Genindvielse af en 270 år gammel industrihistorie

Efter grundig renovering er de to første bygninger i Bryggergården snart klar til overtagelse - så de næste erhvervseventyr, kan skabes på dette historiske sted. Bryggergården har ventet på at få nyt liv i mere end 100 år, og der er brugt både arbejdshandsker og fløjlshandsker – for der har været nok at tage fat på - med respekt for det historiske byggeri.Vognremisen og Staldlængen er to helt enestående bygninger, hvor det moderne møder det historiske. Nu er de sat til leje, og kan overtages til sommer 2021. Se mere herunder om lejemålene der spænder fra 245-1.010m2. Inden renoveringen gik i gang udtalte Mogens de Linde: "Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at renovere noget, der er 250 år gammelt og stadig står som dengang, det blev bygget," siger Mogens og tilføjer: "Som regel bliver sådan noget ændret 25 gange undervejs, men Bryggergården er en sjælden undtagelse. Det er der en meget stor glæde i for os. Den rå arkitektur er utroligt charmerende, og vi glæder os til at give det en kærlig hånd."

Artikler

Projekt - Bryggergården

Projekter

Genindvielse af en 270 år gammel industrihistorie

Bryggergården anden del: Hvis vægge kunne tale, ville Struensee nok tysse på dem ...

De kommende år vil Bryggergården i Kastrup gennemgå en totalrenovering med respekt for den 271 år gamle historie – som i store træk kan inddeles i to perioder: Før og efter Jacob Fortlings død. De første tolv år, fra Fortling grundlægger Kastrup Værk (Bryggergården) i 1749, til han dør pludseligt i 1761, har vi beskrevet i en anden artikel. Så i den her skal vi se nærmere på årene derefter, som byder på en kongelig affære, kunst i verdensklasse og en over hundrede år lang tornerosesøvn.Torsdag den 16. juli 1761 venter Jacob Fortling fint besøg hjemme i privaten på Kastrupgård. Det er udenrigsministerens nevø, der har inviteret sig selv. Der skal tales forretninger. Men skæbnen vil det anderledes – eller også er det simpelthen helbredet. Gennem 30 år har Fortling arbejdet sig op fra stenhuggerlærling i Bayreuth til en af de største forretningsmænd i kongeriget Danmark. Med store visioner og ekstrem arbejdsomhed har han opbygget et sandt industrieventyr. Men det ender ulykkeligt denne sommerdag, da Jacob Fortling dør i en alder af kun 50 år. Han efterlader sig to døtre og sin tredje hustru, som hurtigt skiller sig af med Kastrup Værk (Bryggergården). Hun sælger det for sølle 32.000 rigsdaler, hvilket er under halvdelen af, hvad Jacob Fortling havde investeret i sit livsværk. Køberne er Jacob Stentzler og Jes Diderichsen, der begge i forvejen er tilknyttet Kastrup Værk som henholdsvis bogholder og fuldmægtig. De nye ejere overtager driften i 1763 – og herfra begynder det stille og roligt at gå ned ad bakke.

Mens storhedstiden på Kastrup Værk så småt rinder ud, skydes en hektisk periode i gang inde på Christiansborg, da tronen i 1766 bliver overtaget af den hyperaktive og kun 17-årige Christian VII. Samme år bliver han gift med sin kusine, den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde. De to festglade teenagere lever livet – men hver for sig. Kongen bruger krudtet på byens bordeller og værtshuse og besøger kun sjældent og modvilligt prinsessen i hendes gemakker. Et barn kommer der dog ud af det, da Caroline Mathilde i januar 1768 føder sønnen Frederik, den senere Frederik VI. Kort efter tager kongen og hans store følge afsted på en udlandsrejse. I Altona (i dag en del af Hamburg) møder de lægen Johann Friedrich Struensee. Christian VII falder godt i snak med den 31-årige og veluddannede Struensee, der kan tale med om Voltaire og andre moderne tænkere, så den rundhåndede konge ansætter Struensee som sin rejselæge. Rejsen er planlagt til at vare to år, men allerede efter otte måneder går turen hjemad til København, hvor Struensee bliver ansat ved hoffet som livlæge for den letpåvirkelige og mentalt ustabile Christian VII, der ind imellem opfører sig decideret vanvittigt og i sin verdensfjerne tilstand skriver under på alt, hvad Struensee lægger foran ham. Den preussiske læge begynder snedigt og systematisk at overtage den reelle magt. Han rydder op i regeringen og ophæver kongens ministerråd. Han indfører en ny handelspolitik baseret på liberalisme og revolutionære frihedsidéer. Han sænker tolden på importerede industrivarer fra 20 til 7,5 procent. Han afvikler Generalmagasinet, hvor handlende har kunnet få kredit. Struensee smækker i det hele taget kassen i. De mange tiltag får enorme konsekvenser for fabrikanterne – og senere for Struensee selv.

Kongelejligheden lægger vægge til lidt af hvert

Struensees facon skaffer ham nogle magtfulde fjender. Endnu har ingen dog vovet at lægge sig ud med kongens højre hånd. Men i efteråret 1769 udbryder en koppeedidemi i København. Struensee lykkes med at vaccinere den svagelige kronprins Frederik. Caroline Mathilde er dybt taknemmelig. Den forsømte prinsesse og Struensee indleder et kærlighedsforhold. Når kongens jagtselskab tager på svanejagt på Øresund, går turen gerne forbi den såkaldte Kongelejlighed på Kastrup Værk, hvor selskabet kan få sig et hvil. Efter sigende bruger Struensee og Caroline Mathilde også lejligheden som tilflugtssted for deres affære, som udvikler sig til en offentlig hemmelighed kendt af de fleste. Struensees fjender benytter affæren til at få afsat den magtsyge livlæge. I 1772 bliver han kuppet af kongens stedmor og hendes søn. Struensee bliver dømt for majestætskrænkelse og henrettet den 28. april. Det er godt nyt for Kastrup Værk. Toldpolitikken bliver ændret. Generalmagasinet bliver genindført. Det samme gør forbuddet mod at importere porcelæn. Næsten alle Struensees reformer afskaffes. Endelig tegner det lyst igen – men så rammer katastrofen. I en vinterstorm den 14. december 1775 bliver fabriksområdet oversvømmet. På havnen bliver bygninger og materialer skyllet ud i Østersøen. Herefter regner det med ulykker. I 1776 dør Jacob Stentzler. I 1777 erklæres Kastrup Værk fallit, og i 1778 dør Jes Diderichsen den sidste af de to ejere.

Jes Diderichsens enke sælger Kastrup Værk til direktøren for Københavns Universitets bogtrykkeri, og i de følgende år bliver værket drevet af skiftende ejere uden nævneværdig succes. Først da det igen-igen-igen-igen skifter hænder i 1831, begynder en ny storhedstid på Kastrup Værk. Køberen hedder Martin Petersen. Han er stenskipper – og en yderst entreprenant mand. Han viderefører kalkværket, starter bjærgningsvirksomhed og driver landbrug, og i 1838 etablerer han et værtshus og et bryggeri, som giver Kastrup Værk sit mere lokalkendte navn, Bryggergården. Han opbygger desuden et succesrigt glasværk, som han i 1847 sælger til ejeren af Holmegaard. Martin Petersen har haft 40 gode år på Bryggergården, da han i 1870 overdrager stedet til den ene af sine sønner, Cornelius.

Tre år senere begynder Paul Gauguin at male i sin fritid. Han er lige blevet gift med danske Mette Sophie Gad, og sammen bor de i Frankrig, hvor Paul Gauguin arbejder som bankmand uden den store succes. På hjemmefronten går det bedre, og ti år senere har parret fået fem børn. Familien flytter til Danmark i 1884. Paul forsøger at skabe en indkomst ved at sælge presenninger, men det går ikke så godt, for han kan ikke et ord dansk. Mette taler til gengæld flydende fransk, så hun må brødføde familien ved at tilbyde diplomater sprogundervisning. Paul begynder at male på fuld tid, og året efter forlader han sin familie for at flytte til Paris og forfølge sine kunstneriske ambitioner. Men inden da har den danske maler Theodor Philipsen nået at lade sig inspirere af den franske impressionist, som Philipsen har mødt i kunstnermiljøet i København. Gauguin lærer ham især om arbejdet med lys, farver og penselteknik. Philipsens resultat bliver en serie af malerier med en intensitet i lys og farve, som aldrig er set før i Danmark. Philipsen er uddannet i landbruget og meget betaget af dyr, og han lejer sig flere gange ind på Bryggergården, hvor han ynder at bo, når han tager over til Saltholm for at male sine sommermotiver med kreaturerne på de flade enge. Da man foretager folketællingen i Kastrup i 1890, bor Theodor Philipsen alene på en gård i nærheden. Fire år senere sælger Cornelius Petersen sin arv. Den sidste storhedstid er slut – og Bryggergården begynder sin tornerosesøvn.

Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at renovere noget, der er 250 år gammelt og stadig står som dengang, det blev bygget

Theodor Philipsen regnes i dag som banebryder for impressionismen i dansk malerkunst. En række af hans fineste værker kan opleves på kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen, der har til huse i Jacob Fortlings tidligere stuer. Og Gauguin? Ja, han endte som bekendt med at få sit gennembrud. I 2015 satte et af hans malerier verdensrekord som det dyreste kunstværk nogensinde solgt, da en privat samler betalte 300 millioner dollar for det farverige lærred.Men hvad så med Bryggergården? Nu vågner Kastrups slumrende kæmpe endelig op til dåd igen, når Byggeselskab Mogens de Linde går i gang med restaureringen. Bryggergården har ventet på at få nyt liv i mere end 100 år, og der bliver brug for både arbejdshandsker og fløjlshandsker – for der er nok at tage fat på, men det hele skal ske med respekt for det historiske byggeri."Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at renovere noget, der er 250 år gammelt og stadig står som dengang, det blev bygget," siger Mogens de Linde og tilføjer: "Som regel bliver sådan noget ændret 25 gange undervejs, men Bryggergården er en sjælden undtagelse. Det er der en meget stor glæde i for os. Den rå arkitektur er utroligt charmerende, og vi glæder os til at give det en kærlig hånd."

Læs første del om Bryggergården

Læs mere om Bryggergården

Bryggergården anden del

Bryggergården første del

Historien byder på en kongelig affære og kunst i verdensklasse. Men først skal det handle om en tysk stenhugger...

Bryggergården i Kastrup står foran en totalrenovering, som i de kommende år skal give nyt liv til den slumrende kæmpe. De fredede fabriksbygninger har lagt vægge til lidt af hvert siden 1749, men den 271 år gamle historie kan i grove træk inddeles i to perioder: De første tolv år – og så de efterfølgende 259. Første del har én altoverskyggende hovedperson. Sidste del er noget mere broget og kommer både omkring en magtsyg livlæge, en sindssyg konge, en utro dronning og en ukendt Paul Gauguin. Men lad os starte med begyndelsen. Her får du første del: I 1711 bliver København ramt af en pestepidemi. Hver tredje indbygger mister livet – og samtidig bliver Jacob Fortling født i Bayreuth i det sydøstlige Tyskland.I 1728 udbryder den største brand i Københavns historie. Flammerne æder en tredjedel af byen – og året efter ankommer den 18-årige stenhuggerknøs Jacob Fortling for at få del i genopbygningen af Danmarks hårdt sårede hovedstad. Timingen er god, for i 1730 overtages tronen af Christian VI, som har haft en tyskpræget opvækst og omgiver sig med tyske rådgivere. Derfor er det bestemt ingen ulempe at være tysktalende, og i 1732 kommer Jacob Fortling ind i varmen, da han som stenhuggersvend får til opgave at kreere trappeløbet til Dronningetrappen på Christiansborg. Christian VI har jævnet det slidte Københavns Slot med jorden for at få sig et mere passende palads, og den byggeglade konge sætter også gang i opførelsen af Hirschholm Slot og Eremitageslottet. Dertil kommer de mange huse og fabrikker, der skal genopbygges i brand- og fremtidssikre materialer. Bindingsværk har fået en stor del af skylden for brandens katastrofale omfang, så myndighederne indfører en drastisk begrænsning i brugen af bindingsværk. Håndværkere og arkitekter har kronede dage.

Op gennem 1730'erne kommer København støt og roligt på fode igen. Samtidig er merkantilismen blevet den økonomiske politik. Staten vil have mindre arbejdsløshed og mere industri. Husflid og landbrug er ikke et solidt nok grundlag for et stærkt rige. Der skal gang i produktionen, og det skal blandt andet ske gennem høje toldsatser og restriktioner på import af varer. Manufakturhandlere fritages for skatter og afgifter. Staten bevilliger lån på gunstige vilkår, og kongen tildeler privilegier og monopoler for at sikre givne produktioner. Den nationaløkonomiske politik virker. Da Frederik V kommer til magten i 1746, er det økonomiske fremgangstider – også for Jacob Fortling. Han er nu en travl stenhuggermester og udnævnt til hofstenhugger. I 1744 har han udført det dekorative stenhuggerarbejde på Kongeporten ved indgangen til Søarsenalet, den nye flådebase på Holmen (nu Kuglegården), ligesom han leverer sten til Frederiks Kirke, også kaldet Marmorkirken. Sideløbende uddanner han sig til arkitekt og arbejder tæt sammen med tidens store navne som Laurids de Thurah og Nicolai Eigtved (som i øvrigt siges at have været forlover ved Jacob Fortlings første bryllup). Laurids de Thurah står bag prestigeprojekter som Hirschholm Slot og Eremitageslottet, og Nicolai Eigtved – oprindeligt døbt Niels Madsen – er Frederik Vs favoritarkitekt, hvilket tydeligt kan ses på listen af navnkundige værker som Frederiks Hospital, lyststedet Frederiksdal Slot og Frederiksstaden med Amalienborg.Jacob Fortling ser et stort forretningspotentiale i det boomende byggeri, og i 1747 søger han om monopol på at bryde kalksten på Saltholm. Ved samme lejlighed søger han også om tilladelse til at etablere en havn med dertil hørende kraner og bygninger ved Kastrup Knæ, som på det tidspunkt er en forblæst sandbanke på Amagers østkyst. Jacob Fortling får tildelt privilegiet den 28. august 1747, og det bliver starten på et af de mest banebrydende kapitler i dansk industrihistorie.

Amager og Kastrup er langt ude på landet, men muligheden for egen havn gør placeringen vældig attraktiv for Jacob Fortling, som har store planer. Og i løbet af fire år fører han dem alle ud i livet. Havnen og kalkbrænderiet anlægger han i 1749, og to år senere får han lov af kongen til at udvide med et teglværk. Som en oplagt sidegesjæft til teglværket begynder han også at producere lertøj og fajance. Her kan han bruge rester fra produktionen af mur- og teglsten til at fremstille krukker til sirup og lerforme til sukkertoppe. Hidtil har danske sukkerraffinaderier importeret de skrøbelige forme fra Tyskland, men nu er det pludselig Kastrup Værk, der eksporterer lertøj til hele Europa. Den initiativrige fabrikant må have følt sig sikker på sit nære forhold til kongen, for Jacob Fortling indsender sin ansøgning om tilladelse til fajanceproduktion i april 1754 – og da har fabrikken stået færdig længe. Produktionen af lerforme, krukker, terriner, opsatser, spisestel og portrætbuster er i fulde omdrejninger. Det samme er alle de andre aktiviteter på Kastrup Værk, der summer af leben i et omfang uden dansk sidestykke i samtiden. Kronen på det imponerende værk er Jacob Fortlings kombinerede direktørbolig og repræsentationsbygning Kastrupgård, som indvies i september 1753 og dermed fuldender livsværket.

Kastrupgård, der i dag huser kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen, opføres i en ganske uprætentiøs stil i betragtning af, at der er tale om en af rigets største forretningsmænd. Fortling har forvandlet sit lokalområde fra bøhland til blomstrende industri, og de omkringliggende lave bondegårde får Kastrupgård til at fremstå nærmest royal. Hurtigt får den da også kaldenavnet "Slottet". Fortling dør pludseligt i sit hjem den 16. juli 1761. Han er kun 50 år gammel og efterlader sig to døtre, som han har med sin tredje hustru Anne Christine Hellesen. Året efter, hun er blevet enke, sælger hun hele Kastrup Værk for kun 32.000 rigsdaler. Det er under halvdelen af det svimlende beløb, Jacob Fortling selv har investeret. De to købere er ansat på fabrikken som bogholder og fuldmægtig – og Kastrup Værk går en turbulent tid i møde ...

Læs resten af historien i den næste artikel, hvor du i øvrigt også får svar på, hvorfor Bryggergården hedder Bryggergården."Lige siden vi overtog Bryggergården i april 2016, har det kriblet i fingrene for at komme i gang med at restaurere," siger direktør Klaus Bendix Poulsen fra Byggeselskab Mogens de Linde. "Men det skal jo gøres ordentligt. Bryggergården har været fredet siden 1971. Nu er vi nået dertil, hvor grundlaget er på plads. Vi er klar til at gå i gang. Det er en utroligt interessant opgave i et visionært bymiljø – så vi er spændte på, at Bryggergården skal komme til sin ret og igen blive en aktiv del af området."

Læs anden del om Bryggergården

Bryggergården første del

Ny historisk perle i porteføljen

Bryggergårdens fortælling starter i 1749, hvor den tyske håndværker Jacob Fortling får til opgave at bryde kalk på Saltholmen. Gennem tiden har Bryggergården været benyttet til fajance, kongens jagthytte samt et bryggeri, hvilket er grunden til Bryggergårdens navn.I dag er det kun de oprindelige bygninger der står tilbage, og disse er tilmed blevet fredet i 1924. Vores interesse i området og bygningerne, stemmer overens med vores forkærlighed for at bevare den danske kulturarv. Bryggergården tilbyder unikke lejemål, efter endt istandsættelse, hvilket kendetegner de fleste af Byggeselskab Mogens de Lindes projekter.Bryggergården vil blive restaureret med respekt for dens oprindelige optegnelser til både beboelse og erhverv i samarbejde med <a rel="noreferrer noopener" href="http://elgaardarchitecture.com/da/kontakt/medarbejdere/peder-elgaard/" target="_blank">ELGAARD Architecture</a>, <a rel="noreferrer noopener" href="https://ollgaard.dk/" target="_blank">ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S</a> og <a rel="noreferrer noopener" href="http://www.bygningsbevaring.dk/" target="_blank">Center for Bygningsbevaring</a>. Med sine 5000 m2, kan bygningernes anvendelse blive til kreative værksteder, restauration, wellness, showroom, hotel og konference samt øvrigt erhverv og kontor.Bryggergården ligger centralt i det nye internationale udviklingsområde Scanport lige ud til Øresund på Amager Strandvej. Beliggenheden gør det nemt at komme til og fra Bryggergården, da motorveje til og fra København samt Malmø og motorring 3 ligger tæt på. Samtidig er offentlige transport muligheder ideelle, da både Kastrup Metro station og Kastrup Lufthavn er indenfor gå afstand.Byggeselskab Mogens de Linde er påbegyndt det store renoveringsarbejde, og vi ser frem til at byde nye lejere velkommen i en af kronjuvelerne indenfor den danske industri- og kulturhistorie.

Hop med når vi fortæller om Kastrup Værks' 250 år gamle industrihistorie

Projekt - Bryggergården

Samme strategi siden 1975.

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ