Fra jernbaneværksted til eventhus: Historien åbner for mange gode samtaler

I dag bliver der både fejret bryllupper, holdt koncerter og samlet fagfolk fra hele verden til konferencer. Men sådan har hverdagen ikke altid set ud i Værkmestergade i hjertet af Aarhus. Gennem 150 år blev her klargjort og repareret lokomotiver til de danske jernbaner, og det er stadig tydeligt at se. For selv om Centralværkstedet i dag fungerer som moderne eventhus, gør historien opmærksom på sig selv overalt i det gamle byggeri.Hen over gårdspladsen mellem de 160 år gamle bygninger løber stribevis af jernbaneskinner. De fortsætter ind under de meterhøje vognporte med sprossevinduer i Centralværkstedets facade og videre i betongulvet indenfor. Her er tonstunge lokomotiver og godsvogne i årtier blevet kørt ind til reparation og vedligeholdelse, og her har arbejdssjak i årevis knoklet med at smøre, pudse, justere og montere maskindele på togene. Det samme gælder i Smedien – bygningen på den anden side af gårdspladsen – hvor en enorm smedejernspejs minder om, at der år ind og år ud er blevet smedet og svejset materiel til lokomotivværkstedet.”Det er unikt, at man har bevaret de her historiske og charmerende bygninger. I store dele af Aarhus er gamle bygninger revet ned til fordel for nybyggeri, så der er ikke mange steder, hvor man kan opleve noget som Centralværkstedet mere. Det er en uberørt perle i hjertet af byen, og her er en anden stemning end i resten af Aarhus: Her er stille, men man kan mærke byen summe rundt om os,” siger Anne Katrine Grove, venuechef og daglig leder af Centralværkstedet, om de fredede industribygninger.

"Det er en uberørt perle i hjertet af byen, og her er en anden stemning end i resten af Aarhus."

"Der kommer ofte historieinteresserede mennesker forbi for at se stedet. Mange gange kender de det fra deres forældre eller bedsteforældre, som har arbejdet her, og så kommer de for at se, hvordan her nu ser ud. De fortæller os historier, som de selv har fået fortalt, eller minder, som de husker fra barndommen. Men der er også mange uden et personligt forhold til bygningen, der kommer forbi, fordi de er interesseret i historien,” siger Anne Katrine Grove.Hun har gennem årene hørt mange personlige fortællinger om livet på Centralværkstedet, som det var, dengang arbejdssjak i træsko og olieplettede kedeldragter havde deres daglige gang på grunden, og hvor stedet genlød af hvinende hjul på skinner og hammer mod jern i den buldrende esse. ”Vi har flere gange hørt folk bemærke, at det er dejligt at se kvinder hernede, for i gamle dage var de ikke velkomne her – medmindre de kom med lønnen ovre fra kontoret, for så var det jo en anden sag,” siger hun med et grin og tilføjer:”Det er pudsigt, fordi her i dag arbejder flere kvinder end mænd. Men det er også spændende at opleve den interesse, der er for stedet. I mange år har det her jo været en af Aarhus’ største arbejdspladser, og på den måde er stedet stadig meget lokalt forankret, når historien i den grad lever videre.”

Centralværkstedet er i dag landets ældste bevarede jernbaneværksted. Det blev bygget, da Jylland i 1862 fik sin første jernbanestrækning på ruten Aarhus-Langå-Randers. I 1870’erne og 1880’erne kom der jernbanefærger over Lillebælt og Storebælt, og jernbanenettet voksede over hele landet. Det samme gjorde behovet for reparationer. Centralværkstedet fik sit nuværende navn, da staten i 1880 overtog de private jernbaner og etablerede DSB. Samtidig fik det status som hovedværksted for reparationer og vedligehold for hele Jylland og Fyn. I årene omkring 1930 blev der gennemført 7-8000 vognreparationer om året på Centralværkstedet. Antallet af beskæftigede voksede og nåede i 1949 sit højdepunkt med cirka 1850 ansatte. Centralværkstedet var som sin egen bydel midt i Aarhus. Op mod årtusindeskiftet blev Centralværkstedet gradvist nedlagt, og i starten af 00’erne overtog Byggeselskab Mogens de Linde bygningerne og satte dem i stand med respekt for historie og håndværksmæssige traditioner. Et arbejde, der blev anerkendt med Aarhus Kommunes renoveringspris, fordi det ”fremhæver på bedste vis de meget karakterfulde bygninger og rum.”

Den historie fornemmer man med al tydelighed, når man træder indenfor i Centralværkstedet. På væggene hænger meterhøje akustikplader beklædt med fotografier fra værkstedets spæde år og storhedstid. Ud over at gøre akustikken i det enorme, højloftede rum velegnet til store selskaber, har det også en anden effekt, fortæller Anne Katrine Grove. ”Det hiver historien helt ind i lokalet og gør den nærværende. Vi kan se, at det udover at skabe stemning også åbner for en masse gode samtaler. Billederne viser en del af historien, som man måske ikke ellers tænker over, når man træder ind i rummet, og mange gæster henvender sig til os og er nysgerrige efter at høre mere. Når vi har internationale konferencer, beder værterne som regel om, at en af os fra Centralværkstedet kommer op på scenen for at introducere bygningen og fortælle om stedets specielle historie,” siger hun.Interessen for bygningens historie hænger ifølge venuechefen sammen med en generelt stigende interesse for lokaler, der skiller sig ud fra mængden.”Vi begynder at se, at folk gerne vil have ”Instagram-venlige” lokaler. En konference er ikke længere bare noget, der foregår i et mødelokale. Det skal sætte tanker i gang, og man bruger venuet på en helt anden måde. Her kan vi sætte nogle andre rammer end alle andre i Aarhus, for der er allerede en fortælling, man kan arbejde videre på. Det er den gode historie og bæredygtighed, der er efterspurgt, og der lever Centralværkstedet og Smedien fuldt ud op til det hele,” forklarer hun.

Charmen og udfordringen ved en fredet bygning

Der er rift om at booke de historiske eventlokaler. Allerede i 2018 havde Comwell mere end 35.000 gæster i Centralværkstedet og Smedien, og vækstraten for eventhusets to bygninger var tocifrede. Efter nogle år med coronarestriktioner og nedlukninger er interessen igen enorm – med Anne Katrine Groves ord er telefonerne rødglødende, og bookingerne rækker allerede halvandet-to år ud i fremtiden for både bryllupper, konfirmationer, firmafester og konferencer.”Bygningerne appellerer til de fleste, fordi de netop er så anderledes. Der er et helt særligt unikt og råt udtryk, som de fleste falder for med det samme,” forklarer Anne Katrine Grove. Hun tilføjer med et grin, at meget af det, som gør stedet charmerende, af og til skaber sjove udfordringer for det arbejde, der foregår bag kulissen. En af tingene er den brostensbelagte gårdsplads, hvor der stadig løber togskinner igennem. ”Brostenene er ikke det nemmeste underlag at transportere vogne med mad henover, så det er altid sjovt og tager sin tid, når vi skal køre mad fra produktionskøkkenet i den ene bygning til de spisende gæster i den anden bygning, eller når vi transporterer gaver til hotellet for brudeparret. Men vi ved, at det tager ekstra lang tid, så selv om det er besværligt, er det det hele værd. Det er en del af charmen ved det her sted, for så flotte og stemningsfulde bygninger får man ikke, hvis alt er nyt og poleret,” siger Anne Katrine Grove.

Artikler

Lejernyt

Projekt – Centralværkstedet

Fra jernbaneværksted til eventhus: Historien åbner for mange gode samtaler

Centralværkstederne: En lomme af industrihistorie midt i Aarhus’ nye skyline

Centralværkstederne er et vidnesbyrd om jernbanens vigtighed for Aarhus. De var landets største tog- og lokomotivværksted og arbejdsplads for flere tusinde aarhusianere gennem 150 år. Værkstederne er i dag fredet og blev gennemrenoveret da området blev overtaget af Byggeselskab Mogens de Linde. Der er nemlig nyt liv i bygningerne, og de gamle arbejdere ser bogstaveligt talt til, hvordan deres gamle arbejdsplads nu danner ramme om både hverdag og fest i Aarhus’ gamle industrikvarter mellem banen og havnen.

Står man midt i Centralværkstedernes brostensbelagte gård, er man omkranset af 1800-tals industribygninger, i gule, patinerede mursten med kæmpe vinduespartier og høje porte hvor togene kørte ind til reparation. Hele togsæt har kunne passere igennem området på de jernbaneskinner, der stadig løber tværs gennem både bygninger og gård. I baggrunden tårner moderne højhuse af glas og stål op, og stemningen er nærmest som i det østlige London, hvor finanskvarteret hastigt æder sig ind i bydelens gamle industri- og arbejderkvarterer.Måske er følelsen af London ikke helt tilfældig. Centralværkstederne er nemlig opført af de britiske entreprenører Peto, Brassey og Petts i 1862, inden de ca. 16.000 kvadratmeter værksted fem år senere i 1867 bliver overtaget af den danske stat. Siden da og frem til 2009 er stedet en af Aarhus’ store arbejdspladser, som de lokale kender på lige fod med Flydedokken, Oliemøllen og Ceres. Gennem det meste af det tyvende århundrede reparerer tusindvis af aarhusianske arbejdere her de tog, som var med til at gøre Aarhus til Danmarks næststørste by.

Industrien og jernbanen er hjørnesten i Aarhus’ historie

Selvom det virker naturligt i dag, at der nødvendigvis må ligge et så stort værksted i Jyllands største by, er det faktisk lidt af en satsning, da det bliver bygget. Værkstederne og den første jyske jernbanestrækning, som de engelske entreprenører også bygger fra Aarhus over Langå til Randers, er nemlig præcis lige gamle. Og i 1862 er det ingen selvfølge endnu, at Aarhus skulle være Danmarks vestlige trafikknudepunkt. Før tabet af Slesvig og Holsten i 1864 var Flensborg endnu Danmarks anden hovedby og i kampen om at være den vigtigste by nord for Kongeåen er både Viborg, Randers og Aalborg stadig med i opløbet.Industrialiseringen er barsk set med nutidens øjne, men perioden er og bliver en hjørnesten i Aarhus’ udvikling. Industri og fabrikker dukker op både på havnen og på Frederiksbjerg, og byens arbejderkvarterer vokser sammen med befolkningstallet, som fordobles flere gange fra midten af 1800-tallet og frem. Og derfor er Centralværkstederne en del af historien om byen, der gik fra provins- til industriby, og som i dag er en moderne storby i miniatureformat, hvor de nye højhuse ligger side om side med den gamle industri.Netop den historie faldt Byggeselskab Mogens de Linde for ved overtagelsen af Centralværkstederne.

”Men det var meget anderledes hernede,” siger teknisk chef Lasse Lings, om stedet. ”Det var blevet fredet, men bygningerne, som nærmest var ruiner, trængte virkelig til en ordentlig omgang, og det fik de så også,” fortæller han, mens han viser rundt i bygningerne, som Byggeselskab Mogens de Linde overtog i 2001 og brugte fem år på at sætte i stand.Nogle af bygningerne var allerede fjernet inden fredningen, så Centralværkstederne har i virkeligheden været endnu større. I dag rummer de den største af bygningerne, Drejeværkstedet mod nord og Midtbyen, Boogie-værkstedet mod vest og Hovedbanegården, Smedjen mod syd og DGI-byen, og bygningerne Sibirien og Rundbuehallen mod øst og Frederiks Plads. Alle er placeret rundt om den store gårdsplads, hvor også en gammel togvogn står ved siden af borde, bænke og gamle lokomotivhjul, der nu er blomsterkasser.

Gamle nødvendige funktioner danner gunstige rammer om nye beboere

I dag er der indrettet showroom for <a href="https://www.bolia.com/da-dk" data-type="URL" data-id="https://www.bolia.com/da-dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Bolia</a> i Drejeværkstedets stueetagen.  ”I virkeligheden er det ét stort rum, og alt der er tilført rummet er løst monteret, så det nemt kan fjernes igen, vi betragter det som møbler,” fortæller Lasse Lings.Fornemmelsen af et stort rum får man stadig, når kan kigger op i det gamle bjælkeloft, som de nye skillevægge kun når to-tredjedele op til. Byggeselskab Mogens de Linde forsøger altid at bevare loftshøjden i en bygning så intakt som muligt, men der er også andre hensyn, som skal tages, når en gammel bygning skal bruges til morderne formål i dag.”I stedet for at pakke loftet ind, har vi brandsikret ved at støbe et betondeck på første og anden sal ovenpå stueetagens loft, hvor stålkonstruktionen er malet med brandsikret maling. På den måde kunne vi bevare rummets udtryk,” siger Lasse Lings.

Foruden en god loftshøjde er et godt lys også noget af det, som er vigtigst for en lejer og på en arbejdsplads i dag. Og lys og plads er der masser af i Drejeværkstedet, fordi godt lys også for 150 år siden var en nødvendighed for at kunne se, hvad man lavede på bænkene, der skulle være store nok til at dreje både lokomotiv og toghjul. Derfor er der tætsiddende vinduer i begge bygningens langsider, så man indenfor får et virkelig godt lysindfald. På den måde er det et held, at bygningen havde den funktion i gamle dage, for det kan sommetider være en udfordring med lyset, når gamle industribygninger skal renoveres til moderne brug, da der ofte har været små eller ingen vinduer i de gamle værksteder. Dette nyder såvel Bolia som <a href="https://mindworking.eu/" data-type="URL" data-id="https://mindworking.eu/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mindworking</a> på øverste etage godt af.

I dag er der direkte adgang mellem Drejeværkstedet og Sibirien gennem en gangbro i anden-sals højde. Men i gamle dage var de to bygninger bygget sammen.”Desværre var bygningerne i så dårlig stand, at nogle hele flader i bygningernes facader måtte bygges op igen,” fortæller Lasse Lings.Dette arbejde har sat sig tydelige spor i bygningernes facade, som nogle steder nærmest ligner en mosaik af gamle og nye sten. Byggeselskab Mogens de Linde har været helt nede i detaljen og om hver enkelt sten kunne bevares

”Vi overvejede faktisk at sværte hele bygningen for at få et mere ensartet udtryk, men vi valgte i sidste ende at lade være. Siden fik vi en pris af Aarhus Kommune for renoveringen, blandt andet fordi man tydeligt kunne se, hvad der er renoveret, og hvad der er originalt,” fortæller Lasse Lings og tilføjer, at de nye sten efterhånden har fået noget patina, som klæder dem.Fra gangbroen på vej over i Sibirien ses også et stort rundt smedejernsvindue, som går igen i flere af værkstedernes gavle. Byggeselskab Mogens de Linde har fået specialfremstillet nogle af vinduerne som nøjagtige kopier af det originale vindue.

En kran på kontoret – og ikke i overført betydning

Når man træder ind i Sibirien fra gangbroen, lander man på en svalegang, som går hele vejen rundt om bygningen indenfor. Herfra er der frit udsyn ned i det store, åbne rum, der har døre og vinduer i tredobbelt højde ud mod gården. I gulvet fortsætter skinnerne fra gården i det nye plankegulv, og de oprindelige klatretårne er her også stadig. På svalegangen ligger skinner, som bærer den oprindelige hejsekran, som har kunnet køre i hele husets længde. På samme skinner har Byggeselskab Mogens de Linde monteret en platform i hele rummets bredde, som kan anvendes til møder med udsigt over hele rummet.

”Der skal slet ikke være tvivl om, hvad rummet har været brugt til, og det står slet ikke til forhandling, hvorvidt den gamle kran, de rå lofter og klatretårnene skal blive i rummet,” siger Lasse Lings.”Selvfølgelig er det nødvendigt at tænke over, hvilke typer af virksomheder, der kan få glæde af så unikke bygninger, men mange vælger også lokalerne, fordi de godt kan lide historien,” uddyber han.Helt anderledes muligheder for at indrette sig findes der inde i Rundbuehallen, som ligger op ad Sibirien ud mod Frederiks Plads. Rundbuehallen er fra 1920’erne, den er ikke fredet og har sit navn fra de massive betonbuer, som holder loftet oppe. Her har det været muligt at indskyde en etage og skabe et rum, hvor der er plads til en del flere arbejdspladser. Rundbuehallen skulle have været nedrevet, men vi så rigtigt mange gode værdier i bygningen og vi er glade for at vi bibeholdte bygningen, der ellers ville have være endt som parkeringspladser. Her bor Aarhus Kommune til leje med jobcenteret.

De gamle arbejdere med til festen under et lyddæmpende tag

Centralværkstedernes to andre bygninger, Boogie-værkstedet og Smedjen, er i dag i brug som restaurant, selskabslokale og spillested drevet af <a href="https://centralvaerkstedet.dk/" data-type="URL" data-id="https://centralvaerkstedet.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Comwell</a>. Man mærker med det samme at bygningerne ikke har det samme lysindfald som Drejeværkstedet, men til gengæld har de en intimitet over sig trods rummenes størrelse. I Boogieværkstedet skaber væggene i rå mursten samme hyggelige stemning om rummets restaurant og scene.

I begge bygninger er væggene dekoreret med tre-meter høje billeder fra gamle dage i Centralværkstederne. Der er sort-hvide portrætter af de gamle arbejdere, billeder fra værkstedernes daglige aktiviteter og af store lokomotiver. Billederne er dekorative og er sammen med bygningen med til at fortælle stedets historie, men de har også en helt særlig anden funktion. De er nemlig monteret på store akustikplader, som skal sikre den gode lyd i lokalerne.”Lyden er og bliver en udfordring, særligt når man vil bruge gamle industrielle bygninger til selskaber i dag. Derfor er vi nødt til hele tiden at tænke på, hvor og hvordan vi kan dæmpe lyden,” fortæller Lasse Lings.Lyden har også været omdrejningspunktet i konstruktionen af det takkede tag over Boogie-værkstedet, som ellers er en tro kopi i af det oprindelige tag med sine lodrette lysindfald.”Det er bygget så man kan spille rigtig højt indenfor, uden at det larmer for meget udenfor. Man kan ikke se det nogen steder fra, men det hænger i virkeligheden i gummistropper, så det kan vibrere og absorbere lyden til glæde for både gæster og naboer,” forklarer han.

Centralværkstederne: En lomme af industrihistorie midt i Aarhus’ nye skyline

Bolia breder sig i Centralværkstederne: Ambitionen er at skabe en "work-space"-revolution

Man bliver i bedre humør og mere kreativ af at arbejde og leve i smukke omgivelser. Det tror man på hos Bolia, som har valgt at indrette sig i Centralværkstedernes historiske bygninger i hjertet af Aarhus. Her fortæller CEO i Bolia, Lars Lyse, hvorfor de gamle bygninger med deres finurlige detaljer går op i en højere enhed med både hovedkontor og showroom i det moderne design- og møbelhus.I årtier blev der klargjort og repareret lokomotiver på Centralværkstederne i Aarhus. I dag er det designproducenten Bolia, der holder til i landets ældste bevarede jernbaneværksted. Placeringen er lige midt i Aarhus – mellem havnen og banegården – nærmest som en firlænget gård af 1800-tals industri med en charmerende plads i midten og de store højhuse af glas og stål, som i disse år skyder op i området, omkring sig.Indtil for nylig holdt Bolia kun til i den ene af de fire bygninger, Drejeværkstedet, der med sine store vinduespartier på begge sider giver et flot lysindfald og et stort sammenhængende træloft, som kommer til syne over bolighusets mange halve vægge. For nylig har designvirksomheden bredt sig og er nu også rykket ind i Sibirien – nabobygningen, som også vender ud mod Centralværkstedernes indre gårdsplads.Indenfor i Sibirien er et kæmpe rum, hvor de store tog før i tiden kunne køre ind på skinner for at blive vedligeholdt og repareret. Skinnerne ligger stadig i trægulvet i dag som et vidnesbyrd om bygningens historie. Det enorme, højloftede rum kan bedst betragtes fra svalegangen i anden sals højde, hvor de originale plankegulve er bevaret, og hvorfra man kan overskue hele det enorme showroom.

Overalt er bygningens historie bevaret, og netop historien og den særlige æstetisk, som følger med et gammelt hus, har haft stor betydning for Bolias valg af Centralværkstedet, fortæller Lars Lyse.”Hos Bolia tror vi på, at vi som mennesker bliver i bedre humør og mere kreative af at arbejde og leve i smukke omgivelser. Derfor betyder de fysiske rammer og naturen, både inde og ude, meget for vores velbefindende og for vores produktivitet, og derfor har vi valgt at indrette os i de historiske og autentiske bygninger fra 1862 i Centralværksstedet,” siger Lars Lyse og uddyber:”I mine øjne burde arkitekter og byplanlæggere i langt højere grad, lade sig inspirere af den historiske arkitektur i stedet for at bygge flere triste, firkantede postmodernistiske bygninger i beton, glas og metal uden identitet eller kærlighed.”

En syv-dobling af ansatte – væksten skal blive til frihed og kreativitet

Da <a href="https://www.bolia.com/da-dk" data-type="URL" data-id="https://www.bolia.com/da-dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Bolia</a> flyttede ind i Centralværkstederne i 2007 var det med cirka 20 ansatte. I dag er alle centrale funktioner, som understøtter Bolias teams i de mange internationale butikker samt kunder, designere, agenter, forhandlere, producenter og partnere, samlet i Aarhus. Det er også her, det internationale callcenter holder til og webshops i 30 lande drives fra. Efter en fordobling af omsætningen over de seneste fem år til ca. 1,2 milliarder kroner er der i dag cirka 140 medarbejdere på hovedkontoret. Det har skabt et behov for at finde mere plads til nye kollegaer og mere plads til kreativitet.Fra begyndelsen har virksomheden prioriteret, at hovedkontor og butik skulle ligge fysisk tæt på hinanden. For Bolia tror på, at sammensmeltningen af det internationale hovedkontor og butikken, der også bruges til træning og test af nye koncepter, bidrager til, at virksomheden kan forblive både kundefokuseret og kreativ.”Vi var meget begejstrede, da vi fandt Centralværkstedet dengang, så vi kunne have begge dele under et tag,” fortæller Lars Lyse.

Det er samme filosofi om at blande funktioner, som nu flytter med ind i Sibirien.”Vores ydmyge ambition med udvidelsen af hovedkontoret er at skabe en work-space revolution, som yderligere kan styrke samarbejde og trivsel, nedbryde usynlige siloer og frigøre mere kreativitet,” forklarer Lars Lyse.”Helt generelt vil vi give alle vores kolleger mere rum for indflydelse, indsigt og udvikling. Vi har ændret det grundlæggende syn på vores arbejdsplads fra at være en velsmurt maskine til i højere grad blive et blomstrende orangeri. Alt er flydende, frit, smukt og inspirerende. Resultatet kan ikke beskrives kort, men skal opleves,” tilføjer han.  Ser flere billeder af Bolia's smukke hovedkontor i Centralværkstederne herunder.

Bolia breder sig i Centralværkstederne: Ambitionen er at skabe en "work-space"-revolution

Den særlige Bolia oplevelse

Uanset om du vælger en af Bolias syv danske butikker eller en af de 57 rundt i Europa, kan du forvente dig at møde en anderledes butik. Den danske designproducent gør en dyd ud af at være sin helt egen. Både når det gælder produkterne og udformningen af butikkerne. Målet er, at alle sanserne kommer i brug, når du går gennem butikken.I en tid hvor nethandlen vokser og de fysiske butikker drejer nøglen på stribe, er det oplagt at spørge, hvad man egentlig får ud af at gå i en fysisk butik. Det er lettere at sidde hjemme i sofaen, og du har i reglen et større udvalg, når du handler online.Bolia har formået at kombinere onlinehandel med fysiske butikker. Ifølge marketingdirektør Line Bering Larsen er det i og for sig underordnet, om kunderne køber online eller i butikkerne, men når du besøger en butik, skal det være en særlig oplevelse.”Den gode kundeoplevelse spiller på alle sanserne. Samspillet mellem dufte, lyde og rummet skal skabe inspirationen,” forklarer hun.Den tankegang er grundlaget for alle Bolias butikker. Når du træder ind ad døren, bliver du tilbudt en friskbrygget kop kaffe eller the. Den afdæmpede musik er mixet specielt til Bolia, og selv duften er designet til netop Bolia. Indretningen afspejler hjemlige omgivelser. Hver gang du runder et hjørne i butikken, møder du et nyt univers og hver udstilling udgør et komplet rum, hvor hver detalje er gennemtænkt ned til den mindste pude og pyntegenstand.

Line Bering Larsen understreger, at det er oplevelsen, der giver grundlaget for butikkerne. Du er ikke bare ude og kigge på sofaer i et rum fyldt med forskellige modeller. Du ser på en sofa af gangen og oplever, hvordan sofaen tager sig ud i et rum. Dernæst følger valget, om det skal være den ene eller anden model. Bolia har intet lager med møbler. Du designer selv din sofa i butikken. Udvælger de rette ben, den rette polstring, det rette betræk og de rette elementer, der skaber din møbeldrøm.”Lige nu tilbyder vi omkring en million møbelkombinationer. Når kunden har fundet den ønskede kombination, bestilles varen og fire uger senere leveres produktet på hjemadressen,” siger Line Bering Larsen.Bolia leverer alt indhold til hjemmet. Produkterne er virksomhedens væsentligste aktiv, og Bolia sætter en ære i at arbejde innovativt med den skandinaviske stil. Grundstenen er den klassiske skandinaviske design-arv. Men når Bolia skal udvikle nye kollektioner, får virksomhedens omkring 30 designere frie hænder til at skabe deres version af den skandinaviske stil.”Vi har også designere fra Spanien, Tyskland, Italien og en lang række andre lande uden for Skandinavien. De byder hver især ind med forslag til nye designs, hvor de kombinerer den skandinaviske stil med designtraditioner fra deres egne hjemlande. Resultatet bliver ofte overraskende og nyskabende i forhold til de gamle klassikere.”

Det er Bolias unikke designs, der fascinerer kunderne, men det er virksomhedens lokaler, der danner rammerne for den grandiose oplevelse, som du får, når du begiver dig indenfor i virksomhedens showrooms.Siden 2006 har Bolias hovedsæde haft lokaler i Centralværkstedet i Aarhus, og det er også her, du finder Bolias første showroom, der sætter standarden for Bolias butikker rundt i Europa.Centralværkstedets historie strækker sig tilbage til 1800-tallet, hvor området var arbejdsplads for omkring 1.000 mennesker. I områdets haller blev togvognene serviceret og istandsat. I dag er arbejderne væk, men du kan stadig mærke stemningen. Rundt om bygningerne finder du de gamle lokomotivhjul, der udsmykker bygningerne. Mellem bygningerne ligger jernbanesporene stadig mellem brostenene, og inde i bygningerne finder du de gamle kraner, der blev brugt til at løfte togvognene under arbejdet.Bolia har valgt denne beliggenhed, fordi der er tale om nogle helt særlige bygninger, hvor gammel historie og nyt design kan gå i samspil.

Indenfor i showroomet møder du en majestætisk loftshøjde, og over dig strækker de originale massive loftsbjælker sig på kryds og tværs.”Vi vil gerne give vores kunder en totaloplevelse, og derfor søger vi altid at placere vores showrooms i markante bygninger, der passer ind i områdernes stil og historie.Det gælder på Centralværkstedet og rundt i virksomhedens andre showrooms. I Gent i Belgien finder du Bolias showroom i en 700 år gammel kirke. Indenfor er alle vægge, lamper mv. monteret i et sindrigt system i wirer fra det gamle kirkeloft af træ. Bygningens mure er fredede, men Bolia har fundet en måde til at præsentere deres varer og samtidig fastholde bygningens særegne kvaliteter. Butikken i Gent er derudover blevet en attraktion for både turister og arkitekturinteresserede med over 150.000 besøgende det første år.”Besøger du Bolia i München, kommer du indenfor i byens gamle børs, hvor søjlemarmorhallen i dag sætter scenen for Bolias designs.”I Bolia er vi meget optagede i at skabe den ultimative kundeoplevelse, og denne indsats begynder allerede, når vi finder beliggenheden for vores butik – helt fra hovedkvarteret i Centralværkstedet i Aarhus til den smukke kirke i Gent. Derfra er det så op til os, at sørge for at alle kunder får en ekstraordinær designoplevelse i alle vores 57 butikker.”

Læs mere om Centralværkstedet

Den særlige Bolia oplevelse

Prisbelønnet arbejde i det gamle DSB-værksted

I 1862 fik Jylland sin første jernbanestrækning, Aarhus-Langå-Randers. Det tilhørende værksted i Aarhus fik navnet De Danske Statsbaners Centralværksted i 1880, da DSB blev stiftet. I dag er det landets ældste bevarede jernbaneværksted, og stedet har derfor en særlig kulturhistorisk værdi. Den var dog umiddelbart svær at få øje på, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog centralværkstedet efter mange års stille og roligt forfald siden storhedstiden som en af byens vigtigste arbejdspladser med 1.850 ansatte, der smedede, svejsede og servicerede i døgndrift. De nedslidte, fredede industribygninger trængte til en meget kærlig hånd – og det fik de se. Efter alle kunstens regler.Med respekt for arvegodset lagde vi alle kræfter i at skabe en enestående ramme for konferencer, events, udstillinger, koncerter og andre mindeværdige arrangementer. I 2007 modtog vi med stor faglig stolthed en renoveringspris fra Aarhus Kommune, som i sin begrundelse blandt andet skrev: ”Bygningerne er renoveret med de bedste håndværksmæssige traditioner og materialer i en gennemført kvalitet såvel på facade som i de smukke højloftede rum. Renoveringen er udført med en bevidst balance mellem udskiftning, istandsættelse og tilføjelse af nye elementer. Detaljeret og materialevalg fremhæver på bedste vis de meget karakterfulde bygninger og rum som en smuk kombination af rustikke og forfinede materialer”.

Projekt – Centralværkstedet

Samme strategi siden 1975.

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ