Danneskiold-Samsøes Allé 1, 1434 København K

Kuglegården

Restaurering med arbejdshandsker og fløjlshandsker

Søarsenalet på Holmen er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som Danmarks nye flådebase, der skulle sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Det rektangulære gårdrum mellem de to hovedfløje og sidefløjene blev brugt til opbevaring af kanonkugler – deraf navnet Kuglegården, som efterhånden er blevet fællesbetegnelsen for hele Søarsenalet.

Kuglegården var i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden efter en offentlig budrunde. Ofte er "én ejer" ensbetydende med en ejendom i god og original stand, men det var ikke just tilfældet med Kuglegården. Gennem mere end 250 år var der lavet utallige ombygninger både inde og ude. Vores arbejde begyndte derfor med en omfattende bygningshistorisk undersøgelse fulgt op af en kontinuerlig indsamling af arkæologisk og militærhistorisk viden, som har dannet grundlag for en respektfuld restaurering af de fredede bygninger.

Eksempelvis var hovedfløjenes rundbuede porte langs facaden blevet erstattet med vinduer, men da vi fandt de originale portbeslag, snedkererede vi en række tro kopier af Philip de Langes porte, som i samråd med fredningsmyndighederne blev malet i den originale okkergule farve.Gamle tegninger og spor i tagværket afslørede også, at hovedfløjene er født med kviste, som med tiden var forsvundet, men nu er genskabt i oprindelig stil. Og således vil restaureringen fortsætte længe endnu – skiftevis med arbejdshandsker og fløjlshandsker på.

Det er der, hvor Mogens de Linde er god, for han er nysgerrig på huset. Han synes, det er spændende og en værdi at bevare husets historie.

Flere design- og techvirksomheder er allerede flyttet ind i Kuglegårdens istandsatte bygninger, hvor de har indrettet sig med kontorer og showrooms. Det, der engang var et af kongerigets mest lukkede og utilgængelige områder, er i dag en livlig og attraktiv del af hovedstaden.

Ledige lejemål i ejendommen

Kuglegården første del: For nu at gøre en lang historie endnu længere ...

"Bygningens autentiske historie og moderne .."

"Valget af hovedsæde er en strategisk beslutning"

Udgravning overrasker: Gammelt bolværk fundet ved Kuglegården

Kreaturerne spøger stadig i de gamle mursten…

Ny "design-destination" har verdenspremiere på Kuglegården

"En trappe, hvor det moderne og det historiske går op i en højere enhed."

Kærlighed ved første blik: Munthe flytter ind på Kuglegården

Artikler om kuglegården

Kuglegården - Danneskiold-Samsøes Allé 1, 1434 København K

Værkmestergade 7-13, 8000 Aarhus C

Centralværkstedet

Prisbelønnet arbejde i det gamle DSB-værksted

I 1862 fik Jylland sin første jernbanestrækning, Aarhus-Langå-Randers. Det tilhørende værksted i Aarhus fik navnet De Danske Statsbaners Centralværksted i 1880, da DSB blev stiftet. I dag er det landets ældste bevarede jernbaneværksted, og stedet har derfor en særlig kulturhistorisk værdi. Den var dog umiddelbart svær at få øje på, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog centralværkstedet efter mange års stille og roligt forfald siden storhedstiden som en af byens vigtigste arbejdspladser med 1.850 ansatte, der smedede, svejsede og servicerede i døgndrift. De nedslidte, fredede industribygninger trængte til en meget kærlig hånd – og det fik de se. Efter alle kunstens regler.

Med respekt for arvegodset lagde vi alle kræfter i at skabe en enestående ramme for konferencer, events, udstillinger, koncerter og andre mindeværdige arrangementer. I 2007 modtog vi med stor faglig stolthed en renoveringspris fra Aarhus Kommune, som i sin begrundelse blandt andet skrev: "Bygningerne er renoveret med de bedste håndværksmæssige traditioner og materialer i en gennemført kvalitet såvel på facade som i de smukke højloftede rum. Renoveringen er udført med en bevidst balance mellem udskiftning, istandsættelse og tilføjelse af nye elementer. Detaljeret og materialevalg fremhæver på bedste vis de meget karakterfulde bygninger og rum som en smuk kombination af rustikke og forfinede materialer."

... et moderne erhvervslejemål med synlig reference til den aarhusianske industrihistorie.

Bolia breder sig i Centralværkstederne: Ambitionen er at skabe en "work-space"-revolution

Centralværkstederne: En lomme af industrihistorie midt i Aarhus’ nye skyline

Fra jernbaneværksted til eventhus: Historien åbner for mange gode samtaler

ARTIKLER OM CENTRALVÆRKSTEDET

Centralværkstedet - Værkmestergade 7-13, 8000 Aarhus C

Graven 23-25 Karetmagergården

Fra karetværksted og stentrykkeri til lyse lokaler med historie og sjæl

Karetmagergården er en smuk og stemningsfuld bygning i Aarhus’ charmerende latinerkvarter, som de fleste i dag vil betragte som en vigtig del af både byhistorien og kulturarven. Men i mange år var det langtfra givet, at bygningen ville blive stående – og slet ikke at den skulle blive et eftertragtet lejemål. I dag er huset påskønnet af Aarhus Kommune for sin velholdte fremtræden, og bygningen indgår som en del af nutidens fortælling om latinerkvarteret og det historiske Aarhus.

Karetmagergården i centrum af Aarhus har adresse i Graven. Gaden løber fra Klostergade mod vest og ender i krydset med Mejlgade mod øst, og det er netop her i området, man finder de gamle, små og farverige huse med deres caféer, restauranter og specialbutikker, som til sammen danner Latinerkvarteret i Aarhus. Det er et af byens allermest eftertragtede og charmerende områder – men sådan har det ikke altid været.  Graven har sit navn fra de voldgrave, der helt fra vikingetiden beskytter byen mod nord. De tidligste kilder, der nævner bebyggelser i Graven, er fra midten af 1400-tallet, og det er også på den tid, at voldene bliver sløjfet, og Aarhus vokser mod nord. Men det er ikke store gårde eller huse, der bliver anlagt her; bebyggelsen i Graven består primært af små boder, som huser smedjer og slagterier, brændevinsbrænderier og koholderier. De huse, der ligger i gaden i dag, stammer primært fra 1800-tallet. Det gælder også Graven 23-25 fra 1873 – bygget som karetværksted – hvis port mod gaden har to små butikker på hver side med lejligheder ovenover, en brostensbelagt gård og et baghus, der tidligere blev brugt til industri.

Byggeselskab Mogens de Linde køber i starten af 1980’erne bygningen af to herrer, Jensen og Jensen, der indtil da, drev et trykkeri i baghuset. De lavede forskellige slags by- og vejkort, men efterhånden som den slags mere og mere blev lavet på computer, var der ikke længere en god forretning i at blive ved på den gammeldags facon, og stedets lange historie som trykkeri fik en ende. Det var også her i huset, at den helt unge Hans Hansen fra Lollandsgade 23, den yngste af en søskendeflok på 11, kom i lære som stentrykker. Allerede som 16-årig var han formand for lærlingeforeningen i Aarhus, og som 44-årig blev han Danmarks statsminister og bedre kendt som Hans Hedtoft.

Der er i øvrigt ikke noget her, som er lige – så man kan ikke bruge et vaterpas til ret meget. Alt må laves på baggrund af, hvad der ser lige ud.

En fortælling om Karetmagergården, et af Byggeselskab Mogens de Lindes helt særlige huse i midten af Aarhus

ARTIKLER OM Karetmagergården

Karetmagergården - Graven 23-25, 8000 Aarhus C

1-25 Bryggergården, 2770 Kastrup

Bryggergården

270 års industrihistorie i Kastrup på Bryggergården

Det historiske bygningsværk ”Bryggergården” er en særegen perle lige midt i det spændende udviklingsområde ved Den Blå Planet og udviklingsområdet Scanport.Bryggergården har en 270 år lang historie. I 1747 fik den tyske håndværker, hofstenhugger og senere hofbygmester, Jacob Fortling, kongeligt privilegium på at bryde kalk på Saltholm. Han valgte i første omgang at få kalken bragt ind til kalkbrænderiet på Christianshavn. Men i 1749 fik han ret til at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Det blev i 1752 udvidet med et teglværk og i 1755 med en stengods- og fajancefabrik. Samlet kaldes disse virksomheder Kastrup Værk.

Stengods-og fajanceproduktionen ophørte omkring 1800, men den oprindelige produktionsgren, kalkbrændingen, fortsatte indtil 1955. Råstoffet kalk blev fortsat hentet på Saltholm indtil 1930´erne. Gennem årene kom der nye virksomheder til Kastrup Værk f.eks. et bryggeri fra 1838. Dette har givet Kastrup Værk dets mere lokalkendte navn Bryggergården. Kastrup Værk blev fredet i 1971.

... et smukt eksempel på fortidens byggekunst.

Det oprindelige fabrikskompleks, en ca. 125 meter lang bygning med to portbygninger og gårdanlæg benyttes hovedsagelig til beboelse, mens en del andre bygninger mod syd er forsvundet og andre bygget til i 1800-tallet. I dag er det kun de oprindelige bygninger der står tilbage, og disse er tilmed blevet fredet i 1924. Vores interesse i området og bygningerne, stemmer overens med vores forkærlighed for at bevare den danske kulturarv. Bryggergården tilbyder unikke lejemål, efter endt istandsættelse, hvilket kendetegner de fleste af Byggeselskab Mogens de Lindes projekter.

“Kongelejligheden” på Bryggergården brugte Christian VII i forbindelse med jagt på Amager. Historierne fortæller at lejligheden var tilflugtssted for Struense og Caroline Mathildes affære.

Lige siden vi overtog Bryggergården i april 2016, har det kriblet i fingrene for at komme i gang med at restaurere.

Bryggergården vil blive restaureret med respekt for dens oprindelige optegnelser til både beboelse og erhverv i samarbejde med <a rel="noreferrer noopener" href="http://elgaardarchitecture.com/da/kontakt/medarbejdere/peder-elgaard/" target="_blank">ELGAARD Architecture</a>, <a rel="noreferrer noopener" href="https://ollgaard.dk/" target="_blank">ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S</a> og <a rel="noreferrer noopener" href="http://www.bygningsbevaring.dk/" target="_blank">Center for Bygningsbevaring</a>. Med sine 5000 m2, kan bygningernes anvendelse blive til kreative værksteder, restauration, wellness, showroom, hotel og konference samt øvrigt erhverv og kontor.

Bryggergården første del: Historien byder på en kongelig affære og ...

Bryggergården anden del: Hvis vægge kunne tale, ville Struensee ...

Genindvielse af en 270 år gammel industrihistorie

artikler om bryggergården

Bryggergården - Bryggergården 1-25, 2770 Kastrup

Jens Baggesens Vej 92, 8200 Aarhus N

Mejerihøjen

Byliv i det gamle industrikvarter

Fra 1955 – 1958 blev et hypermoderne mejeri opført af De Forenede Mejerier på Jens Baggesens Vej i Aarhus N. Mejeriet havde kapacitet til at kunne fremstille op til 9.000 flasker mælk i timen, hvilket var yderst imponerende på daværende tidspunkt. Mælken blev distribueret og solgt til flere dele af verdenen, bl.a. til de amerikanske tropper i Vesttyskland, samt lokalt i Aarhus. Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden i 1988 efter mejeriets nedlukning. I dag udvikles grunden med opførelsen af 95 nye lejelejligheder med 2, 3 eller 4 værelser plus altan/terrasse og fælles gårdhave.

I dag er området præget af industri, studiemiljøer og arbejdspladser, som i skrivende stund er ved at blive udviklet til et mere sammenhængende urbant miljø, hvor Byggeselskab Mogens de Linde bidrager til den udvikling med Mejerihøjen. Mejerihøjens to bygninger har selvfølgelig deres navn efter det gamle mejeri som førhen blev drevet på grunden.Den første karré vil stå færdige til januar 2022, med indflytning samtidig. Mejerihøjen er tegnet af <a rel="noreferrer noopener" href="https://aart.dk/projekter/mejerihojen" target="_blank">AART architects</a> og er designet med et særligt fokus på social samvær mellem beboerne, med sammenhængende gårdhaver og torv. De 95 lejligheder i de to karréer vil være fra 49 m² – 127m², og vil derfor have plads til alt fra studerende, familier og ældre beboere.

For 10 år siden var her mere industri og erhverv, men nu skyder der boliger op, og det vil der fortsat gøre

Området omkring Mejerihøjen er højt beliggende i området Katrinebjerg, som førhen har været kendetegnet af industri. Nu er området i rivende udvikling, med nye studiemiljøer, plads til innovation og journalistik, et større shoppingcenter, samt flere arbejdspladser og grønne åndehuller. Alt sammen tæt på alt hvad Aarhus C kan tilbyde, med kun en kort cykeltur ned ad Langelandsgade.

De nyopførte lejligheder er opført i kvalitetsbevidste materialer som eksempelvis terrazzo og Jatoba-træ, som er med til at indramme stemningen og bylivet på mejerihøjen, under de karakteristiske takkede tage og gyldne facader.

Fra industriområde til boligkvarter: Nye lejligheder giver...

Mejerihøjen – nyt byggeri med tråde til historien på vej...

Der er fuld fart over boligbyggeriet på Jens Baggesens Vej

Rift om boliger på historisk mejerigrund: Hver anden lejlighed reserveret på to uger

Artikler om Mejerihøjen

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Mejerihøjen - Byliv i det gamle industrikvarter ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "I dag er området præget af industri, studiemiljøer og arbejdspladser, som i skrivende stund er ved at blive udviklet til et mere sammenhængende urbant miljø, hvor Byggeselskab Mogens de Linde bidrager til den udvikling med Mejerihøjen. Mejerihøjens to bygninger har selvfølgelig deres navn efter det gamle mejeri som førhen blev drevet på grunden. " } },{ "@type": "Question", "name": "Et område fuld af vækst ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Området omkring Mejerihøjen er højt beliggende i området Katrinebjerg, som førhen har været kendetegnet af industri. Nu er området i rivende udvikling, med nye studiemiljøer, plads til innovation og journalistik, et større shoppingcenter, samt flere arbejdspladser og grønne åndehuller. Alt sammen tæt på alt hvad Aarhus C kan tilbyde, med kun en kort cykeltur ned ad Langelandsgade." } }] } &lt;/script>

Mejerihøjen - Jens Baggesens vej 92, 8200 Aarhus N

Øerkrogvejen 2 Øer Maritime Ferieby

Øer Maritime Ferieby i Ebeltoft er bygget som syv broforbundne øer, der er omkranset af smukke kanaler og hyggelige havnebassiner, som hører til lystbådehavnen Øer Maritime Havn. Da vandspejlet ligger 1,6 meter over havoverfladen, skal bådene den hyggelige tur igennem slusen for at komme ind i havnebassinet. Af samme grund er Øer Maritime Havn vejrmæssigt Danmarks bedst beskyttede lystbådehavn.

Øer Maritime Ferieby er tegnet og projekteret i 1985 – 88, og opførelsen var et gigantisk projekt. Arkitekturen har et smukt samspil med havet, naturen og det maritime miljø.Selv om der interiørmæssigt er syv forskelligt indrettede hustyper, fremstår sommerhusene eksteriørmæssigt som en smuk arkitektonisk helhed. Husene differentierer sig fra hinanden ved farvesammensætninger, der nøje er udtænkt og afstemt med naturen af kunstneren Emil Gregersen. Den unikke opbygning gør stedet visuelt helt enestående, og du foranlediges til at blive overrasket af nye smukke scenarier, ligesom de blide lyde fra vandet er med til at bringe ro og helse i sindet.

I årene 1935 til 1974 udgravede Århus Sten- og Gruskompagni grus, ral og sten fra området, som i dag udgør Øer Maritime Ferieby. I årene derefter blev området taget i brug som et sommerhusområde i”klondike” stil med skramlede bebyggelser. Under en ferie i Port Grimaud tæt på Saint Tropez i Sydfrankrig, fik en tidligere stadsingeniør ved Ebeltoft Kommune ideen til Øer Maritime Ferieby, og beliggenheden i de tidligere udgravninger var på alle måder helt perfekt.I 1985 gik arkitekterne Friis og Moltke og entreprenør Ejner Mikkelsen fra Århus i gang med det enorme og fuldstændig enestående projekt med 300 ferieboliger fordelt på syv øer i en fredfyldt lagune. Tanken var, at ferieboligerne var almene, men at private firmaer også skulle købe ferieboliger til brug for firmaernes medarbejdere. Desværre kom ”kartoffelkuren” i vejen for salget. Danland forestod sideløbende udlejningen af ferieboligerne i Øer Maritime Ferieby, som hurtigt blev et populært feriested for private i hele Skandinavien.Den anstrengte økonomi fra projektets start fulgte dog imidlertid med, og da der ikke var midler til at videreføre projektet, forestod Byggeselskab Mogens de Linde i 2005 genrejsningen af Øer Maritime Ferieby. Konceptet blev herefter justeret, og Øer Maritime Ferieby udviklede sig til et ferieboligområde, så også private kunne købe ferieboliger.Byggeselskab Mogens de Linde har lige siden foretaget store investeringer i Øer Maritime Ferieby. Alle ferieboliger har fået ny træbeklædning, nye Velfac vinduer samt døre. En ny svømmehal og en ny restaurant er opført, ligesom 22 nye torvehuse, en ny legeplads er kommet til. Endeligt indbyder vandet, naturen og to storemoler samt udgravning af kanalerne til sejlads, kano &amp; kajak, ligesom nye broer og bådpladser er bygget til.

Udover at nyde de smukke omgivelser i og omkring Øer Maritime Ferieby i Ebeltoft kan du udforske de smukke og lokale kunstneriske indslag. Nogle er støttet af Statens Kunstfond, som sikrer besøgende kunstnerisk kvalitet og formidling.Kunstneren Emil Gregersen har forestået udsmykningen af Øer Maritime Ferieby, og med samspillet og naturen for øje, har han nøje udtænkt en plan for sommerhusenes farvesammensætning. Han har arbejdet med en palet med syv dominerende farver, en dodenkop, grå, hvid, sort, gulokker, lyseblå og grøn. Disse farver sammenstilles i vidt forskellige kombinationer, og er så sikkert samstemt, at de understreger og underbygger arkitekturen. Det er blevet konkret kunst ordets egentligste forstand.

Ferieboliger til salg i Øer Maritime Ferieby

"Det bedste er at stå op om morgenen og kigge ud ad vinduet …"

"Vi købte det egentlig som en investering – men nu vil vi ikke sælge ..."

Artikler om øer Maritime ferieby

Øer Maritime Ferieby - Øerkrogvejen 2, 8400 Ebeltoft

Ringgade Centret Jens Baggesens Vej 88-90A m.fl, Aarhus

Jens Baggesens Vej ligger i den sydlige ende af Christiansbjerg – et navn, som området officielt har haft siden slutningen af 1800-tallet. I starten af 1900-tallet begynder Aarhus at vokse, og byen breder sig ud mod de omkringliggende forstæder. Flere boligkvarterer rundt om den gamle by skyder frem, ligesom erhverv og industri finder vej til det nye kvarter. I 1920’erne og 1930’erne anlægges Ringgaden – den skal både forbinde byens ydre dele med hinanden og lede landevejstrafikken uden om byen, men det gør det også attraktivt og praktisk at drive virksomhed i nærheden.I området omkring Jens Baggesens Vej spirer der gennem årene meget forskellig industri op. I slutningen af 1950’erne flytter Tage Vanggaard sin blomstrende kjoleproduktion fra Jægergårdsgade til en nyopført fabrik på hjørnet af Vestre Ringgade og Paludan Müllers Vej. Her vokser produktionen, så han i 1970’erne kan kalde sig indehaver af Danmarks største kjolefabrik. Også pålægsfabrikken Defco, der gennem årtier har leveret rullepølse, roastbeef og andet kødpålæg til madpakker og frokostborde, holder til i området – nærmere bestemt på Helsingforsgade. Sidst, men ikke mindst opførte de Forenede Mejerier i årene 1955-1958 et kæmpe mejeri som forsynede både aarhusianerne og de amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk. Den store produktionshal og administrationsbygningen ligger der stadig og danner Ringgade Centret. Når man træner i det store fitnesscenter – som nu ligger i den forhenværende produktionshal – står man faktisk midt i et stykke aarhusiansk mejerihistorie. I dag er samtlige bygninger udlejet til forskellige typer af erhverv.

artikler om ringgade centret

Ringgade Centret  - Jens Baggesens Vej 88-90A m.fl., 8200 Aarhus C

Østbanepakhuset, Skovvejen 2, Aarhus

Fra pakhus til moderne showrooms og kontorlejemål

Centralt beliggende i den nordlige del af det attraktive havneområde, ved siden af eksisterende lystbådehavn og den nye havnefront, opleves Østbanepakhuset. Ejendommen er synlig set fra Skovvejen og med ny anlagt parkeringsareal og grøn beplantning fra 2015-2016 fremtræder ejendommen præsentabel og charmerende. Desuden er området tæt beliggende på byens handelsgade og i gåafstand findes frokostrestauranter, supermarkeder og specialbutikker. Af lejere kan nævnes Kvänum Køkkener, arkitektvirksomheden Hune &amp; Elkjær, vinhandlen Kjær &amp; Sommerfeldt samt IT-virksomheden Pentia.

Bygningen er oprindeligt opført i 1897, som Pakhus til Østbanegården, og har indtil 1990 fungeret som jernbanepakhus. Oprindeligt er ejendommen opført i røde mursten, med trævinduer og med tagpap på taget samt kviste. Bygningen har en betydelig overdækning og udhæng i form af halvtage langs siderne.

Når vi arbejder med eksisterende bygninger, tager vi altid udgangspunkt i den historie, der følger med.

For enderne er trapperummene udvendigt beklædt med træ. Mogens de Linde overtog bygningen i 1990 og tilførte bygningen, ved hjælp fra Arkitekt Knud Krøll, en større istandsættelse, herunder kviste, 2 trappetårne, nye vinduer og døre. Bygningen er bevaringsværdig. Byggeselskab Mogens de Linde glæder sig til at byde jer velkommen til en særlig charmerende ejendom med sin egen stil.

Kvänum udvider på Østbanetorvet: "Det gamle pakhus er super spændende for os"

Artikler om østbanepakhuset

Østbanepakhuset - Skovvejen 2A-B, 8000 Aarhus C

Paludan-Müllers Vej 82-84, 8200 Aarhus N

Karakterfuld ejendom i Aarhus med høj reklameværd

Ejendommen på Paludan-Müllers Vej 82 er en karakterfuld murstensejendom beliggende ved krydset mellem Ydre Ringgade og Paludan-Müllers Vej i Aarhus N. Ejendommen tilbyder forskellige kontorlejemål med fleksible størrelser i et bredt spænd. Med sin synlige beliggenhed og æstetisk tiltalende arkitektur tiltrækker ejendommen opmærksomhed fra Ringvejens mange forbikørende bilister. Den centrale placering gør den bekvem for virksomheder, der ønsker at etablere sig i Aarhus' forretningsmiljø. Ejendommen er velegnet til et bredt spektrum af virksomheder og tilbyder et professionelt miljø til at understøtte deres aktiviteter. Uanset om det er etablerede virksomheder eller startups, vil lejere finde lyse og rummelige kontorlokaler med mulighed for at tilpasse sig deres behov. Ejendommen repræsenterer en attraktiv mulighed for virksomheder, der søger et velplaceret kontorlejemål i Aarhus.

Ejendommen blev opført i 1999 og fungerede oprindeligt som domicil for den danske vindmølleproducent, "Vestas Wind Systems". I dag rummer ejendommen en række forskellige virksomheder og organisationer, herunder Bygningsstyrelsen, Laros Ejendomsadministration og Min Bolig Handel.

Paludan-Müllers Vej 82-84, 8200 Aarhus N

Jægergårdsgade 118-122, 8000 Aarhus C

Sukkerhustoften

En af byen største arbejdspladser

Sukkerhustoften i Aarhus er fra 1852 og udspringer af Frederiksbjergs første industribyggeri Sukkerhuset. I dag er der rent og roligt ved Sukkerhustoften på Frederiksbjerg, og fra de omkringliggende lejligheders baggårdshaver er der udsigt til den store gule bygning. Men sådan har der ikke altid været i denne ende af Jægergårdsgade. Tværtimod. Gennem årtier vendte lejlighederne ind mod snævre baggårde i et gammelt industriområde, og over området hang lugten fra oliemøllen, som aarhusianerne kaldte den tidligere Aarhus Oliefabrik.

Selv om Sukkerhustoften ikke længere lugter af industri, er vidnesbyrdet om den aarhusianske industrihistorie ikke forsvundet. I dag fremstår bygningen som et moderne erhvervshus og en naturlig del af Frederiksbjergs charmerende handelsgader og miljøet omkring Bruuns Galleri. Men Sukkerhustoften udspringer fra den ældste industribygning på Frederiksbjerg, og historien er stadig til stede i arkitekturen, ingeniørarbejdet og materialevalget. Det var afgørende at sikre både udtrykket og arven, da Byggeselskabet Mogens de Linde i 2000 påbegynde renovering af den forfaldne ejendom.

Sukkerhustoften opføres som udbygning til det første fabriksbyggeri i et lille industrikvarter, der opstår i anden halvdel af 1800-tallet mellem banegården og havnen. Gennem sine første 40 år fungerer bygningen skiftevis som klædefabrik, sukkerraffinaderi og siden kaserne, indtil den i 1892 bliver købt af Aarhus Oliefabrik og brugt som pakhus og produktionsanlæg. Og oliemøllen har virkelig været noget, når det gælder byens industrihistorie. På sit højdepunkt i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede er den en af byens største arbejdspladser og beskæftiger hver 10. arbejder i Aarhus på sine to fabriksanlæg, der ligger på havnen og i Jægergårdsgade. Selvom den sidste olie for længst er presset i Sukkerhustoften, har funktionen som lager efterladt sig flere spor, som stadig kan ses i dag i den moderniserede bygning.

Bygningens historie og dens rolle i byens udvikling er spændende og en del af byens arv, og det er vigtigt at bevare.

I dag ligger Sukkerhustoften stadig centralt i Aarhus og er indrettet som moderne kontor med plads til hæve-sænkeborde, fladskærme og fleksible mødelokaler. Men bygningens arv og historie er ikke til at komme udenom. Indenfor vidner lange rækker af massive paddehat-formede betonpiller om, at gulvene oprindeligt er bygget til et pakhus – blandt andet blev der i sin tid opbevaret 1.400 tons sesamfrø i bygningen. Også de gamle, riflede jernplader, der blev brugt som underlag til at køre datidens tunge sækkevogne med metalhjul på, er bevaret og brugt som inddækning i vinduerne i den restaurerede bygning. Netop vinduerne – eller manglen på samme – er et andet eksempel på bygningens fortid. For i en lagerbygning fra 1800-tallet var der ikke brug for vinduer, som der er det i en moderne kontorbygning i dag.

”Det er lidt som at blive forelsket – man kan mærke det, når der er noget”

Aveo flytter til Sukkerhustoften: "Det vi troede ville tage fem år, tog kun halvandet"

artikler om sukkerhustoften

Sukkerhustoften - Jægergårdsgade 118-122, 8000 Aarhus C

Krudtløbsvej Quintus Bastion

Vi har brugt meget krudt på at skabe et unikt byrum

Hver morgen og aften siden 1788 har der lydt en salut fra kanonerne ovre på Batteriet Sixtus. Og mens nogle går på Noma, sidder andre på kajen med en picnickurv. Holmen er på mange måder et særpræget område. Her er man omringet af vand, grønne oaser og stednavne som Søminegraven og Krudtkøbsvej, der afslører, at Quintus Bastion førhen blev brugt til militære formål. Nu om dage er her helt utroligt fredeligt. Forvandlingen fra søværn og krudtlaboratorium til rekreativt byrum med moderne boliger og erhverv er sket med en enorm respekt for områdets historie. Vi har pillet ned, genbrugt og bygget op - bevaret det bevaringsværdige og håndplukket de materialer, der får det bedste frem i hver eneste bygning.

Quintus Bastion, er et mageløst miks af husbåde, hverdagsliv, virksomheder, kreativitet, krudt og kugler. Stedet har sin helt egen stemning, som vi har arbejdet på at fremhæve siden 1997, hvor Byggeselskab Mogens de Linde købte området af Forsvaret. Året forinden var Holmen lige blevet åbent for civile, og Quintus Bastion var præget af søværnets maskinehaller, magasinbygninger og træbarakker, som i dag er restaureret og omdannet til enestående lejemål - og som i vores optik stadig har Københavns ultimativt bedste beliggenhed.

... vi har bevaret det bevaringsværdige og håndplukket de materialer, der får det bedste frem i hver eneste bygning.

"Næstefter Forsvaret, er vi dem der har været på Holmen længst."

ARTIKLER OM QUINTUS BASTION

Quintus Bastion - Krudtløbsvej, 1439 København K

Amaliegade 23 / Sønder Allé 25A Kongreshuset

i 1907 opkøbte den århusianske arbejdsbevægelse Frimurerlogen i Amaliegade. Stedet blev det naturlige hjemsted for faglige møder, kongresser, faneindvielser, men også arbejdsbevægelsens fester, der i 1920’erne og 1930’erne gav stedet det sjove tilnavn ”Skraldet” – for det var her, man kunne opleve en ordentlig skrald af en fest! Dog var huset man havde overtaget ikke helt i arbejdernes smag, og en omfattende ombygning var nødvendig. Man ønskede et mere monumentalt ydre i den nye bygning. Ombygningen stod klar til indvielse i 1909, og huset fik tildelt navnet ”Arbejdernes Forsamlingsbygning”. Man hvilte dog ikke længe på laurbærrene. Allerede efter 25-års jubilæet i huset, luftede man tanken, om en udvidelse af bygningen. Tanken faldt i god jord. Ombygningen indebar en modernisering af festsalene og den del af bygningen, der lå ud mod baggården. Hele forhuset skulle derimod rives ned og erstattes med et nyt.

Således kaldtes bygningen i Demokraten, da den i oktober 1939 stod færdig. Avisen fulgte tidens interesse for al den nye teknik og bragte en lang reportage om de tekniske installationer i huset. Og at kalde bygningen hypermoderne var ikke helt ved siden af. Det hus, som man havde rejst, var næsten dobbelt så stort som den gamle forsamlingsbygning. Der var installeret det mest moderne fjernvarmeanlæg i byen og i kælderen var det muligt at regulere alt med hensyn til ventilation, opvarmning, vandvarme osv. I dag er alt dette selvfølgelig dagligdag, men dengang – hypermoderne. Prisen for hele herligheden? 1.019.802 kr. og 21 øre – dengang et svimlende beløb. Men man kunne også glæde sig over, at være i besiddelse af den mest moderne forsamlingsbygning i hele landet. Indvielsen blev fejret den 13. oktober 1939 med musik fra Århus By-Orkester, og ved den lejlighed tildelte man huset dets nye navn ”Folkets Hus”.

Årtierne efter den 2. verdenskrig gik det økonomisk Danmark rigtig godt. Mange fagforeninger svulmede i disse år og dermed også behovet for administrationslokaler. I Folkets hus var en udvidelse nødvendig, hvis man ønskede at holde den århusianske fagbevægelse samlet et sted. Det var på denne baggrund, at man igangsatte en ambitiøs udvidelsesplan. Og at der virkelig var nye tider på vej, kunne ingen være i tvivl om. Formanden i 1968 sagde, at valget med hensyn til ombygningen var, at enten fortsatte man ad de gamle tiltrådte stier, eller også gik man direkte efter virkeliggørelsen af målsætningen om et rentabelt Folkets Hus. For at nå målsætningen måtte man investere, ellers ”ville pengene ikke kunne yngle”. Udskiftningen kom dog ikke til at forløbe uden smækken med dørene. For nogle foreninger betød dette nemlig, at de ikke længere kunne gøre regning på lokaler, som de havde benytte i så lang tid, at de nærmest regnede dem for deres egne. Men omstruktureringerne blev dog accepteret.Ombygningen blev sat i gang og navnet på selskabet og huset blev ændret til Kongreshuset. Motivationen for navneforandringen var, at det var fordelagtigt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Det var mere neutralt og kunne medvirke til, at flere kongresser og arrangementer fandt vej til huset. Ombygningen skulle gennemføres med ekspresfart, idet ombygningen gjorde det umuligt at drive husets restaurant med overskud. Blot et år senere var det helt galt med økonomien, og for udvidelsesplanerne så det bestemt ikke godt ud. Man måtte opgive at drive restauranten som andet end en halvdagsrestaurant og udbygningen kom aldrig videre. For at få økonomien til at hænge nogenlunde sammen afhændede man i 1973 alle de ejendomme, man havde i Sønder Allé til Mejeriet Enigheden. Udbygningen var hermed officielt aflyst.

At få nye typer folk og grupper ind i huset havde før været en målsætning. Nu blev det en nødvendighed, hvis huset skulle overleve økonomisk. Kongreshuset levede et hensygnende liv, men da Århus By-Orkester i 1973 rykkede ind, kom der atter liv i huset. Orkesteret havde ved indvielsen i 1939 erfaret, at akustikken i huset var i orden, og at salen med plads til 600 var i stand til at huse et stort publikum. Med By-Orkesteret som lejer kunne man ingen fortsætte ombygningen, som blev færdiggjort i 1976. Det var dog ikke kun kulturelle tiltag, der var med til at holde liv i huset i de svære 1970’ere. Samme år som By-Orkesteret rykkede ind, fik AOF nemlig også lokaler i huset. AOF tilbød undervisning i sprog og elementære skolefærdigheder i huset, og de korte kurser udviklede sig hurtigt til en regulær voksenskole. I en tid hvor omkring 60 pct. af Danmarks befolkningen stadig ikke havde mere end syv års skolegang, kan succesen vel ikke undres. Succesen var så stor, at AOF lagde beslag på alle lokaler på 3. sal og en del af dem på 2. sal.

Hvor åben man end var over for nye arrangementer, såsom lokalradio, banko og TV-udsendelser, lykkedes det ikke at få Kongreshuset til at løbe rundt. I 1991 investerede man på ny et stort pengebeløb i en opfriskning af hele huset, og satsede i langt højere grad på konfirmationer, sølvbryllupper, firmafester og kongresser. Selvom man oplevede en voldsom omsætningsstigning, løb økonomien stadig ikke rundt. Det hjalp heller ikke på situationen, at det var kommet en ny konkurrent på markedet ’Scandinavian Center’, som stjal alt opmærksomheden. Af den grund valgte man at lade huset overgå til en ny ejer. I 2006 overtager Byggeselskab Mogens de Linde ejendommen og igangsætter en større ombygning til 4 kontorer, 1 butik og 85 lejligheder. Og i 2009 står byggeriet færdigt, hvor der var lagt vægt på at bibeholde det gamle look, men samtidig kombineret med en ny og moderne indretning. Ejendommen har indbragt Byggeselskab Mogens de Linde en hæder fra Aarhus Kommune, et diplom for Byfornyelse 2010. Det er anden gang Amaliegade 21-23 præmieres. Tilbage i 1995 blev LO, Århus Kongreshus også præmieret for sin Byfornyelse.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Kongreshuset - En hypermoderne storbygning ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Således kaldtes bygningen i Demokraten, da den i oktober 1939 stod færdig. Avisen fulgte tidens interesse for al den nye teknik og bragte en lang reportage om de tekniske installationer i huset. Og at kalde bygningen hypermoderne var ikke helt ved siden af. Det hus, som man havde rejst, var næsten dobbelt så stort som den gamle forsamlingsbygning - Læs mere på www.delinde.dk " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvad bruges kongreshuset til i dag? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "I 2009 stod byggeriet færdigt, hvor der var lagt vægt på at bibeholde det gamle look, men samtidig kombineret med en ny og moderne indretning. Ejendommen har indbragt Byggeselskab Mogens de Linde en hæder fra Aarhus Kommune, et diplom for Byfornyelse 2010. Ejendommen bruges i i dag til lejeboliger efter fornyelsen." } }] } &lt;/script>

Kongreshuset - Amaliegade 23 / Sønder Allé 25A, 8000 Aarhus C

Åboulevarden 22, 8000 Aarhus C

Arkitekttegnet Friis og Moltke etageejendom ved "Åen" i Aarhus

I absolut centrum, nær midtbyens strøg, omgivet af butikker og cafemiljø samt øvrige kontorvirksomheder opleves denne attraktive ejendom. Rutebilstationen er i gåafstand med utallige busforbindelser foruden banegårdens togdrift, som gør det nemt for kunder og medarbejdere at entrere lejemålet, herunder også til fods og på cykel. I gårdmiljø forefindes p-pladsareal til ejendommens lejere.Bruun &amp; Sørensen opførte i 1962 et nyt karakterfuldt industrihus på Åboulevarden midt i Århus, på et tidspunkt, hvor den type bygninger godt kunne tolereres i en tæt bymæssig bebyggelse og hvor Århus Å var rørlagt under gaden. Siden er konjunkturerne som bekendt vendt i mere miljømæssig og rekreativ retning, og huset har fået nye funktioner, ligesom området ved Århus Å er åbnet op ved etablering af nye kanaler.I dag er ejendommen udlejet til forskellige kontorformål samt bar og café i stueetagen, der indgår i det blomstrende byliv langs den nu frilagte Aarhus Å. En fantastisk udsigt via store glaspartier i de enkelte istandsatte kontorlejemål gør lejemålene indbydende med behageligt lysindfald.Ejendommen kan entreres med elevator eller via fælles trappeopgang fordelt på 6 etager.Byggeselskab Mogens de Linde glæder sig til at byde jer velkommen til en unik &amp; central beliggenhed.

Bygningen er opført i 6. etager, hvoraf sjette etage tidligere var indrettet som herskabsbolig med taghave for firmaets leder. Den prægnante facade mod Åboulevarden er udført i beton, hvidmalet og støbt mod forskalling af sandblæste, ru brædder. De karakteristiske horisontale lameller foran vinduesbåndene er udført af strengbeton. De havde til formål dels at virke som solafskærmning, dels hindre indblik til opstillingerne i industrilokalerne.

... ejendommens gode stemning er også bevaret

I dag er ejendommen udlejet til forskellige kontorformål samt bar og café i stueetagen, der indgår i det blomstrende byliv langs den nu frilagte Aarhus Å. En fantastisk udsigt via store glaspartier i de enkelte istandsatte kontorlejemål gør lejemålene indbydende med behageligt lysindfald.Ejendommen kan entreres med elevator eller via fælles trappeopgang fordelt på 6 etager.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Åboulevarden - Arkitekttegnet Friis og Moltke etageejendom ved "Åen" i Aarhus. ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Bruun &amp; Sørensen opførte i 1962 et nyt karakterfuldt industrihus på Åboulevarden midt i Århus, på et tidspunkt, hvor den type bygninger godt kunne tolereres i en tæt bymæssig bebyggelse og hvor Århus Å var rørlagt under gaden. Siden er konjunkturerne som bekendt vendt i mere miljømæssig og rekreativ retning, og huset har fået nye funktioner, ligesom området ved Århus Å er åbnet op ved etablering af nye kanaler. I dag er ejendommen udlejet til forskellige kontorformål samt bar og café i stueetagen, der indgår i det blomstrende byliv langs den nu frilagte Aarhus Å. En fantastisk udsigt via store glaspartier i de enkelte istandsatte kontorlejemål gør lejemålene indbydende med behageligt lysindfald. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan er området? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "I absolut centrum, nær midtbyens strøg, omgivet af butikker og cafemiljø samt øvrige kontorvirksomheder opleves denne attraktive ejendom. Rutebilstationen er i gåafstand med utallige busforbindelser foruden banegårdens togdrift, som gør det nemt for kunder og medarbejdere at entrere lejemålet, herunder også til fods og på cykel. I gårdmiljø forefindes p-pladsareal til ejendommens lejere." } }] } &lt;/script>

Åboulevarden 22, 8000 Aarhus C

Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

Frederiksbjerg Byskole. Borgerskolen Ingerslevs Boulevard, Ingerslev Boulevards Skole og VUC Aarhus. Skolen er nok mest kendt som Ingerslevs Boulevards Skole, selvom den har heddet og nu atter hedder noget andet. Hovedbygningen, gymnastiksale, overlærerboligen samt udhuse mod Ingerslevs Boulevard er opført i 1902-03 og tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen, som vandt en i 1902 afholdt konkurrence blandt byens arkitekter. Pedelboligen er opført i 1928 og tegnet af stadsarkitektens kontor. Skolen er opført under stilefterligningsperioden og fremtræder i romansk stil. I dag er lejemålet inddelt til undervisningsbrug, og kan forventes istandsat med mulighed for lejers delvise ønsker til indvendig indretning.

Med gåafstand til Banegården &amp; Bruuns Galleri, charmerende M. P Bruunsgade &amp; handelsgaden Jægergårdsgade er domicilet særdeles centralt placeret på eftertragtede Frederiksbjerg i midtbyens centrum, omgivet af boligområde, detailhandelsområde og specialforretninger. Desuden kort afstand til Marselisborg Lystbådehavn, Mindeparken og øvrige naturskønne omgivelser. Ejendommen kan entreres med bil, cykel, til fods foruden de mange busforbindelser særligt fra Harald Jensens Plads.

Den gamle byskole er historien om en ny bydel

Artikler om Ingerslevs boulevard 3

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Ingerslevs Boulevard - Kært barn med mange navne ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Frederiksbjerg Byskole. Borgerskolen Ingerslevs Boulevard, Ingerslev Boulevards Skole og VUC Aarhus. Skolen er nok mest kendt som Ingerslevs Boulevards Skole, selvom den har heddet og nu atter hedder noget andet. Hovedbygningen, gymnastiksale, overlærerboligen samt udhuse mod Ingerslevs Boulevard er opført i 1902-03 og tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen, som vandt en i 1902 afholdt konkurrence blandt byens arkitekter. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan er området? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Med gåafstand til Banegården &amp; Bruuns Galleri, charmerende M. P Bruunsgade &amp; handelsgaden Jægergårdsgade er domicilet særdeles centralt placeret på eftertragtede Frederiksbjerg i midtbyens centrum, omgivet af boligområde, detailhandelsområde og specialforretninger. Desuden kort afstand til Marselisborg Lystbådehavn, Mindeparken og øvrige naturskønne omgivelser. Ejendommen kan entreres med bil, cykel, til fods foruden de mange busforbindelser særligt fra Harald Jensens Plads." } }] } &lt;/script>

Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

Haslegårdsvej 8-12 Haslegården

Haslegården ligger med udsigt til den smukke Hasle Kirke. Det var oprindeligt en gård til landbrug, og i sin tid kunne man angiveligt fra stuehuset se udover Aarhusbugten – inden træer og bygninger tog udsigten. Siden er bygningerne blevet omdannet og forskellige fag har haft deres daglige gang på stedet. Lige fra slagterindustrien til de unge håbefulde studerende på Handelshøjskolen, der studerede på Haslegården, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog bygningen i 1997.

Navnet ”Haslegården” antyder, at bygningen oprindeligt var en gård, men det ligger mindst 70 år tilbage i tiden. I flere hundrede år har der dog været bygninger på ejendommen, hvorimod de nuværende bygninger er opført i årene 1947 til 1957. Haslegården har de seneste mange år været brugt til administrative formål herunder administration for handelshøjskolen, forsikringsselskab, butik og salgsmiljø. I 2013 omdannede Byggeselskab Mogens de Linde ejendommen til kontorhotel, og det er det fortsat. Det går under navnet Workspace, og huser op imod 100 start-ups. I 2020-2021 udnyttede vi corona-tiden og foretog en gennemgribende renovering af hele ejendommen - kontorer, fællesarealer, mødelokaler, badeværelser, således kontorhotellet i dag står i en ny forbedret stand. Se meget mere på <a rel="noreferrer noopener" href="http://www.workspace.dk/" target="_blank">workspace.dk</a>

Historien fortæller at man havde havudsigt da gården blev opført

For start-ups, enkeltmandsvirksomheder, de små og mellemstore virksomheder, dem der har brug for fleksibilitet samtidig med fem-stjernede faciliteter - og alle de andre...

Workspace kontorhotel

Artikler om haslegården

Historien om Haslegården

Hvad er der nu?

Haslegården - Haslegårdsvej 8-12, 8210 Aarhus V

Viborgvej 155-161 Campen

Gammel maskinfabrik med unikke muligheder

Huset Campen er opstået efter omfattende ombygning og renovering af den tidligere Campen Maskinfabrik på Viborgvej i Aarhus V. I dag er ejendommen udlejet til specialbutikker, Fitness World, supermarked samt øvrige kontorer og produktion. Huset Campen har en meget attraktiv beliggenhed, idet ejendommen har facade ud mod Viborgvej, som er en af de største indfaldsveje i Aarhus.

Campen er opkaldt efter P. Campens Maskinfabrik der blev etableret i 1942 og huserede i bygningerne på Viborgvej, hvor produktionen udviklede sig fra værktøj til legetøj, tandlægestole og ikke mindst de maskiner til tekstilindustrien, der gjorde virksomheden verdensomspændende. Siden har der bl.a. ligget et handelsgymnasium i lokalerne. Ejendommen blev totalt ombygget og renoveret i perioden 1998-2000, og har siden gennemgået flere ombygninger ligesom facader løbende vedligeholdes. Byggeriet er opført i murede ydervægge, hvilke er pudset og malet. Tag er built-up tag belagt med tagpap. Tagrender og nedløb af zink. Vinduer er aluminiumsvinduer med termoglas.Igen fra 2021 får kontorhotellet Workspace Campen en totalrenovering, og står klar april 2023.

...et kreativt miljø til kreative virksomheder

Kombinationen af en vellykket istandsættelse samt en glimrende beliggenhed er således et godt eksempel på, at tidligere fabriksbygninger kan udvikle sig til spændende nye lejemål. P-pladser forefindes til kunder og lejeres medarbejdere på ejendommen med kort afstand til motorvejen og kun 5 min. kørsel til Århus C, er området særligt interessant for både butikker samt kontorvirksomheder.

Et stykke aarhusiansk industrihistorie genopstår!

Artikler

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Campen - Gammel maskinfabrik med unikke muligheder ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Huset Campen er opstået efter omfattende ombygning og renovering af den tidligere Campen Maskinfabrik på Viborgvej i Aarhus V. I dag er ejendommen udlejet til specialbutikker, Fitness World, supermarked samt øvrige kontorer og produktion. Huset Campen har en meget attraktiv beliggenhed, idet ejendommen har facade ud mod Viborgvej, som er en af de største indfaldsveje i Aarhus. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan er området? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Kombinationen af en vellykket istandsættelse samt en glimrende beliggenhed er således et godt eksempel på, at tidligere fabriksbygninger kan udvikle sig til spændende nye lejemål. P-pladser forefindes til kunder og lejeres medarbejdere på ejendommen med kort afstand til motorvejen og kun 5 min. kørsel til Århus C, er området særligt interessant for både butikker samt kontorvirksomheder." } }] } &lt;/script>

Campen - Viborgvej 155-161 m.fl., 8210 Aarhus V

Dalgas Avenue 2E-2G

Unikke lejemål i Ingeniørhøjskolen Århus' tidligere domicil

Med gåafstand til Bruuns Galleri, charmerende M. P. Bruunsgade &amp; handelsgaden Jægergårdsgade befinder ejendommens lejere sig i midtbyens centrum på Frederiksbjerg omgivet af boligområde, detailhandelsområde, specialforretninger samt byens største indkøbscenter Bruuns Galleri. 10 minutters gåafstand til banegården i Århus samt til vandet ved hyggelige Marselis Lystbådehavn.

Hver onsdag og lørdag afholdes desuden Danmarks måske mest levende torve dage; kun 200 meter fra ejendommen, hvor Ingerslevs Boulevard omdannes til en lind strøm af handlende midt på grønttorvet. Her kan specialvarer, herunder mejeriprodukter, mad, fisk, brød, frisk frugt og grønt købes med hjem til køkkenet.

Byggeriet er opført i 1963 som undervisningsbygning til Ingeniørhøjskolen Århus.  Byggeriet er opført i gule teglsten og etageadskillelser er udført som betondæk. Tagkonstruktion er udført som sadeltag. Tagrender og nedløb udført i zink.  Bygningen er en karakteristisk Århus undervisningsbygning i stil med byggeriet på Århus Universitet fordelt på 3 etager, hvoraf nederste plan og nabolejemål er udlejet til Fitness World for omklædningsfaciliteter.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Dalgas Avenue - Unikke lejemål i Ingeniørhøjskolen Århus' tidligere domicil ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Med gåafstand til Bruuns Galleri, charmerende M. P. Bruunsgade &amp; handelsgaden Jægergårdsgade befinder ejendommens lejere sig i midtbyens centrum på Frederiksbjerg omgivet af boligområde, detailhandelsområde, specialforretninger samt byens største indkøbscenter Bruuns Galleri. 10 minutters gåafstand til banegården i Århus samt til vandet ved hyggelige Marselis Lystbådehavn. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan er området? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Hver onsdag og lørdag afholdes desuden Danmarks måske mest levende torve dage; kun 200 meter fra ejendommen, hvor Ingerslevs Boulevard omdannes til en lind strøm af handlende midt på grønttorvet. Her kan specialvarer, herunder mejeriprodukter, mad, fisk, brød, frisk frugt og grønt købes med hjem til køkkenet." } }] } &lt;/script>

Dalgas Avenue 2E-2G, 8000 Aarhus C

Frederiksgade 45

En historisk gade centralt i Aarhus, hvor der altid har været en livlig handel

Beliggende i den rigtige ende på Frederiksgågade i hjertet af Århus Centrum, 100 meter fra busgadens utallige busforbindelser, tæt på Magasin og Åboulevarden cafemiljø. Området bærer præg af byens handelsområder, idet der findes et udbud af både specialforretninger, butikker og restauranter foruden kontorer og charmerende boligejendomme.

Ejendommen er delvist pudset og hvidmalet og med oprindeligt udtryk. Indvendigt står ejendommen lyst og hvidmalet, med godt lysindfald og synlige charmerende bjælker som fremhæver den specielle stemning som hersker i ældre kontorejendomme. Desuden forefindes nyere dannebrogsvinduer på 2. sal fra 2015, ligesom tagbeklædning er udført i 2012.

Kvalitetsbevidst istandsættelse med respekt for bygningens historie

Frederiksgade 45, 8000 Aarhus C

Holmbladsgade 70E, 2300 København S

Ejendommen er velbeliggende i Sadolin Parken på Amager, med synlig front ud mod Holmbladsgade. Der er gode transportmuligheder med både bus og metro, som begge kan nås på 5 min. Amager Øst er en af de største bydele i Københavns Kommune, med et indbyggertal på ca. 56.000. I 2020-2021 har Byggeselskab Mogens de Linde taget arbejdshandskerne på for at give ejendommen den helt store istandsættelse. Ny lejer kan blandt andet se frem til orangeri og flotte charmerende træbjælker.Sadolin parken har de seneste 10 år undergået en stor forvandling, og er i dag hjemsted for kontor, boliger og detailhandel placeret i historiske og i dels nybyggede ejendomme. Holmbladsgade kvarteret som erhvervsområde er kendetegnet ved sin mangfoldighed af større og mindre fremstillings- og servicevirksomheder indenfor IT, medie og kommunikation samt håndværksvirksomheder. Samlet set er det et dynamisk område, som understøtter det levende ”byliv”.

Det kønne og sjældne gavlkvisthus er en etage højt og har en facade på 7 vinduesfag. Bygningen er fra 1917. Taget er af rød dansk vingetegl. Facaden er pudset og hvidmalet. Vinduerne er flagvinduer med sprosser. Bygningen er ombygget og renoveret flere gange og i begyndelsen af 1942 blev gavlkvisten mod Holmbladsgade etableret.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Holmbladsgade - Orangeri af genbrugte byggematerialer ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Ejendommen er velbeliggende i Sadolin Parken på Amager, med synlig front ud mod Holmbladsgade. Der er gode transportmuligheder med både bus og metro, som begge kan nås på 5 min. Amager Øst er en af de største bydele i Københavns Kommune, med et indbyggertal på ca. 56.000. I 2020-2021 har Byggeselskab Mogens de Linde taget arbejdshandskerne på for at give ejendommen den helt store istandsættelse " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan ser Holmbladsgade ud nu? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Sadolin parken har de seneste 10 år undergået en stor forvandling, og er i dag hjemsted for kontor, boliger og detailhandel placeret i historiske og i dels nybyggede ejendomme. Holmbladsgade kvarteret som erhvervsområde er kendetegnet ved sin mangfoldighed af større og mindre fremstillings- og servicevirksomheder indenfor IT, medie og kommunikation samt håndværksvirksomheder. Samlet set er det et dynamisk område, som understøtter det levende ”byliv”." } }] } &lt;/script>

Holmbladsgade 70E, 2300 København S

Nordre Fasanvej 215, Frederiksberg

En funktionalistisk genistreg af en ung Arne Jacobsen

Jacobsens Hvide Fabrik - et arkitektonisk domicil med udpræget funktionalisme, designet af Arne Jacobsen i 1934. Arne Jacobsens Hvide Fabrik er et perfekt lejemål for den erhvervslejer, som drømmer om en ejendom med en særlig designhistorie og arkitektoniske detaljer.

Bygningen begynder sit liv i 1913 som et mejeri, men blev i 1933 opkøbt med henblik på industrielt brug. Bygningen skulle udvides, og opgaven blev givet til arkitekt Arne Jacobsen, der tegnede en tre etagers hovedbygning samt en mellembygning, der skulle danne forbindelsesled mellem det nye og den gamle mejeribygning. I 1948-49 tegnede Arne Jacobsen atter en tilbygning bestående af seks etager, som blev opført bag den hvide fabriksbygning ud mod Hillerødsgade. Kantinen kom til at ligge på 6. sal, og det var til denne, at Arne Jacobsen tegnede den første udgave af den senere så berømte Myren stol.

Nu begynder en ny storhedstid i Arne Jacobsens gamle industribygninger

Arne Jacobsens ånd skal leve videre på Nordre Fasanvej

Bevaringen af Arne Jacobsens Spindeltrappe

Børsen Pleasure artikel "I respekt for Arne"

Historisk fabrik samler morgendagens virksomheder under samme tag

Artikler om jacobsens hvide fabrik

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Jacobsens Hvide Fabrik - En funktionalistisk genistreg af en ung Arne Jacobsen ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Jacobsens Hvide Fabrik - et arkitektonisk domicil med udpræget funktionalisme, designet af Arne Jacobsen i 1934. Arne Jacobsens Hvide Fabrik er et perfekt lejemål for den erhvervslejer, som drømmer om en ejendom med en særlig designhistorie og arkitektoniske detaljer. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvad er historien bag Jacobsens Hvide Fabrik? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Bygningen begynder sit liv i 1913 som et mejeri, men blev i 1933 opkøbt med henblik på industrielt brug. Bygningen skulle udvides, og opgaven blev givet til arkitekt Arne Jacobsen, der tegnede en tre etagers hovedbygning samt en mellembygning, der skulle danne forbindelsesled mellem det nye og den gamle mejeribygning. I 1948-49 tegnede Arne Jacobsen atter en tilbygning bestående af seks etager, som blev opført bag den hvide fabriksbygning ud mod Hillerødsgade. Kantinen kom til at ligge på 6. sal, og det var til denne, at Arne Jacobsen tegnede den første udgave af den senere så berømte Myren stol." } }] } &lt;/script>

Jacobsens Hvide Fabrik - Nordre Fasanvej 215, 2000 Frederiksberg

Jenagade 22, 2300 København S

I Jenagade 22 befinder denne ejendom sig med gode historiske traditioner for udvikling. Bygningerne har således huset bl.a. en af pionererne i den periode hvor Danmark var blandt de fremmeste indenfor udvikling af mobiltelefoni.Sidenhen blev der lagt vægt på de mere kreative forhold, og i dag fremstår det store område som en del af den danske studieproduktion, og huser bl.a. de store produktionsselskaber: Metronome, Studios samt Viasat.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Jenagade - Rå industribygning i kreativt miljø ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "I Jenagade 22 befinder denne ejendom sig med gode historiske traditioner for udvikling. Bygningerne har således huset bl.a. en af pionererne i den periode hvor Danmark var blandt de fremmeste indenfor udvikling af mobiltelefoni. " } },{ "@type": "Question", "name": "Hvordan er området? ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Sidenhen blev der lagt vægt på de mere kreative forhold, og i dag fremstår det store område som en del af den danske studieproduktion, og huser bl.a. de store produktionsselskaber: Metronome, Studios samt Viasat." } }] } &lt;/script>

Jenagade 22, 2300 København S

Kajplads 2150 - Sundkaj 109, 2150 Nordhavn

Eksklusive ejerlejligheder med unik placering og udsigt til vand

Én af de bedste placeringer i det nye Nordhavn kvarter. Beliggende på Sundmolen med havudsigt. Der opførte Byggeselskab Mogens de Linde i alt 68 ejerboliger i størrelser fra 49-202 kvm med 2-5 værelser i år 2020.Ejendommen er tegnet af arkitekterne Vilhelm Laurtizen med inspiration fra områdets byggestil. I optegningen af ejendommen har der været særlig fokus på at respektere den arkitektoniske arv, hvilket kommer til syne i bygningens spring i etagehøjden og facadernes spring i lyse og mørkegrå nuancer. For optimalt lysindfald og udsigt til havneforløbet i lejlighederne, er der monteret vinduer og skydedørspartier der går fra loft til gulv. Alle lejlighederne har en eller flere altaner eller terrasser, hvoraf penthouselejlighederne har adgang til store eksklusive tagterrasser, med installationer forberedt til udekøkken.Nordhavn kvarteret byder på mange former for sports-og kulturaktiviteter og charmerende spisesteder. Her finder du et bredt udvalg af små caféer, vinbarer og eksklusive restauranter. Dagligvarerbutikken Menu slog dørene op til i 2018 i den gamle våbenfabrik, og der er tale om en shop-in-shop butik med flere delikatesseafdelinger. Ved Göteborg Plads kan der slikkes sol og man kan tage en dukkert i havet ved den nyindviede badezone. Er man mere til afslapning over en film, kan man besøge den store internationale biograf BIG BIO bag ved Götenborg Plads.

&lt;script type="application/ld+json"> { "@context": "https://schema.org", "@type": "FAQPage", "mainEntity": [{ "@type": "Question", "name": "Kajplads 2150 - Eksklusive ejerlejligheder med unik placering og udsigt til vand ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Én af de bedste placeringer i det nye Nordhavn kvarter. Beliggende på Sundmolen med havudsigt. Der opførte Byggeselskab Mogens de Linde i alt 68 ejerboliger i størrelser fra 49-202 kvm med 2-5 værelser i år 2020. Ejendommen er tegnet af arkitekterne Vilhelm Laurtizen med inspiration fra områdets byggestil " } },{ "@type": "Question", "name": "Et område der byder på en masse socialt ", "acceptedAnswer": { "@type": "Answer", "text": "Nordhavn kvarteret byder på mange former for sports-og kulturaktiviteter og charmerende spisesteder. Her finder du et bredt udvalg af små caféer, vinbarer og eksklusive restauranter. Dagligvarerbutikken Menu slog dørene op til i 2018 i den gamle våbenfabrik, og der er tale om en shop-in-shop butik med flere delikatesseafdelinger. Ved Göteborg Plads kan der slikkes sol og man kan tage en dukkert i havet ved den nyindviede badezone." } }] } &lt;/script>

Kajplads 2150 - Sundkaj 109, 2150 Nordhavn

Lyneborggade 9 m.fl., 2300 København S

Sadolinparken var i sin tid hjemsted for det navnkundige malingsfirma Sadolin &amp; Holmblad, der i dag indgår som en del af Akzo Nobel.Hele Sadolinparken fremstår i dag som en blanding af de gedigne produktionsbygninger, der nu er konverteret til bolig eller erhverv (kontor, handel o.l.).For området kan nævnes fitness og fysioterapi (Amager Fysioterapi), dagligvarer (Netto), boliger (foruden ejer-, andels- og lejeboliger bl.a. også et kollegie, Sadolinkollegiet) samt en række spændende kommende boliger i området.Området er en god blanding af ældre industribygninger (nu boliger) blandet nybyggeri (boliger) og som sammen giver et dynamisk kvarter.

En ejendomsportefølje
som ingen andre

Samme strategi siden 1975.

Søger du et lejemål i en af vores ejendomme?

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ