Den gamle byskole er historien om en ny bydel

Ingerslevs Boulevard Skole har haft mange navne gennem tiden, og det er måske også meget passende. For bygningen, der i 1903 blev opført som Frederiksbjergs første skole, rummer fortællingen om hele den sydlige Aarhus-bydels historie i sig.

I årevis hørtes lyden af børnestemmer, når man gik forbi Ingerslev Boulevard 3. Her lå en af Aarhus’ største skoler, og tusindvis af børn er gennem årene gået gennem de daværende porte til skolegården. Generation efter generation har taget sin eksamen på skolen, der blev opført i 1903 – som en af de første bygninger i området.

”Skolen lå midt i det absolutte ingenting, da den blev bygget. Der var ikke noget som helst rundt om den,” fortæller Lasse Lings, teknisk chef hos Byggeselskab Mogens de Linde.

Han var en del af det hold, der istandsatte den gamle bygning, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog den i 2015.  

”Gamle tegninger viser optegningerne af selve Ingerslevs Boulevard og en idé om, hvad Aarhus skulle blive til. Skolen her var en af de første bygninger, der skulle være med til at realisere planen. Bygningerne rundt om kom først til senere,” siger Lasse Lings og peger mod de mange lejlighedskarreer, der strækker sig langs boulevarden og dens mange sidegader.

På samme måde, som vi de seneste år har oplevet nye bydele som eksempelvis Aarhus Ø skyde op af det rene ingenting, voksede Frederiksbjerg og området omkring Ingerslevs Boulevard i starten af 1900-tallet op af endeløse marker og bar jord. I dag hører bydelen med sit levende forretningsliv til den helt centrale del af Aarhus.  

Den historie er der taget omhyggeligt hensyn til i renoveringen af bygningen, forklarer Lasse Lings. For Ingerslevs Boulevard Skole spiller en vigtig rolle i udviklingen af det moderne Aarhus og tilblivelsen af Frederiksbjerg. 

Ingerslevs Boulevard Skole blev opført som den første skole i det sydlige Frederiksbjerg og åbnede under navnet Frederiksbjerg Byskole i august i 1903. Et stærkt stigende befolkningstal havde fået antallet af skolesøgende børn til at vokse. Samtidig voksede Frederiksbjerg frem med den stort anlagte Ingerslevs Boulevard trukket gennem den nye bydel som en central akse. Både bydelen og boulevarden er resultatet af en nøje udtænkt byplan, som kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i København Charles Ambt præsenterede i 1898. Planen gjaldt hele det nyudvundne område syd for banegraven, som i slutningen af 1800-tallet gennemgik en enorm forvandling. Store virksomheder som Aarhus Oliefabrik og Statsbanernes Centralværksted var skudt op og på få år vokset til store arbejdspladser, som bragte beskæftigelse til byen.  

I 1880 lå Frederiksbjerg stadig langt uden for byen. Området blev betragtet som ”på landet” og beboerne som ”bønder”. Men bydelen voksede hurtigt. Da den fik sit navn i 1870, boede der cirka 300 mennesker. Allerede i 1875 var det tal vokset til 2.000, og ved århundredeskiftet boede der cirka 10.000 mennesker på Frederiksbjerg. Her opstod et nyt boligområde med små et- og to-etagers huse, som især arbejderfamilier bosatte sig i.  

Da Ingerslevs Boulevard Skole blev indviet som den første af Frederiksbjergs nye byskoler den 17. august 1903, var både biskoppen, borgmesteren og byens spidser til stede. Biskoppen takkede både Gud og byrådet, mens pastoren talte om nye tider, hvor man ikke med magt ville slå det gode ind i børnene, men elske det frem.  

Mens elevtallene var på himmelflugt først i 1900-tallet, dalede det imidlertid igen efter krigen. Op gennem 1960’erne og 1970’erne skiftede stadig flere børnefamilier deres små lejligheder ud med hus og have i de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt om byen. I 1973 blev Ingerslevs Boulevard Skole lukket. Herefter overtog VUC Århus.

Byskolens oprindelige skolegård var langt fra, hvad vi i dag forbinder med ordet. Her stod en stribe træer, men der var ingen legeredskaber. For man måtte ikke løbe i gården efter skoletid eller lege der om morgenen. I det hele taget lød regelsættet væsentligt anderledes i skolens første år: Børn måtte ikke have træsko på i klassen og heller ikke medbringe piber og tobak.

Modsat den fantasiforladte skolegård er hovedfløjens facade fuld af kreative finurligheder. Som små koøjer på en båd, pryder små runde og halvrunde udsmykninger facaden mellem de store buede vinduer og under tagskægget. Over indgangene ses også tegninger af dyre- og planteliv – fra egekvist, ahornblad og vilde blomster til korsedderkop og ørentvist.

Da Byggeselskab Mogens de Linde i 2015 overtog bygningen, var den gamle skolegård mellem hovedfløj og gymnastiksal for længst sløjfet, ligesom plankeværket ud mod vejen og stakittet, der skilte piger og drenge fra hinanden, også var væk. Desuden var der bygget et elevatortårn til og etableret en gang mellem hovedfløjen og overlærerboligen. Under istandsættelsen forsøgte man at komme tæt på det oprindelige byggeri, forklarer Lasse Lings og åbner den store trædør til den sydlige trappeopgang. 

”Det er den originale trappe og det originale gelænder, som er sat i stand. Det kan man også se på de mange knopper, som har skullet sikre, at børnene ikke rutsjede på gelænderet,” forklarer han og peger på de runde udskæringer, der som perler på en snor rejser sig fra toppen af gelænderet.

”Da vi overtog bygningen, var væggene pudsede. Vi rensede væggene helt ind til stenene. Der er spor efter de gamle elkanaler, men dem har vi valgt at lade være, for alternativet var at pudse det hele op igen eller give væggene ny beklædning. På denne måde vidner det om, at bygningen har en historie og har været brugt til andre formål, før vi kom til,” forklarer Lasse Lings. 

Ligesom der er taget hensyn til bygningens historie, trækker istandsættelsen også tråde til Frederiksbjergs udvikling. I opgangen hænger i dag en stor, rustik jernplade som udsmykning. Den stammer fra den gamle oliefabrik, som også lå i Frederiksbjerg, og var en af de væsentlige årsager til, at bydelen dengang voksede. 

På de lange gange er det gamle plankegulv bevaret. Det samme er dørene til klasselokalerne, hvor gamle tavler på væggene med indbyggede hulrum til kridt og tavlesvamp flere steder er bibeholdt.  

Selv om der er sat nye og mere energivenlige vinduer i facaden, er skolens originale vinduer bevaret og brugt til at skabe nye, mindre arbejdsrum. Også i toppen af de to trapperum, som ligger i hver sin ende af bygningen, er der med svævende etager skabt nye mødelokaler. Ved at bruge hele andre materialer bliver forskellen på nyt og gammelt markant og giver en industriel New York-stemning.   

Øverst i bygningen er etageadskillelsen mellem de to loftsetager sænket. Det har givet en ekstra brugbar etage øverst, hvor der før var pulterrum, og hvorfra man gennem de nye vinduer har udsigt over hele Frederiksbjerg. Det har givet rummet mere volumen, så det kan bruges til langt flere formål, forklarer Lasse Lings.

Med renoveringen har man arbejdet sig igennem mange års forskellige præg på bygningen, for skolen har gennemgået flere forandringer. Blandt andet efter befrielsen, for som de fleste af Aarhus’ skoler, blev den beslagslagt af tyskerne under besættelsen. I skolens 50-års jubilæumsskrift fortæller daværende overlærer Halfdan Jørgensen, hvordan det såkaldte beslaglæggelsesdokument blev overrakt:

”En solvarm martsdag, den 6. marts 1945 var det vistnok, standsede en krigsgrå automobil uden for skolens indgang ved boulevarden. Ud steg to tyske officerer og stilede hen imod forfatteren, der netop havde gårdinspektion. Jeg måtte ledsage dem til skoleinspektøren, overfor hvem de præsenterede en rømningsordre. Skolen skulle rømmes i løbet af tre dage, da den skulle anvendes som lazaret.“  

Befrielsen kom som bekendt ganske kort tid efter, men en større istandsættelse var alligevel nødvendig. Blandt andet var en del interiør blevet brugt som brændsel.

I hver ende af skolebygningen ligger en villa. Den ene større end den anden. Den mindste, som ligger på skolens sydside ud mod fodboldbanerne, kom først til i 1928 og fungerede som pedelbolig. Den store af villaerne ligger ud mod Ingerslevs Boulevard og blev opført samtidig med skolen.

 ”Det var overlærerboligen, som arkitekten kaldte den i sine tegninger. Den fungerede som én bolig dengang, og man må sige, at det var en stor bolig,” siger Lasse Lings om den nu fuldt istandsatte villa, der fordeler sine mange kvadratmeter over tre etager og en fuld, tør kælder.  

Den originale trappe med sit smukt udskårne gelænder er bevaret, og det samme er plankegulvene. På førstesalen er rummene blevet ”foldet helt ud” efter renoveringen.  

”Der var skunkvægge før, men dem har vi fjernet og isoleret og i stedet sat et tyndt lag mursten indvendigt. Det giver nogle større og mere reelle rum. De nye sten er faktisk gamle – som det meste andet her er det genbrug med en historie bag sig. De fleste har vi købt fra den gamle skole, der lå på den anden side af gaden, og fået renset, så man kan sige, at de næsten er hjemme igen,” siger Lasse Lings. 

Husets øverste etage var førhen et koldt loftsrum, men fremstår i dag som et stort åbent rum med fritlagte bjælker under de skrå lofter og udsigt over Ingerslevs Boulevard fra skråvinduerne i taget. Herfra kan man se ud ad boulevardens sidegader og skimte Brabrand i det fjerne – og selvfølgelig selve Ingerslevs Boulevard, der som en ”Memory Lane”, hægter Frederiksbjergs fascinerende historie fast på den gamle byskole. Det samme gør sig gældende for de ugentlige traditionsrige torvedage. 

Lige så længe som der har ligget en skole på Ingerslevs Boulevard, har der været torvehandel på adressen. Det første marked fandt sted ved Ingerslevs Plads i maj 1903 – to måneder før, Frederiksbjergs nye skole slog dørene op – og der kom hurtigt gang i torvehandlen. Allerede i 1907 måtte byrådet i Aarhus forholde sig til et forslag om at anlægge en stald med plads til 30 heste langs ydermuren af gymnastiksalen på den nye byskole. 

Torvehandlen var blevet lidt af et tilløbsstykke, og bønderne, som kom til byen for at sælge deres varer, havde svært ved at finde plads til deres heste. Forslaget udløste en større politisk debat – for ville gymnastiksalen og skolegården på Frederiksbjergs nye skole blive inficeret af lugten fra stalden? Kunne en stald fuld af hestemøg klos op ad gymnastiksalen give fugt i murværket og i det nye trægulv? Ville en stald sætte en stopper for den planlagte udvikling af Frederiksbjerg? På den anden side – ville et nej til hestestald bremse den livlige torvehandel, som skabte fremdrift i den nye bydel?

Diskussionen fik sin ende, da forpagteren af Marselisborg Gaard i efteråret 1907 meldte sig villig til at opstalde 16 heste, og byskolens børn fik lov at beholde deres gymnastiksal, som den var. I 1952 flyttede torvehandlen til sin nuværende placering i boulevardens midterrabat, hvor den stadig trækker handlende til to gange om ugen.

Selv om Ludvig A. Petersens skolebygning og overlærerbolig blev opført midt i ingenting i 1903, er det gået som forventet i den oprindelige plan for Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard Skole ligger omgivet af masser af boliger og et livligt forretningsliv, og det, der engang var en ny bydel i Aarhus, ligger nu centralt placeret i hjertet af Aarhus.