Nyt ældre aktivitetscenter er på vej på Holmen

Spændende udvikling i hjertet af København!

I Byggeselskab Mogens de Linde har vi haft fornøjelsen af at vise Sisse Marie Welling, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, rundt på byggepladsen for Holmens kommende ældre aktivitetscenter, som kommunen opfører i vores bygning på Danneskiold-Samsøes Allé 28, 1434 København K.Aktivitetscenteret vil tilbyde en bred vifte af aktiviteter, herunder træning, malerkurser, madlavning, bogklub og meget mere. Byggeriet er planlagt til at være færdigt i foråret 2026, hvorefter centret åbner dørene for de ældre borgere i området.

Artikler

Lejernyt

Projekt - Base Camp

Projekt – Kuglegården

Projekter

Nyt ældre aktivitetscenter er på vej på Holmen

Få historien om Trangraven, kanalen der samler byen

Trangraven – fra søfartshistorie til moderne byliv

Trangraven er en travl kanal i hjertet af København. I dag er kanalen med den trebenede Inderhavnsbro en vigtig trafikåre, der forbinder gamle bydele med hinanden, men i mange år gjorde den faktisk det modsatte.Trangraven markerede i århundreder grænsen mellem to områder, som senere fik stor betydning for Danmark.Området rundt om Trangraven var oprindeligt åbent farvand, men i 1600-tallet begyndte man at skabe flere kunstige øer. Først Christianshavn, hvor et aktivt handelsliv spirede frem. Senere fulgte Holmen, hvor kongen ønskede en ny og bedre flådebase. Trangraven blev grænsen mellem flåden på den ene side og det spirende handelsliv på den anden. På Tranggravens nordlige side ligger Arsenalø. Det er en del af Holmen, og her opførte man i 1741 Søarsenalet – i dag kendt som Kuglegården.

Holmen voksede og blev hovedbase for den danske flåde og med tiden også Danmarks største arbejdsplads. Samtidig voksede byen på den anden side af kanalen. Her slog handelsvirksomheder sig ned og opførte pakhuse, kajer og skibsværfter. Den voksende handel gav Trangraven sit navn, for herfra sejlede handelsskibe til Island, Færøerne og Grønland og vendte hjem med klipfisk, edderdun, rensdyrhorn og tønder fulde af spæk fra hvaler og sæler. Af spækket fremstillede man tran, der blev brugt til belysning.Flådestation København blev nedlagt i 1993. I dag er flere af områdets gamle bygninger omdannet til nye formål, blandt andet Kuglegården. Det har skabt nyt liv langs Trangraven og igen gjort kanalen til en central åre mellem to af byens historiske og stemningsfulde bydele.Det var med ydmyghed, at vi i sin tid overtog Jacobsens Hvide Fabrik. Ikke for at forvandle den, men for at lade et stykke dansk kultur- og industrihistorie genopstå. Gennem mere end fem år har vi sammen med dygtige håndværkere og specialister nænsomt restaureret Jacobsen Hvide Fabrik. Se videoen herunder.

Få historien om Trangraven, kanalen der samler byen

Klinik Kongeporten er flyttet ind på Kuglegården

Klinik Kongeporten, der er et moderne og helhedsorienteret privathospital for kvinder, har netop åbnet dørene til sin nye klinik i Kuglegårdens historiske bygninger i hjertet af København.Historisk ramme for moderne sundhedKuglegården har gennem århundreder været synonym med dansk historie og militær tradition. De seneste år er den gamle flådebase trådt ind i en ny tid med en omfattende transformation til moderne erhvervslejemål, og Kuglegårdens nyistandsatte værkstedsbygning danner i dag rammen om privathospitalet Klinik Kongeporten.Oprindeligt bestod bygningen af en enkelt etage, men i forbindelse med en gennemgående renovering af Kuglegården, er bygningen blevet udvidet med to ekstra etager, hvor Klinik Kongeporten nu har til huse på første sal. Den nye tilbygning er en nyfortolkning af den oprindelige og er opført med omtanke for bygge- og råmaterialers værdi.

De nye etager er opført i CLT træelementer med massive træbjælker indvendigt samt genanvendt mursten og kobber, hvilket giver bygningen både varme og karakter. De nye solide asketræsgulve giver bygningen en indbydende atmosfære og facadernes træbeklædning i akacietræ komplimenterer den gule murstensbase, hvilket skaber en smuk balance mellem historie og moderne funktionalitet.“Jeg har været mange steder, men det her er noget helt unikt. Det er ikke sammenligneligt med noget andet, jeg har set,” fortæller indehaver af klinikken Pia Cajsa Leth Andersen.

Jeg har været mange steder, men det her er noget helt unikt. Det er ikke sammenligneligt med noget andet, jeg har set

Helhedsperspektiv og personlig behandlingKlinik Kongeporten er drevet af en vision om at tilbyde en helhedsorienteret behandling, hvor både krop og sind tages i betragtning. Klinikkens fokus er på at støtte kvinder i alle livets faser – fra ungdom til overgangsalder.”Vi ser på kvinder som individer og tager højde for alle de fysiske og følelsesmæssige aspekter, som følger med de faser, kroppen gennemgår. Det kan være alt fra menopause over graviditet til overgangsalder og seksuel sundhed,” forklarer Pia Cajsa Leth Andersen.Klinikken adskiller sig fra mange andre ved sin tværfaglige tilgang, hvor både krop og sind tages i betragtning. Pia Cajsa Leth Andersen lægger stor vægt på at kunne tilbyde skræddersyede behandlingsforløb, der imødekommer den enkelte kvindes behov.”Klinikken har et helhedsorienteret fokus på kvinders sundhed og livskvalitet, og her arbejder specialister inden for plastikkirurgi, gynækologi, kostvejledning og sexologi tæt sammen,” fortæller hun.

Moderne klinik med historisk atmosfæreDet er ikke kun klinikkens behandlingsfilosofi, der adskiller den fra andre privathospitaler, også valget af lokation og indretning afspejler klinikkens fokus på velvære og livskvalitet.Den gamle bygnings historie og charmerende atmosfære understøtter klinikkens fokus på komfort. Bygningen er blevet renoveret med stor respekt for sin oprindelse og skaber en stemning, der rummer både ro og elegance. Her mødes det gamle og det nye i en smuk balance.De bærende bjælker er synlige og de oprindelige blyindfattede vinduer er genbrugt i indretningen og skaber en intim forbindelse mellem rummene. De solide plankegulve bidrager til en varm og rolig atmosfære, mens de rå mursten og synlige installationer giver rummet et industrielt præg, som særligt tiltaler Pia Cajsa Leth Andersen.

“Rummene her passer perfekt til vores koncept om komfort og livskvalitet. Jeg ville skabe et sted, hvor både de fysiske rammer og den behandling, vi tilbyder, understøtter hinanden, og det gør de her” fortæller Pia Cajsa Leth Andersen, mens hun viser rundt i klinikken.Venterummet er indrettet som et loungeområde, der minder om en dagligstue, hvor patienter kan slappe af og lade op, mens de venter på behandling. Samtidig fungerer rummet som ramme for arrangementer om kvindes sundhed, livsstil og trivsel.Klinikken er udstyret med to operationsstuer med den nyeste teknologi og tre opvågningsstuer, der er indrettet med overvågningsudstyr såvel som lette gardiner og møbler med fokus på velvære og komfort. Det varme træ og de bløde møbler er omhyggeligt udvalgt for at skabe en hjemlig og indbydende atmosfære, der understøtter den afslappende og velgørende oplevelse, som klinikken tilbyder sine patienter.

Rummene her passer perfekt til vores koncept om komfort og livskvalitet. Jeg ville skabe et sted, hvor både de fysiske rammer og den behandling, vi tilbyder, understøtter hinanden, og det gør de her

Om KuglegårdenKuglegården ligger centralt i København, fem minutters gang fra Nyhavn og en tilsvarende kort spadseretur fra Christianshavn. Bygningerne er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som en del af Søarsenalet på Holmen, der dengang var Danmarks nye flådebase. Gårdrummet mellem hovedfløje og sidefløje blev brugt til opbevaring af kanonkugler. Deraf stammer navnet Kuglegården, som i dag er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet.Kuglegården hørte under Forsvaret frem til 2018, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden og gik i gang med at sætte de 250 år gamle nedslidte og fredede bygninger i stand – herunder også Artilleriværkstedet, som nu danner rammen om privathospitalet Klinik Kongeporten.

Klinik Kongeporten er flyttet ind på Kuglegården

Kuglegården dannede ramme om Munthe-modeshow under Copenhagen Fashion Week

Under Copenhagen Fashion Week kunne den kreative energi i særdeleshed mærkes på Kuglegården, hvor Byggeselskab Mogens de Lindes nyeste erhvervsejendom, Proviantgården, satte scenen for præsentationen af modedesigner Naja Munthe nye Autumn/Winter 2025 kollektion.Proviantgården emmede af rå charme, hvor bygningens elementer – det rå betongulv, de store glasfacader og de markante søjler i asorbétræ – dannede baggrund for Munthes nye designs. Den minimalistiske, industrielle arkitektur skabte en smuk kontrast til de bløde tekstiler og indrammede modeshowet med en cinematisk effekt.

Catwalken var designet i en grafisk form, der dannede et 'd', hvor modellerne bevægede sig i et nøje koreograferet mønster. Publikum, der sad på bænke langs begge sider, kunne følge de mange nye kreationer helt tæt på og opleve detaljerne i Naja Munthes visioner for den kommende sæson.

Proviantgården emmede af rå charme, hvor bygningens elementer – det rå betongulv, de store glasfacader og de markante søjler i akacietræ – dannede baggrund for Munthes nye designs

Projekt – Proviantgården

Kuglegården dannede ramme om Munthe-modeshow under Copenhagen Fashion Week

Nyt kapitel føjes til Holmens og Kuglegårdens lange historie, når Trangravshusene står klar ved årsskiftet

I starten af 2025 står Trangravshusene klar – det første af tre nye tilføjelser til den historiske Kuglegården-matrikel, hvor Forsvaret i gamle dage opbevarede krudt og kugler. Om et år følger Proviantgården trop med yderligere 7.000 kvadratmeter stemningsfuldt byggeri.Kuglegården har gennem århundreder været synonym med dansk historie og militær tradition. De seneste år er den gamle flådebase trådt ind i en ny tid med en omfattende renovering og transformation til moderne erhvervslejemål, og med tilføjelsen af Trangravshusene tages nu yderligere et stort skridt. Det er den første af tre nye bygninger, der skaber plads til flere virksomheder i det dynamiske miljø, som i dag præger området.”Vi er meget ydmyge og virkelig stolte over at være med til at skrive det næste kapitel i den imponerende historie om Kuglegården og Holmen,” siger Lisa de Linde, kommerciel chef i Byggeselskab Mogens de Linde.Kuglegården blev tegnet og opført i 1742 af Philip de Lange som flådebase for at demonstrere kongerigets styrke. Navnet Kuglegården stammer fra det grønne gårdrum, hvor man førhen opbevarede kanonkugler. Forsvaret ejede området frem til 2017, hvorefter Byggeselskab Mogens de Linde renoverede og genoplivede de historiske bygninger. Siden midt 2018 er designvirksomheder og moderne erhvervslejere flyttet ind i de nyrenoverede historiske omgivelser.De tre nye byggerier er arkitektonisk tilpasset Holmens særlige, maritime historie. Trangravshusene – i flertal, fordi det udefra ligner sammenbyggede huse eller skure. Proviantgården, der vender ud mod Proviantmagasingraven og Operaparken, afspejler områdets maritime historie med store portåbninger i stueetagen. Om yderligere et par år vender Lystøndeskuret tilbage til sine gamle omgivelser ved Kuglegården, når Byggeselskab Mogens de Linde genopfører det karakteristiske træhus ved Trangravskanalen.

Håndlavede materialer og genbrug fra fortidens byggerier

Både Trangravshusene og Proviantgården har åbne, indbydende stueetager og er beklædt med håndstrøgne, italienske skærmtegl:”Der er mere spil i de håndstrøgne skærmtegl end i de maskinfremstillede. Det er vigtigt for os, når det skal stå ved siden af de gamle, smukke bygninger, hvis patina fortæller flere hundrede års historie,” fortæller Lisa de Linde.Flere detaljer tilføjer stemning og taktilitet til de nye byggerier. Det udvendige landskab præges af græs, træer og historisk granitbelægning. I Trangravshusenes indgangspartier ligger mini chaussésten i gulvet, mens vindueskarmene er beklædt med originale jernfliser fra Centralværkstedet i Aarhus – landets ældst bevarede jernbaneværksted fra 1880, som Byggeselskab Mogens de Linde også ejer og har istandsat. Flere skillevægge er beklædt med genbrugstegl, og side om side med in-sito-støbte betonvægge er den rå kontrast med til at fremhæve områdets historie og tilføje sjæl til det nye byggeri.Også nye materialer sætter deres præg på stemningen. Blandt andet massive træsøjler af azobétræ, som står frit i de åbne lejemål, er med til at bære bygningen. Hvor det har været muligt, er beton skiftet ud med træ – både af hensyn til klima og æstetik.

Et nyt knudepunkt i København

Trangravshusenes stueetage er åben imod lystbådehavnen, mens de øvre etager byder på en udsigt, der strækker sig fra Nyhavn over Christianshavns Kanal til Amager Bakke.Kuglegården ligger i dag som et livligt knudepunkt i hovedstaden, der forbinder Indre By, Christianshavn, Holmen og Refshaleøen. Det, der engang var Forsvarets lukkede område, sprudler i dag af liv med aktive københavnere, der sejler i de gamle kanaler, nyder et glas vin ved vandet eller cykler forbi via Inderhavnsbroen.Også Kuglegårdens store gårdrum tiltrækker mange med sin grønne plæne og skyggefulde træer og med gamle kanoner og kugler, der minder om stedets storslåede fortid:

Vi kan se, hvor meget københavnerne benytter området. Og hvor meget lokalt liv, der er kommet herude med yoga på græsplænen i Kuglegården og virksomheder, der holder fredagsbar langs kajen,” siger Lisa de Linde.

Københavns måske bedste udsigt

Når Proviantgården om et års tid står klar, bliver det med en indre gård med plads til orangeri og med altaner og terrasser på de øvre etager. Og med en udsigt som få andre: Over Operaparken, havneløbet samt Amalienborg og Marmorkirken i centrum.Også her vil der være detaljer i indretningen, som tilfører sanselighed og respekt for de historiske omgivelser som for eksempel gamle støbeforme fra Kongeporten og tømmer, der er flere hundrede år gammelt.”Vi har gjort os mange overvejelser om udformningen af Kuglegårdsområdet, så det passer ind i dét Holmen, som vi elsker. Så det udvidede Kuglegården kan stå i 300 år endnu. Mindst.” siger Lisa de Linde.

I begyndelsen af 2025 rykker de første lejere ind i Trangravshusene. Arbejdet med det udendørs landskab fortsætter et godt stykke ind i 2025. I slutningen af 2025 står Proviantgården færdig, den er endnu ikke udlejet. Byggeriet af Lystøndeskuret forventes påbegyndt i første halvår af 2025. Arkitekter Gjøde og Partnere har bistået Byggeselskab Mogens de Linde med udarbejdelsen af Kuglegårdens nye bygninger.

Projekt – Trangravshusene

Nyt kapitel føjes til Holmens og Kuglegårdens lange historie, når Trangravshusene står klar ved årsskiftet

Kærlighed ved første blik

Engang var det den danske flåde, der holdt til på matriklen, men i dag er kanonkugler og værksted skiftet ud med designertøj og moderne kunst. Modebrandet Munthe er flyttet ind på Kuglegården og har indrettet showroom i de historiske bygninger. Mødet mellem nyt og gammelt, det rå og det bløde kan noget helt særligt, mener grundlægger Naja Munthe.

Skjorter med kunsttryk i sarte farver, florlette kjoler og outfits i grovere materialer hænger side om side mellem blotlagte murstensvægge og rå træbjælker, der strækker sig meter efter meter mod det høje loft. På den pudsede betonvæg lige indenfor døren hænger et kunstværk af den danske kunstner Sif Itona – og for enden af den lange gang, der skærer gennem etagens 800 kvadratmeter, et værk af Josefine Winding.

”Folk er ikke kun interesseret i at være i denne her ende af huset, hvor der er showroom. De bliver draget af selve bygningen, og det er derfor, der også hænger et kunstværk for enden af gangen, for det er tydeligt, at vores gæster gerne vil på tur rundt herinde. Det er helt vildt fedt at have en arbejdsplads, hvor hvert eneste hjørne er så indbydende og interessant, at folk gerne vil se det, siger Naja Munthe og tilføjer:

Vi har rigtig mange gæster her i huset, og de har alle sammen den samme reaktion, når de træder ind ad døren.” Hun smiler og bryder ud i et højlydt ”wow!” for at illustrere, hvordan de reagerer.

”Sådan havde jeg det også selv, første gang jeg så det. Det her ligner ikke noget, man kan få andre steder,” forklarer hun, mens hun viser vej gennem bygningen. Naja Munthe er grundlægger og kreativ direktør i modebrandet Munthe, der siden 1994 har sikret den skandinaviske stil plads på den internationale modescene med sine kollektioner til kvinder. I efteråret 2022 flyttede hun virksomheden fra hjertet af Københavns middelalderby til nye og større lokaler på Holmen i en nyistandsat fløj af Kuglegården. Her har Munthe i dag showroom og kontor, og med masser af kunst på væggene er det planen, at lokalerne også skal fungere som galleri.

Det var kærlighed ved første blik. Jeg havde aldrig været her før, og da jeg kom ind, fik jeg bare den der følelse af ”wow!” To uger efter havde jeg skrevet under”.

Her kommer vi forbi kontorpladser, køkken og mødelokaler, som afskærmes af store glaspartier, der stilmæssigt harmonerer med facadens meterhøje, smedejernsvinduer, og som på en gang giver både lys og luft samt mulighed for arbejdsro. Det rå træ og de fritlagte mursten kombineret med pudsede betonflader på gulv og skillevægge tiltaler Naja Munthe. Hun faldt pladask for bygningen, første gang hun så den.

Jeg var slet ikke i tvivl. Og jeg er ret kræsen, faktisk,” siger hun: ”Kærlighed ved første blik er ellers ikke noget, jeg tror på, men det var sådan jeg havde det, da jeg trådte ind. This is it!

Historien, charmen og kontrasterne er unikKuglegården ligger centralt i København, fem minutters gang fra Nyhavn og en tilsvarende kort spadseretur fra Christianshavn. Bygningerne er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som en del af Søarsenalet på Holmen, der dengang var Danmarks nye flådebase. Gårdrummet mellem hovedfløje og sidefløje blev brugt til opbevaring af kanonkugler. Deraf stammer navnet Kuglegården, som i dag er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet. Kuglegården hørte under Forsvaret frem til 2018, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden og gik i gang med at sætte de 250 år gamle nedslidte og fredede bygninger i stand. For at kunne istandsætte bygningerne med respekt for deres lange historie var det nødvendigt at dykke ned i arkiverne og hente både arkæologisk og militærhistorisk viden på banen.At stedet stadig emmer af århundreders danmarkshistorie og også har et industrielt præg, er noget af det, Naja Munthe faldt for. ”Der bygges en masse nyt, som er superflot, men du kan ikke genskabe det gamle og charmen. Ofte er de lidt ældre bygninger også lidt mindre. Jeg har selv boet i en gammel lejlighed i Klareboderne, som jo er supercharmerende, men der er lavt til loftet og trængt i rummene, siger hun og slår ud med armene i det nye showroom:

Her er højt til loftet og kæmpestore vinduer med masser af lys. Jeg kan også rigtig godt lide mødet mellem træ og mursten, de gamle vinduer og betongulvet.

En bid af verdenshistorienNaja Munthe har haft kontor i Københavns indre by gennem mange år, senest i Grønnegade. Men Kuglegården på Holmen kendte hun ikke. Indtil Forsvaret solgte bygningerne til Byggeselskab Mogens de Linde, var området lukket for offentligheden. Først med etableringen af Inderhavnsbroen, som i dag gør spadsereturen til Nyhavn ganske kort, og de små gangbroer til Christianshavn, er det gamle militærområde blevet flettet tæt sammen med resten af København. ”Det er den smukkeste tur både over vandet og gennem Christianshavn. Jeg elsker Indre By og har haft kontor derinde i 16 år og været rigtig glad for det. Men at komme herud, hvor der er lys og dufter af vand, giver helt andre muligheder,” siger Naja Munthe. Hun er fascineret af de mange store bidder danmarkshistorie – og verdenshistorie – som Kuglegården rummer. Blandt andet historien om de gamle vinstokke, der vokser op ad hovedfløjens mure i Kuglegårdens indre gård har grebet hende. De blev plantet i slutningen af 1800-tallet. Her havde et par besætningsmedlemmer taget nogle stiklinger med hjem fra Madeira, som dengang var berømt for den vin, der var blevet dyrket og produceret på de frodige vulkanøer siden 1400-tallet. De danske stiklinger skulle vise sig at få en afgørende betydning. For i starten af 1900-tallet hærgede en vinlus Europa og ødelagde alt på sin vej, også hele Madeiras vinproduktion. Podekviste fra de oprindelige planter, som nu stod på Kuglegården, blev sendt til Madeira og banede vejen for, at vinproduktionen igen kunne blomstre på atlanterhavsøerne.

I dag passer en dansk vinbonde de gamle vinstokke på Kuglegården og producerer vin af druerne.Da Naja Munthe i foråret 2022 havde skrevet under på lejekontrakten, inviterede hun alle medarbejdere i Munthe ud for at se lokalerne. Bagefter fik de et glas vin. Af Kuglegårdens særlige Madeira-vin, naturligvis, for den havde hun købt to flasker af.”For mig er det ikke en salgsting. Jeg er oprigtig stolt af at være dansker og bo i København, og når jeg kører rundt i byen, synes jeg, at København er den fedeste by. Jeg kan mærke, når vi har gæster fra eksempelvis Italien, Korea eller USA, at de er vilde med denne her gamle by, men at tage dem med herud og vise dem det her, som virkelig ikke findes andre steder, det er en kulturel oplevelse. Der er så meget historie og så meget at fortælle om, hvad det har været brugt til, og hvornår det er opført. Om vinstokkene. Eller de små detaljer, som at derhenne er trinene ikke så høje, for der skulle de kunne køre vognene op. Det er jo fantastisk at vise den slags frem, når vi får besøg,” siger hun og tilføjer:

Der har åbnet sig en pallette af muligheder ved at være flyttet herud. Jeg mærker det 100 procent på medarbejderne. Det betyder noget for dem at være i de her omgivelser.

En dukkert i havnenDet handler også om at bruge byrummet på den mest optimale måde, forklarer hun og nikker mod havnebassinet.  ”Vi har indrettet et bad her på kontoret, så man kan tage en dukkert efter arbejde, hvis man har lyst, og så have mulighed for at få et bad bagefter. Jeg har også sat et vinkøleskab op, så man også kan tage en flaske vin med ned til vandet efter arbejde og gøre det lidt hyggeligt. At kunne tilbyde den kultur er jo helt enestående,” siger Naja Munthe.  Mens hun fortæller, går døren bag hende op. Et par gæster fra Sverige træder ind. De skal til møde, men de går i stå, betagede af det nye showroom og af deres tur over havnen for at nå hertil. Bygningernes effekt rammer hver gang, fortæller Naja Munthe. Da muligheden bød sig, var hun derfor heller ikke tvivl om, at hun ville holde modeshow på Kuglegården. Et langt smalt lokale på øverste etage i bygningen, med fritlagte bjælker og udsigt til det gamle søarsenal, som hun kunne låne, før nye lejere rykker ind deroppe – det var en mulighed, hun ikke kunne lade gå fra sig. Med besøg fra internationale og toneangivende medier som Forbes og Vogue var det oplagt at vise dem dette særlige hjørne af København. ”Jeg har altid gjort mig umage for at holde modeshows på lokationer, der viser København på en anden måde og er steder, som folk ikke normalt har adgang til,” forklarer hun og nævner i flænge steder som Politigården i København og Kongens Bryghus.

Det er simpelthen så flot et rum deroppe, og jeg ved at for folk at komme derop og kigge vil være wow!

Modeshowet har Naja Munthe kombineret med en såkaldt Fashion Breakfast i det nye showroom for at give gæsterne mulighed for at gå på opdagelse i det nye showroom og i den kunst, som hun er begyndt at købe mere ind af, og som med tiden skal give showroomet præg af galleri.Med inspiration i Kuglegårdens særlige rum har hun designet bøjlestænger til showroomet – buede metalstænger, der bæres af meterlange læderstropper, som hænger ned fra loftet. Det kan noget særligt, når nyt og gammelt sættes sammen, mener hun.Jeg synes altid, det klæder hinanden supergodt, at man mikser tingene. Det rå mod det bløde, det maskuline mod det feminine og det nye mod det gamle. Jeg arbejder altid med at skabe balance i kontrasterne, og der vil jeg virkelig gerne rose den måde, de her gamle bygninger er sat i stand på. Det er tydeligt, at der er tænkt langsigtet med genbrug og kvalitet, som kan holde til at stå i mange år og samtidig være godt for øjet,” siger Naja Munthe Hun har over årene designe både sommerhus og 20 butikker og ved af erfaring, at der ofte er langt fra den nemmeste løsning til den bedste løsning.

Jeg bliver så glad af at se, at der virkelig er lagt vægt på kvalitet og detaljer i istandsættelsen af Kuglegården.  

Indgangen til mit showroom, som jeg ikke selv har haft noget med at gøre, er lavet så stilfuldt med gamle sten og smukke kobberplader, som er genbrugt fra et gammelt tag. Der kunne man lige så godt have lavet en lidt ligegyldig standardløsning, men der er så stor respekt for bygningen og materialerne, og det er fantastisk.Det ligger i tråd med Munthes værdier, påpeger hun. Her er økologisk kaffe og frokost, og når der holdes modeshows, lægger hun vægt på, at alt det, der kommer til udefra, skal kunne genbruges.  ”De spejlplader, vi brugte på catwalken til vores show, bliver foræret til Teknisk Skole og Kunstakademiet, så de kan bruge dem. Tilfører vi noget, skal det kunne bruges igen et sted, hvor det giver mening. Det er en rigtig, rigtig god holdning at have – og en besværlig en også,” siger hun med et grin og tilføjer:”Det stiller så mange krav. Men sådan er det jo, hvis man gerne vil gøre en forskel. Og det passer så godt sammen med de her skønne, gamle bygninger.”

Historisk og enestående 1. sal i Kuglegårdens Artilleriværksted

Kærlighed ved første blik

Vi bygger videre på de linjer, der blev tegnet for 275 år siden

Kuglegården er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1742 som en del af Danmarks nye flådebase på den dengang nyanlagte ø, Holmen. Efter årelange konfrontationer med de søstærke svenskere lagde overkrigssekretær Frederik Danneskiold-Samsøe en storslået plan for flåden og udvidede blandt andet med Arsenaløen, hvor Kuglegården blev bygget. Kongens besked til arkitekt Philip de Lange var klar: Der skal ikke spares på signalværdien! Resultatet blev fire samlede, monumentale lagerbygninger, hvilket ses den dag i dag på bygningernes imponerende fremtoning og detaljerigdom. Kuglegården fortsatte med at være i Forsvarets besiddelse, og senest i 2014 havde Forsvarskommandoen domicil i bygningerne. I januar 2018 overtog Byggeselskab Mogens de Linde grunden efter en offentlig budrunde. Gennem årene var der lavet utallige til- og ombygninger. Vores arbejde begyndte derfor med en omfattende bygningshistorisk undersøgelse, der dannede grundlag for en respektfuld restaurering af de fredede bygninger, der stadig pågår. Eksempelvis var hovedfløjenes rundbuede porte langs facaden blevet delvist muret til og erstattet med vinduer. Men da vi fandt de originale portbeslag, snedkererede vi en række tro kopier af Philip de Langes porte, som blev malet i den originale okkergule farve. Opgaven med at bringe historien i bygningerne til live fortsatte, og midt 2018 kunne vi byde velkommen til de første lejere.

Kuglegården udbygges til nye og mere fredelige lejere

I dag er kuglerne byttet ud med en række virksomheder, som drager fordel af det historiske vingesus og den centrale placering.  Munthe er for nyligt flyttet ind i Artilleriværkstedet, Louis Poulsen har showroom og hovedkontor i sidefløjen mod Operaen. Mens Louis Poulsens italienske moderselskab, der står bag andre kendte brands som Flos og B&amp;B Italia, har hjemme i en af hovedfløjene. I modsatte sidefløj ligger Home of ferm LIVING, hvor den danske designvirksomhed har indrettet showroom og hovedkontor. Det, der engang var et af kongerigets mest utilgængelige områder, er i dag en livlig og attraktiv del af København. Kuglegårdens historie skrives videre i disse år. Byggeselskab Mogens de Linde starter nu op på et nyt kapitel i Kuglegårdens historie med genopførelsen af Lystøndeskuret og opførelsen af to nye bygninger: Proviantgården og Trangravshusene.

Mod Operaen opføres Proviantgården, der består af syv sammenbyggede ‘skure’ med facade mod Danneskiold-Samsøes Allé og Proviantmagasingraven. De nye bygninger er inspireret af områdets historiske bygningstyper og arkitektoniske elementer, og i højden vil Proviantgården og Trangravshusene være på niveau med Kuglegårdens eksisterende bygninger. Derfor vil man opleve en samlet bebyggelse, der hører til. Der skabes god sammenhæng til det øvrige Holmen ved at åbne op og forme et kontinuerligt landskab, der sikrer en grøn velkomst til Holmen og Arsenaløen. Proviantgårdens rummelige stueetage strækker sig gennem hele bygningen, og fronten i glas vil invitere mange nysgerrige blikke indenfor. Derfor er lejemålet i stueetagen perfekt egnet til showroom, mens de to øverste etager indrettes til kontorer. I gårdrummet skabes der et hyggeligt udemiljø med brosten, beplantning og siddepladser. Fra en parkeringskælder er der direkte adgang til ejendommen via elevator eller trappe. Den slags bekvemmeligheder som Kuglegårdens oprindelige arkitekt Philip de Lange ikke engang drømte om.

Proviantgården har plads til mange nysgerrige blikke

De fem sammenbyggede huse fremstår med saddeltag og en glasinddækket gavlfacade vendt mod Trangravskanalen og lystbådehavnen. Den lette stueetage i glas åbner bygningen op mod omgivelserne og forbipasserende – både de gående og sejlende. En oplagt mulighed for indretning af showroom eller åbne kontorer. De to etager over kan ligeledes indrettes til showrooms eller kontorer med udsigt til fortidens og nutidens København. Gennem de store vinduespartier i gavlene er der kig til livet omkring lystbådehavnen og Trangravsplads.  Trangravshusene spiller sammen med Holmens karakteristiske arkitektur. Og sammen med Proviantgården indrammer og afslutter Trangravshusene det grønne gårdrum mellem Kuglegårdens historiske bygninger og skaber en harmonisk helhed. På den måde skriver de nye bygninger sig ind i historien. Mens en helt ny plads for enden af Trangraven sørger for, at bylivet kan blomstre i et levende miljø, hvor nyt møder gammelt, og en ny fortælling kan opstå.

Vi er helt åbne omkring Trangravshusenes kvaliteter

Som en del af Kuglegården genopføres det historiske Lystøndeskur på pladsen for enden af Trangraven. Bygningen blev opført i 1920 og anvendt til opbevaring af bøjer og lystønder. I 2001 blev skuret pillet ned og forlagt i en årrække. Hos Byggeselskab Mogens de Linde har vi ikke kunne stå for den enestående historiske mulighed for at bringe dette sidste tilbageværende Lystøndeskur tilbage til sin oprindelse på Holmen. Det bevaringsværdige skur er en kulturarvsgave, der forpligter. Derfor genrejses Lystøndeskuret med sort bræddebeklædning på facaderne og hvide rammer om vinduerne. Helt efter datidens maritime byggeskik. Mens den karakteristiske bueformede trækonstruktion træder tydeligt frem indenfor. Placeringen på Trangravspladsen sikrer en god synlighed og let adgang til bygningen. Lejemålet vil derfor være oplagt til café- eller restaurationsdrift. Eller andre virksomheder, der drømmer om at tænde nyt lys i den historiske bygning.

Lystøndeskuret tændes igen

Nu kan din virksomhed leje en plads i historiebøgerne 

Med udbygningen af Kuglegården gør vi plads til flere virksomheder, der ønsker at leje sig ind i Danmarkshistorien. Midt mellem svenskekrige, kajakroere og et velduftende madmarked indretter vi kontorer og showrooms til alle formål i åbne, grønne omgivelser.Vil du høre mere om de nye erhvervslejemål, og hvordan arkitekt Philip de Langes oprindelige visioner kan kombineres med jeres? Så er du velkommen til at kontakte os på <a href="tel:86165700">86165700</a> eller <a href="mailto:info@delinde.dk">info@delinde.dk</a>

Læs mere om Kuglegården og den igangværende restaurering.

Restaurering med arbejdshandsker og fløjlshandsker

Vi bygger videre på de linjer, der blev tegnet for 275 år siden

Dyk ned i Kuglegårdens rige historie

Efter et søslag ved Femern Bælt i 1644 måtte Danmark afgive store områder til Sverige, men oprejsningen kom 1. juli 1677, da admiral Niels Juel orkestrerede en skelsættende sejr over den svenske flåde, som blev udmanøvreret og tilintetgjort i Køge Bugt. For at styrke sin position yderligere besluttede kongen at opføre en ny flådebase med bedre faciliteter end de eksisterende på Bremerholm. Som et led i etableringen af den nye bydel Christianshavn var Christianshavns Vold blevet forlænget, hvilket havde efterladt et lavvandet område, som i 1690 blev fyldt op med mudder fra havnen, affald fra Københavns gader og udtjente orlogsskibe, der blev læsset med sten og sænket. Således blev Holmen anlagt som en kunstig ø, hvor flåden skulle have base. Arbejdet gik i gang, men tog først for alvor fart i 1735, da leder af marinen Frederik Danneskiold-Samsøe fik til opgave at reorganisere og effektivisere flåden. Han udviklede en helhedsplan for området og fik skabt et sammenhængende militæranlæg fordelt på flere nye øer, som blev anlagt til formålet – herunder Arsenaløen.Den imposante arkitektur med front ud mod vandet skulle virke afskrækkende og sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Opførelsen blev påbegyndt i 1741, og da man udvidede med sidefløjene i 1770-71, blev der dannet et rektangulært gårdrum, som blev brugt til opbevaring af kanonkugler. Deraf navnet Kuglegården, som med tiden er blevet en fællesbetegnelse for hele anlægget. Dyk ned i Kuglegårdens historie fra 1510 og frem til vores tid i tidslinjen herunder.

Nu kan din virksomhed leje en plads i historiebøgerne

Med udbygningen af Kuglegården gør vi plads til flere virskomheder, der ønsker at leje sig ind i Danmarkshistorien. Midt mellem svenskekrige, kajakroere og et velduftende madmarked indretter vi kontorer og showrooms til alle formål i åbne, grønne omgivelser.Vil du høre mere om de nye erhvervslejemål, og hvordan arkitekt Philip de Langes oprindelig visioner kan kombineres med jeres? Så er du velkommen til at kontakte Byggeselskab Mogens de Linde på <a href="tel:+4586165700" data-type="tel" data-id="tel:+4586165700">86 16 57 00</a> eller <a href="mailto:info@delinde.dk">info@delinde.dk</a>.

Kuglegården udvides med Proviantgården, Trangravhusene og genopførelsen af Lystøndeskuret

Dyk ned i Kuglegårdens rige historie

Udgravning overrasker: Gammelt bolværk fundet ved Kuglegården

Det viser sig ofte, at når man graver i jord med en lang historie, så er der stor sandsynlighed for at støde på skjulte fortidsminder. Det har også gjort sig gældende på Kuglegården, hvor man i forbindelse med en udgravning, er stødt på et gammelt bolværk fra omkring midten af 1700-tallet.

Kuglegården på Holmen gennemgår i disse år en omfattende og omhyggelig restaurering med respekt for historien, der begyndte i 1741 med opførelsen af Søarsenalet som kongerigets nye og frygtindgydende flådebase. Siden opførelsen, har der historisk set været tæt pakket med skibe langs Holmens kanaler og langs bolværkerne har der været en hektisk aktivitet og færdsel mellem både og bygninger. Skibene lå til kaj for at blive forsynet og serviceret af de mange magasiner og værksteder på land.

Med historien taget i betragtning, kom det ikke som den allerstørste overraskelse, da gammelt tømmer pludselig tittede frem fra jorden ved Kuglegårdens øst kaj. Københavns Museums arkæologer blev tilkaldt, og det blev hurtigt konkluderet at det der var fundet, var et gammelt bolværk bygget i mindst to faser. Den ældste fase bestod af en række meget mørnede hjertepæle. En hjertepæl er grundpælen i et bolværk, og er det første der bankes i, når bolværket etableres. Herefter placeres planker, vandrette flager og lodrette spidsplanker bag hjertepælene for at holde jordmasserne på plads. Øverst lægges et hammerbånd, der er synlig som kajkant. Hele konstruktionen støttes af skråtstillede stormpæle, der stikker op af vandet langs ydersiden af bolværket. Den anden fase bestod af en række nyere hjertepæle, og man formoder at hammerbåndet har været udskiftet.

På den nærliggende Christiansholm blev der i 2019-20 udgravet tilsvarende bolværkslinjer i mange faser fra lige før år 1700 og frem til i dag. I følge de arkæologiske undersøgelser, har fundet ved Kuglegården en sammenlignelig konstruktion og kan derfor tolkes til at være opført omkring 1740. Københavns Museums arkæologer havde allerede inden fundet på Kuglegården, fundet 300 år gamle bolværker i området og forventer at finde mere af det samme i fremtidige udgravninger: "I det berørte område kan der forventes, at der vil fremkomme velbevarede kulturlag med gode bevaringsforhold fra 1700/1800-tallet. Det samme gælder strukturer fra landvinding og tidligere anlæg på stedet f.eks. i form af bolværker, beddinger eller lignende. Områdets beliggenhed nær Amagers tidligere kystlinje betyder, at der ligeledes kan findes forseglede havbundslag med mulighed for fund af skibsvrag og stenalderbopladser."

Udgravning overrasker: Gammelt bolværk fundet ved Kuglegården

Kongens magtposition hugget ud i sten

I mere end et århundrede var Kongeporten hovedindgangen til Kuglegården – kongerigets nye flådebase opført fra 1741 som en magtdemonstration af et byggeri. Den monumentale portal er både minimalistisk og storslået, og de dekorative elementer bryder med hovedfløjenes stramme udtryk. Æren for den majestætiske velkomst tilfalder arkitekt Philip de Lange og hofstenhugger Jacob Fortling – og måske en tredje bagmand ...

Opførelsen af Danmarks nye flådebase i 1741 er et prestigeprojekt for Christian VI, som ønsker at sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Danmark er i denne periode en sømilitær stormagt, og langt størstedelen af landets indtægter kommer fra sukkerproduktionen på De Dansk Vestindiske Øer. Flåden er derfor enormt vigtig for kongen, både som krigsflåde og til beskyttelse af de danske handelsfartøjer. Arkitekt Philip de Lange får således klar besked på, at Danmarks nye flådebase på Holmen skal være en magtdemonstration af et byggeri. De imposante hovedfløje står færdige i 1744, og i august samme år fremlægger arkitekten en tegning af Kongeporten, som skal forbinde de to hovedfløje og samtidig sikre en majestætisk velkomst. Prisoverslaget lyder på 1.663 rigsdaler. Til sammenligning kan en vellønnet håndværker på det her tidspunkt tjene op mod 120 rigsdaler om året, mens en almindelig tjenestepige må nøjes med en årsløn på sølle 13 rigsdaler. En port til 1.663 rigsdaler er altså ikke en hvilken som helst port – det er i sandhed en Kongeport! Men på Danmarks nye flådebase skal der ikke spares på signalværdien, så Christian VI godkender budgettet og sætter arbejdet i gang.

I midten af 1700-tallet er Holmen landets største arbejdsplads. Området er nærmest en by i byen, og Søetaten fremstiller selv de fleste fornødenheder til proviant og vedligeholdelse af skibene. Det gælder også galionsfigurer, som udføres af Holmens egen billedhugger, Just Wiedewelt. Men han får ikke til opgave at udføre de kunstfærdige og dekorative udskæringer på Kongeporten. Opgaven bliver i stedet lagt i hænderne på hofstenhugger Jacob Fortling under ledelse af arkitekt Philip de Lange – som oprindeligt er murermester. Elegant ornamentik er langtfra hans stærke side. Han er garant for det monumentale og funktionelle. Og Jacob Fortling er stenhugger – ikke billedhugger. Det relativt grove resultat kan tilskrives de to bagmænd, og i dag mener man, at makkerparret nok alligevel allierede sig med Just Wiedewelt undervejs. Som billedhugger stod han for udsmykningen af skibene og var fortrolig med figurlige skulpturer, så det er sandsynligt, at han har haft en finger med i spillet under byggeriet af Kongeporten, ikke mindst i udførelsen af Christian VI's portræt, der troner over indgangen.

Kongeporten var hovedindgangen til Kuglegården – og Holmen i det hele taget – indtil starten af 1860'erne, hvor en bro blev etableret mellem Arsenaløen og Christianshavn. I den forbindelse blev der opført to vagtbygninger kaldet "Værftsbrovagten", og siden har denne indsnævrede passage ved Prinsessegade været den primære indgang til området.

1884-85 Kongeporten bliver istandsat. Der findes ingen oplysninger om det konkrete arbejde.1901 Våbenskjoldet og våbenbærerne nyhugges, og armene på kongefiguren fornyes. Desuden fornyes dele af den højresiddende sfinks og den siddende drengefigur samt dele af balustraden, kapitæler og gesimsled. Alt nyt sandstensarbejde udføres i gotlandsk sandsten svarende til den oprindelige stentype.1927 Kongefiguren, de to sfinkser med puttier samt dele af balustraden nyhugges, nu i den gullige Cotta-sandsten, som på dette tidspunkt anses som mere vejrbestandig end Gotland-sandstenen.1942 Omfattende fornyelser af balustraden og gesimsled på den vestvendte side af Kongeporten. Arbejdet udføres i den kølige grå Posta-sandsten.1958 Kongekronen, rigsvåbenet og de to våbenbærere samt de martialske symboler nyhugges i gotlandsk sandsten. Arbejdet udføres af stenhugger Ove Askholm.2003 Den gotlandske sandsten har en relativt kort levetid, så rigsvåbenet og de to våbenbærere genskabes i den mere vejrbestandige, kiselbundne Obernkirchner-sandsten.2022 Byggeselskab Mogens de Linde har planer om en omfattende restaurering af Kongeporten. Denne gang er det de efterhånden rustne jerngitterporte, samt murværk og dækket bag balustraderne der står for tur. Der er endnu ikke fastlagt en dato for påbegyndelsen af arbejdet.

Projekt – Kuglegården

Samme strategi siden 1975.

AARHUS

KØBENHAVN

KONTAKT OS

SE OGSÅ