Historien

Samme strategi siden 1975.

Fundamentet til virksomheden blev lagt, da Mogens de Linde som 18-årig brugte sin opsparing på at købe et sommerhus i Risskov og sætte det i stand. Nogle år senere blev det solgt med en pæn fortjeneste, og herefter blev succesen gentaget et par gange. Mogens de Linde fik mere og mere mod på at gøre sin interesse til en levevej, og et stort spring blev taget i 1975 med investeringen i en forladt industriejendom i Grønnegade i Aarhus, hvor Århus Glasimport og Glassliberi havde haft adresse. Ejendommen bestod af en facadebygning på 800 m2 plus et 2.500 m2 stort baghus midt i byen. Mægleren havde vurderet baghuset til nedrivning og sat prisen derefter, men Mogens de Linde har alle dage haft en dyb respekt for historien og håndværket i den slags gamle bygninger, så hele den nedlagte fabrik blev bevaret, renoveret og udlejet. 

Centralværkstedet før renovering.
Centralværkstedet før renovering.
Centralværkstedet før renovering.
Centralværkstedet efter renovering.
Centralværkstedet efter renovering.
Centralværkstedet efter renovering.

Byggeselskab Mogens de Linde har holdt fast i grundværdierne gennem snart et halvt århundrede med kartoffelkur, byggeboom, eternitplader, glas og stål, græs på taget samt andre tendenser og svingninger i samfundet og på ejendomsmarkedet. Vi har haft nøjagtig den samme tilgang uanset tidernes skiften, fordi vores forretning ikke kun er en forretning, men også en passion. Glæden ved at gå på arbejde topper for eksempel, når vi pludselig opdager nogle malede, mystiske tal og tegn på loftsbjælkerne i to af bygningerne på Kuglegården, som er landets tidligere flådebase opført fra 1741 på Holmen i København. Nationalmuseet hjalp os med at få opklaret, at der er tale om gamle pund-tegn, og at skiltningen sandsynligvis angiver kanonkuglernes vægt og kaliber. Vi allierede os straks med en konservator for at restaurere det sirlige håndarbejde og bevare dette lille vindue til fortiden. Og så er vi tilbage ved respekten for historien.

Vi er stolte af at lægge navn til genoplivningen af markante industri- og kulturhistoriske bygninger som Kuglegården og Quintus Bastion på Holmen, Centralværkstedet og Sukkerhustoften i Aarhus, Bryggergården i Kastrup og de mange andre enestående ejendomme, der i dag gør Byggeselskab Mogens de Linde i stand til at fremvise en portefølje som ingen andre.

En ejendomsportefølje som ingen andre.

karriere

Kunne du tænke dig at blive en del af Byggeselskab Mogens de Linde?

Vi mangler nu og da medarbejdere, du er mere end velkommen til at søge uopfordret