner på valuta og import i Danmark, besluttede Philips at starte sin egen produktion i Danmark. Valget faldt på den tidligere tekstilfabrik på Amager.Med årene voksede produktionen til bl.a. barbermaskiner, grammofoner og kanalvælgere til fjernsyn. Fabrikken fik rolle som Philips’ udviklings- og produktionscenter, og her udviklede den danske ingeniør Finn Hendil i starten af 1960’erne det prøvebillede, som millioner af mennesker gennem årtier har set på deres fjernsynsskærme. Den danske opfindelse blev af teknikere brugt til at indstille det enkelte fjernsyn, og det blev hurtigt standard verden over. Også generatoren, der udsendte prøvebilledet, blev udviklet på fabrikken i Jenagade.Primetime-tv – direkte fra JenagadeDa Philips i midten af 1990’erne lukkede sin produktion, trådte den gamle fabriksbygning ind i en ny æra. Ind rykkede nemlig skiftende tv-selskaber, som så store muligheder i de højloftede produktionsrum, og de kommende år blev Jenagade 22 omdrejningspunkt for en række af dansk fjernsyns største seersucceser. Mens Casper Christensen og hans team optog sit satiriske program ’Casper &amp; Mandrilaftalen’ i fabrikkens nedlagte garage, blev der indrettet stort studie i hovedbygningen. Her mødte Go’ Morgen Danmarks værter i en årrække tidligt ind for at sende live til de morgenfriske danskere, ligesom underholdningsprogrammer som ’Vild med dans’ og ’Masterchef’ også er optaget her.Hjertet af AmagerLigesom den gamle industribygning gennem tiden er blevet renoveret og bygget om adskillige gange, har lokalområdet rundt om også gennemgået en stor forvandling. Den industri, der i mange år prægede området, er væk. Lejlighedskarreer fra første halvdel af 1900-tallet står i dag side om side med nybyggede boliger. Gadebilledets blandede udtryk med cafeer, småbutikker og cykelstativer fyldt med både ladcykler, elcykler og klassiske jernheste vidner om det levende lokalmiljø, hvor københavnere i alle aldre holder til.Mød to af de virksomheder, der i dag holder til i Jenagade 22 her. Klik for at afspille videoer:

Artikler

Lejernyt

Projekt - Jenagade

Fabrikken på Amager: Hjemsted for ikonisk tv-opfindelse og flere seer-succeser

Fuglebakken - Arne Jacobsens ikoniske hvide fabrik står næsten færdig

Efter fem års intensivt restaureringsarbejde er renoveringen af den ikoniske Hvide Fabrik på Nordre Fasanvej, tegnet af den verdenskendte arkitekt Arne Jacobsen, nu ved at være færdig. Gennem hele processen har vi haft fokus på at bevare bygningens rige arkitektoniske arv og sikre, at hver eneste detalje afspejler dens historiske betydning.Den Hvide Fabrik, som tidligere har været hjemsted for Novo Nordisk, har nu fået nyt liv som ramme for Symbion. Vi er begejstrede for at kunne præsentere resultatet og vise, hvordan bygningens tidløse elegance er blevet genskabt i moderne omgivelser.

Projekt - Jacobsens Hvide Fabrik

Projekter

Fuglebakken - Arne Jacobsens ikoniske hvide fabrik står næsten færdig

3 days of design på Kuglegården

Kuglegården summede af liv, da designentusiaster strømmede til for at opleve den fantastiske atmosfære, som bredte sig både indendørs og udendørs. Fra den 12. til den 14. juni blev det anerkendte 3daysofdesign afholdt i København, og også på Kuglegården blev begivenheden fejret med stor entusiasme og elegance.Vores lejere, herunder BOLIA, ferm LIVING, Louis Poulsen, Flos og Lammhults Design Group AB, havde forvandlet det grønne område på Kuglegården til en sand designoase. Besøgende kunne nyde synet af de udstillede produkter, tage et hvil blandt de historiske kanoner og kugler, som stadig står tilbage fra Kuglegårdens oprindelige formål, som et sted man opbevarede kanonkugler tilbage i det 17. århundrede.Vi håber, at alle designelskere har haft nogle skønne dage og er glade for, at Kuglegården kan danne rammen om så spændende og stilfuldt et event. Vi ser frem til næste år og håber, at lige så mange besøgende vil finde vej til Kuglegården, som vi har været vidne til i år.Se video herunder.

Se billeder fra dagen her:

3 days of design på Kuglegården

Den genfødte pedelbolig: En historisk transformation i Aarhus

Bag den gamle, historiske Frederiksbjerg Byskole, der ligger på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, findes en lille, men spændende bygning. Den er kendt som ’Pedelboligen’ og fungerede som hus for pedeller og deres familier gennem mange år. Ejendommen blev bygget i 1928, næsten tre årtier efter resten af skolen, der blev opført mellem 1902 og 1903. Det var Stadsarkitektens Kontor, der designede ejendommen og måske havde den ikke samme status som skolens andre bygninger, da den er opført i et mere rent udtryk end resten af bygningerne. En anden grund kan være at ejendommen blev bygget i mellemkrigstiden, som var en økonomisk hård tid i Danmark og derfor lagde grund for en mere beskeden arkitektonisk udfoldelse.

Fra pedelbolig til moderne kontor: En kreativ genoplivningNu har Pedelboligen gennemgået en komplet renovering og er blevet transformeret til et spændende kontor. De tre etager er multifunktionelle og huser for tiden virksomheden GreenDozer, en dansk platform der specialiserer sig i salg af byggematerialer fra lokale byggemarkeder, producenter og grossister inden for byggebranchen.

Pedelboligen er lige i GreenDozers ånd - fyldt med genbrug og brugte byggematerialer. Her er en hyggelig stemning og atmosfære med de synlige bjælker, brugte vinduer som rumdeler og rå murstensvægge rundt omkring i bygningen. 

Det overraskende indre: Fra hyggelig entré til oplyst kælderPå trods af Pedelboligens mere beskedne udseende sammenlignet med Inspektørboligen og hovedskolebygningen, gemmer der sig noget ganske særligt bag den lille hvide indgangsdør. Træder du indenfor, mødes du af en åben, lys og hyggelig entré, hvor der ikke er sparet på detaljerne. De originale træspær er fritlagt og de rå mursten, der er synlige flere steder i ejendommen, harmonerer perfekt med hinanden og bidrager til en autentisk og varm atmosfære.

I stueetagen finder du også et mindre mødelokale, oplyst af et smukt vinduesparti, som genbruges fra en tidligere renovering af skolen. Den originale halvsvingstrappe, med et smukt udskåren trægelænder er bevaret, og omgivet af blotlagte mursten, fører dig op til første sal. Her åbner et kontormiljø sig, med de gamle spær blottet, så taget går til kip, der fuldender den rå, men varme og indbydende stil.Pedelboligens kælder gemmer på en overraskende perle - en rummelig og indbydende kantine, samt et mødelokale. Kantinen er præget af et naturligt lysindfald, der skaber en behagelig atmosfære med god plads til at nyde pauserne. Pedelboligen er et godt eksempel på, hvordan historiske bygninger kan genopfindes og moderniseres med respekt for deres unikke arkitektoniske arv.

Den genfødte pedelbolig: En historisk transformation i Aarhus

Byggeriet af Trangravshusene går fremad

Konstruktionen af den nye bygning på Kuglegården, Trangravshusene, er i fuld gang. De fem sammenbyggede huse kommer til at fremstå med saddeltag, bærende elementer i træ og en glasinddækket gavlfacade med en fantastisk udsigt ud til Trangravskanalen og lystbådehavnen. Når bygningen står færdig i 2025 bliver det endnu et samlingspunkt til et spændende og kreativt område på Holmen.

Projekt – Trangravshusene

Byggeriet af Trangravshusene går fremad

Kannikegården: En klassisk Aarhus bygning i nye gamle farver

Beliggende ved skæringspunktet mellem Aarhus' ældste gader, har Kannikegården i århundreder været et historisk anker punkt i Aarhus midtby. Selv med en fortid fyldt med skiftende ejere, har Kannikegården bevaret sin autentiske karakter. Og nu takket være en nylig renovering, hvor bygningen er blevet malet i en ny farve, en fortolkning på de gamle tegninger lavet af arkitekt Hack Kampmann, er den ikoniske bygning tættere på sit oprindelige udseende end nogensinde før.

Kannikegården, som er opført i 1700-tallet og forsynet med tårnkarnappen i 1908 af den anerkendte arkitekt Hack Kampmann, bærer præg af tidens skiftende anvendelser. Kampmanns indflydelse strækker sig også til mange andre store arkitektoniske projekter bl.a. Aarhus Teater, en institution, der udstråler elegance og klassisk arkitektur. Hans design til teaterbygningen kombinerer storslåede detaljer med en tidløs facade, hvilket skaber et ikonisk vartegn for Aarhus og et kulturelt samlingspunkt. Selvom Kannikegården ikke er så velkendt som Aarhus Teater, er det en perle, der bærer Kampmanns arkitektoniske signatur ligesom Aarhus Teater. Kampmanns karakteristiske touch er indgraveret i facaden med det danske rigsvåben, elegant placeret under det flotte karnapvindue. Oprindeligt med butiksvinduer i facaden, afslører bygningen sin handelshistorie, der inkluderede et væld af erhverv som delikatesseforretning, skomagerbutik, og møbelsnedker.

Den seneste restaurering af Kannikegården er ikke blot en farverig genoplivning af dens historie, men også en hyldest til Hack Kampmanns arkitektoniske arv. Med nye billeder og de gamle tegninger kan man se Kannikegårdens tidløse charme, hvor fortidens ånd og nutidens æstetik forenes efter en grundig renovering af bygningen.Se videoen nedenfor og hør om renoveringen af Kannikegården.

Projekt – Kannikegården

Kannikegården: En klassisk Aarhus bygning i nye gamle farver

Kærlighed ved første blik

Engang var det den danske flåde, der holdt til på matriklen, men i dag er kanonkugler og værksted skiftet ud med designertøj og moderne kunst. Modebrandet Munthe er flyttet ind på Kuglegården og har indrettet showroom i de historiske bygninger. Mødet mellem nyt og gammelt, det rå og det bløde kan noget helt særligt, mener grundlægger Naja Munthe.

Skjorter med kunsttryk i sarte farver, florlette kjoler og outfits i grovere materialer hænger side om side mellem blotlagte murstensvægge og rå træbjælker, der strækker sig meter efter meter mod det høje loft. På den pudsede betonvæg lige indenfor døren hænger et kunstværk af den danske kunstner Sif Itona – og for enden af den lange gang, der skærer gennem etagens 800 kvadratmeter, et værk af Josefine Winding.

”Folk er ikke kun interesseret i at være i denne her ende af huset, hvor der er showroom. De bliver draget af selve bygningen, og det er derfor, der også hænger et kunstværk for enden af gangen, for det er tydeligt, at vores gæster gerne vil på tur rundt herinde. Det er helt vildt fedt at have en arbejdsplads, hvor hvert eneste hjørne er så indbydende og interessant, at folk gerne vil se det, siger Naja Munthe og tilføjer:

Vi har rigtig mange gæster her i huset, og de har alle sammen den samme reaktion, når de træder ind ad døren.” Hun smiler og bryder ud i et højlydt ”wow!” for at illustrere, hvordan de reagerer.

”Sådan havde jeg det også selv, første gang jeg så det. Det her ligner ikke noget, man kan få andre steder,” forklarer hun, mens hun viser vej gennem bygningen. Naja Munthe er grundlægger og kreativ direktør i modebrandet Munthe, der siden 1994 har sikret den skandinaviske stil plads på den internationale modescene med sine kollektioner til kvinder. I efteråret 2022 flyttede hun virksomheden fra hjertet af Københavns middelalderby til nye og større lokaler på Holmen i en nyistandsat fløj af Kuglegården. Her har Munthe i dag showroom og kontor, og med masser af kunst på væggene er det planen, at lokalerne også skal fungere som galleri.

Det var kærlighed ved første blik. Jeg havde aldrig været her før, og da jeg kom ind, fik jeg bare den der følelse af ”wow!” To uger efter havde jeg skrevet under”.

Her kommer vi forbi kontorpladser, køkken og mødelokaler, som afskærmes af store glaspartier, der stilmæssigt harmonerer med facadens meterhøje, smedejernsvinduer, og som på en gang giver både lys og luft samt mulighed for arbejdsro. Det rå træ og de fritlagte mursten kombineret med pudsede betonflader på gulv og skillevægge tiltaler Naja Munthe. Hun faldt pladask for bygningen, første gang hun så den.

Jeg var slet ikke i tvivl. Og jeg er ret kræsen, faktisk,” siger hun: ”Kærlighed ved første blik er ellers ikke noget, jeg tror på, men det var sådan jeg havde det, da jeg trådte ind. This is it!

Historien, charmen og kontrasterne er unikKuglegården ligger centralt i København, fem minutters gang fra Nyhavn og en tilsvarende kort spadseretur fra Christianshavn. Bygningerne er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som en del af Søarsenalet på Holmen, der dengang var Danmarks nye flådebase. Gårdrummet mellem hovedfløje og sidefløje blev brugt til opbevaring af kanonkugler. Deraf stammer navnet Kuglegården, som i dag er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet. Kuglegården hørte under Forsvaret frem til 2018, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden og gik i gang med at sætte de 250 år gamle nedslidte og fredede bygninger i stand. For at kunne istandsætte bygningerne med respekt for deres lange historie var det nødvendigt at dykke ned i arkiverne og hente både arkæologisk og militærhistorisk viden på banen.At stedet stadig emmer af århundreders danmarkshistorie og også har et industrielt præg, er noget af det, Naja Munthe faldt for. ”Der bygges en masse nyt, som er superflot, men du kan ikke genskabe det gamle og charmen. Ofte er de lidt ældre bygninger også lidt mindre. Jeg har selv boet i en gammel lejlighed i Klareboderne, som jo er supercharmerende, men der er lavt til loftet og trængt i rummene, siger hun og slår ud med armene i det nye showroom:

Her er højt til loftet og kæmpestore vinduer med masser af lys. Jeg kan også rigtig godt lide mødet mellem træ og mursten, de gamle vinduer og betongulvet.

En bid af verdenshistorienNaja Munthe har haft kontor i Københavns indre by gennem mange år, senest i Grønnegade. Men Kuglegården på Holmen kendte hun ikke. Indtil Forsvaret solgte bygningerne til Byggeselskab Mogens de Linde, var området lukket for offentligheden. Først med etableringen af Inderhavnsbroen, som i dag gør spadsereturen til Nyhavn ganske kort, og de små gangbroer til Christianshavn, er det gamle militærområde blevet flettet tæt sammen med resten af København. ”Det er den smukkeste tur både over vandet og gennem Christianshavn. Jeg elsker Indre By og har haft kontor derinde i 16 år og været rigtig glad for det. Men at komme herud, hvor der er lys og dufter af vand, giver helt andre muligheder,” siger Naja Munthe. Hun er fascineret af de mange store bidder danmarkshistorie – og verdenshistorie – som Kuglegården rummer. Blandt andet historien om de gamle vinstokke, der vokser op ad hovedfløjens mure i Kuglegårdens indre gård har grebet hende. De blev plantet i slutningen af 1800-tallet. Her havde et par besætningsmedlemmer taget nogle stiklinger med hjem fra Madeira, som dengang var berømt for den vin, der var blevet dyrket og produceret på de frodige vulkanøer siden 1400-tallet. De danske stiklinger skulle vise sig at få en afgørende betydning. For i starten af 1900-tallet hærgede en vinlus Europa og ødelagde alt på sin vej, også hele Madeiras vinproduktion. Podekviste fra de oprindelige planter, som nu stod på Kuglegården, blev sendt til Madeira og banede vejen for, at vinproduktionen igen kunne blomstre på atlanterhavsøerne.

I dag passer en dansk vinbonde de gamle vinstokke på Kuglegården og producerer vin af druerne.Da Naja Munthe i foråret 2022 havde skrevet under på lejekontrakten, inviterede hun alle medarbejdere i Munthe ud for at se lokalerne. Bagefter fik de et glas vin. Af Kuglegårdens særlige Madeira-vin, naturligvis, for den havde hun købt to flasker af.”For mig er det ikke en salgsting. Jeg er oprigtig stolt af at være dansker og bo i København, og når jeg kører rundt i byen, synes jeg, at København er den fedeste by. Jeg kan mærke, når vi har gæster fra eksempelvis Italien, Korea eller USA, at de er vilde med denne her gamle by, men at tage dem med herud og vise dem det her, som virkelig ikke findes andre steder, det er en kulturel oplevelse. Der er så meget historie og så meget at fortælle om, hvad det har været brugt til, og hvornår det er opført. Om vinstokkene. Eller de små detaljer, som at derhenne er trinene ikke så høje, for der skulle de kunne køre vognene op. Det er jo fantastisk at vise den slags frem, når vi får besøg,” siger hun og tilføjer:

Der har åbnet sig en pallette af muligheder ved at være flyttet herud. Jeg mærker det 100 procent på medarbejderne. Det betyder noget for dem at være i de her omgivelser.

En dukkert i havnenDet handler også om at bruge byrummet på den mest optimale måde, forklarer hun og nikker mod havnebassinet.  ”Vi har indrettet et bad her på kontoret, så man kan tage en dukkert efter arbejde, hvis man har lyst, og så have mulighed for at få et bad bagefter. Jeg har også sat et vinkøleskab op, så man også kan tage en flaske vin med ned til vandet efter arbejde og gøre det lidt hyggeligt. At kunne tilbyde den kultur er jo helt enestående,” siger Naja Munthe.  Mens hun fortæller, går døren bag hende op. Et par gæster fra Sverige træder ind. De skal til møde, men de går i stå, betagede af det nye showroom og af deres tur over havnen for at nå hertil. Bygningernes effekt rammer hver gang, fortæller Naja Munthe. Da muligheden bød sig, var hun derfor heller ikke tvivl om, at hun ville holde modeshow på Kuglegården. Et langt smalt lokale på øverste etage i bygningen, med fritlagte bjælker og udsigt til det gamle søarsenal, som hun kunne låne, før nye lejere rykker ind deroppe – det var en mulighed, hun ikke kunne lade gå fra sig. Med besøg fra internationale og toneangivende medier som Forbes og Vogue var det oplagt at vise dem dette særlige hjørne af København. ”Jeg har altid gjort mig umage for at holde modeshows på lokationer, der viser København på en anden måde og er steder, som folk ikke normalt har adgang til,” forklarer hun og nævner i flænge steder som Politigården i København og Kongens Bryghus.

Det er simpelthen så flot et rum deroppe, og jeg ved at for folk at komme derop og kigge vil være wow!

Modeshowet har Naja Munthe kombineret med en såkaldt Fashion Breakfast i det nye showroom for at give gæsterne mulighed for at gå på opdagelse i det nye showroom og i den kunst, som hun er begyndt at købe mere ind af, og som med tiden skal give showroomet præg af galleri.Med inspiration i Kuglegårdens særlige rum har hun designet bøjlestænger til showroomet – buede metalstænger, der bæres af meterlange læderstropper, som hænger ned fra loftet. Det kan noget særligt, når nyt og gammelt sættes sammen, mener hun.Jeg synes altid, det klæder hinanden supergodt, at man mikser tingene. Det rå mod det bløde, det maskuline mod det feminine og det nye mod det gamle. Jeg arbejder altid med at skabe balance i kontrasterne, og der vil jeg virkelig gerne rose den måde, de her gamle bygninger er sat i stand på. Det er tydeligt, at der er tænkt langsigtet med genbrug og kvalitet, som kan holde til at stå i mange år og samtidig være godt for øjet,” siger Naja Munthe Hun har over årene designe både sommerhus og 20 butikker og ved af erfaring, at der ofte er langt fra den nemmeste løsning til den bedste løsning.

Jeg bliver så glad af at se, at der virkelig er lagt vægt på kvalitet og detaljer i istandsættelsen af Kuglegården.  

Indgangen til mit showroom, som jeg ikke selv har haft noget med at gøre, er lavet så stilfuldt med gamle sten og smukke kobberplader, som er genbrugt fra et gammelt tag. Der kunne man lige så godt have lavet en lidt ligegyldig standardløsning, men der er så stor respekt for bygningen og materialerne, og det er fantastisk.Det ligger i tråd med Munthes værdier, påpeger hun. Her er økologisk kaffe og frokost, og når der holdes modeshows, lægger hun vægt på, at alt det, der kommer til udefra, skal kunne genbruges.  ”De spejlplader, vi brugte på catwalken til vores show, bliver foræret til Teknisk Skole og Kunstakademiet, så de kan bruge dem. Tilfører vi noget, skal det kunne bruges igen et sted, hvor det giver mening. Det er en rigtig, rigtig god holdning at have – og en besværlig en også,” siger hun med et grin og tilføjer:”Det stiller så mange krav. Men sådan er det jo, hvis man gerne vil gøre en forskel. Og det passer så godt sammen med de her skønne, gamle bygninger.”

Historisk og enestående 1. sal i Kuglegårdens Artilleriværksted

Projekt – Kuglegården

Kærlighed ved første blik

Kuglegårdens nye kapitel – Trangravshusene byder virksomheder velkommen fra ultimo 2024

Kuglegården har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til 1742, da Søarsenalet blev opført som Danmarks nye flådebase. Efter at have været i Forsvarets besiddelse i flere århundreder, overtog Byggeselskab Mogens de Linde ejendommen i 2018. Siden da har renoveringsarbejdet pågået, og flere virksomheder er allerede flyttet ind i Kuglegårdens istandsatte bygninger. I 2022 begyndte arbejdet med at udvide Kuglegårdens byrum. Den første af tre nye bygninger til at stå færdig er Trangravshusene, der forventes at stå klar til lejerindretning fra ultimo 2024 med indflytning fra primo 2025.

Trangravshusene er tegnet med en arkitektonisk tilpasning til områdets maritime rammer og spiller sammen med den karakteristiske arkitektur på Holmen. Bygningen er placeret mellem Kuglegårdens grønne græsareal, de oprindelige 280 år gamle bygninger og Trangravskanalens lystbådehavn. Et enestående krydsfelt mellem Kuglegårdens historie og nutid.Bygningens stueetage er konstrueret med en glasinddækket gavlfacade, der åbner bygningen op mod omgivelserne og forbipasserende - både de gående og sejlende. Det skaber en fantastisk mulighed for at indrette et showroom, hvor kunder og besøgende kan opleve områdets skønhed og historie på samme tid. De to øverste etager vil også have en fantastisk udsigt, hvor man kan se livet omkring lystbådehavnen og Trangravsplads.

Trangravshusene vil blive opført i hesteskoform, med stueetagen beklædt med glasfacader og de resterende etager med skærmtegl i samme nuancer som murværket på de gamle bygninger i Kuglegården. Bygningen vil have bærende elementer af træ og rå beton med bræddeforskalling, og der vil være fuld vinduesflade fra alle tre etager mod havnen og mod gården for lys og grøn udsigt. På 2. salen vil der være åbent til kip.Trappetårnet vil blive bygget med synlig beton i bræddeforskalling og en rå ståltrappe, mens gulvene i stueetagen bliver rå beton og på 1. og 2. salen massive Dinesen trægulve. Indretningen vil være i høj kvalitet, som på resten af Kuglegården.

Trangravshusene tilbyder moderne erhvervslejemål i historiske omgivelser

Trangravshusene åbner op for nye muligheder for virksomheder, der ønsker at kombinere moderne kontorer og showrooms med en rig historie. Man får naboer som Louis Poulsen, ferm LIVING, Bolia.com, Munthe, Konges Sløjd og Modström. Trangravshusene tilbyder åbne, grønne omgivelser midt mellem historiske begivenheder, kajakroere og et velduftende madmarked. Vil I være en del af historiefortællingen, og ønsker I at høre mere om de nye erhvervslejemål, så kontakt os på <a href="tel:+4586165700" data-type="tel" data-id="tel:+4586165700">86165700</a> eller <a href="mailto:info@delinde.dk">info@delinde.dk</a>. Vi glæder os til at høre fra jer.

Læs mere om lejemålene i Trangravshusene.

Se Trangravshusene prospekt her

Trangravshusene, Proviantgården &amp; Lystøndeskuret

Kuglegårdens nye kapitel – Trangravshusene byder virksomheder velkommen fra ultimo 2024

Bevaring af Arne Jacobsens spindeltrappe: Et stort skridt for arkitekturhistorien

I dette enestående kompleks på Nordre Fasanvej på Frederiksberg, også kaldet ’Jacobsens Hvide Fabrik’ finder vi en særlig perle - Spindeltrappen. Dette arkitektoniske mesterværk er et af de mest slående eksempler på Arne Jacobsens evne til at forene funktionalitet med skønhed. Trappens elegante, buede linjer og slanke konstruktion er ikke kun funktionelle men også yderst æstetiske. Det er et vidnesbyrd om Arne Jacobsens øje for detaljer og hans evne til at skabe harmoni mellem de forskellige elementer. Spindeltrappen er et modernistisk mesterværk arkitekter fra hele verden har valfartet til for at beundre, men som med mange historiske konstruktioner, har tiden slidt hårdt på trappen. For at sikre, at spindeltrappen ikke forfalder, og for at bevare dette vigtige stykke arkitektonisk historie, har Byggeselskab Mogens de Linde taget initiativ til at fjerne og omhyggeligt restaurere trappen, som en del af den store renovering af ejendommen. Dette er et krævende projekt, der involverer både håndværkere og eksperter inden for bevaring.

” Hvis man ikke tog sig af trappen nu, så ville den forfalde helt og til sidst ville den ikke kunne reddes. Man kan se at malingen falder af, og at der dannes kondens inde i trappeopgangen. Det betyder at samlinger og svejsninger ruster. Og hvis stålet rundt om glasset går i stykker, så smadres glasset også på et tidspunkt.”

Under restaureringsprocessen vil Spindeltrappen blive demonteret stykke for stykke og omhyggeligt renoveret. Hvert element vil blive behandlet med den største omhu for at sikre, at trappens oprindelige karakter bevares.

En af udfordringerne er, at det er buet glas. Det er jo dyrt at lave og varme glas op så det buer. Derfor skal vi passe på ikke kun fordi det skal bevares, men fordi det er teknisk svært at lave. Og så er det er jo sådan, de øverster glasstykker sidder i kit. Og det er udfordrende i sig selv fordi glasset sidder i spænd, så man skal have fjernet spændet rundt om glasset først. Det gør vi meget forsigtigt for at glasset ikke skal gå i stykker fordi det har en del år på bagen efterhånden – snart 90 år. Og indtil videre er alt kommet ned i hel tilstand uden, at det er blevet ødelagt.”

Jeg kan jo huske trappen som barn dengang jeg var 9-10 år gammel, når vi kørte forbi den. Og så er det jo sjovt og stå her i dag og være med til at give den nyt liv. siger Lars med et stort smil. ”

Dette projekt er ikke kun en investering i bevarelse af historisk arkitektur, men også en hyldest til Arne Jacobsens arv og den rolle, han spillede i dansk designhistorie. Med hans betydelige bidrag til både arkitektur og design er det kun passende, at hans værker, som spindeltrappen, behandles med respekt og omhu så kommende generationer kan beundre den. Når Spindeltrappen sættes op igen er den blevet restaureret tro mod sit originale udtryk og vil igen stå som et vartegn på Frederiksberg foran Jakobsens Hvide Fabrik.

Opdatering: Spindeltrappen nærmer sig færdiggørelse ved 'Jacobsens Hvide Fabrik'Efter en omfattende restaureringsproces er Spindeltrappen blevet genopstillet ved 'Jacobsens Hvide Fabrik'. Trappen er blevet sandblæst og malet for at genskabe dens originale finish, og det buede glas er geninstalleret. Under restaureringen har der været stor fokus på at genbruge så mange af trappens originale dele som muligt for at bevare dens autenticitet. Få detaljer mangler før trappen vil stå helt færdig så den kan opleves af både lokale og besøgende arkitekturbeundrere. Men indtil da vil trappen blive pakket ind for at beskytte den mens resten af ejendommen færdiggøres. Dette har været en vigtig proces i bestræbelserne på at bevare et af Arne Jacobsens mest betydningsfulde arkitektoniske værker for fremtidige generationer.

Bevaring af Arne Jacobsens spindeltrappe: Et stort skridt for arkitekturhistorien

3daysofdesign på Kuglegården

Det anerkendte 3daysofdesign event er i gang, og vi kan med glæde konstatere, at Kuglegården er blevet indhyllet i et yderst inspirerende miljø for både udstillere og besøgende. Byggeselskab Mogens de Linde er stolte over at kunne lægge rammer til denne betydningsfulde begivenhed, der huser over 290 talentfulde udstillere og deres ekstraordinære designværker.En del af eventen udfolder sig i Kuglegården, et område, der er rigt på historie og kulturel betydning. Det er en sand perle i hjertet af København med en historie, der går tilbage til det 17. århundrede, hvor området blev anvendt til opbevaring af kanonkugler. I dag, efter omhyggelig restaurering under Byggeselskab Mogens de Lindes opsyn, står den som et monument over fortidens styrke og nutidens kreativitet, hvor det er blevet til en favorit destination for designelskere.

Den første dag har budt på en overflod af innovation, kreativitet og inspiration, hvor udstillere har præsenteret et bredt udvalg af møbler, belysning, tilbehør og materialer. Dette er et ægte vidnesbyrd om det dygtige arbejde, som disse designere udretter.Vi ser frem til de kommende dage, hvor vi vil fortsætte med at være værter for denne enestående designbegivenhed. Vi er sikre på, at det vil fortsætte med at være en inspirerende oplevelse for alle, der besøger Kuglegården. På vegne af Byggeselskab Mogens de Linde, glæder vi os til at byde jer velkommen og dele denne unikke oplevelse sammen.

Artikler

Samme strategi siden 1975.

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ