Sukkerhustoften

Sukkerhustoften i Aarhus er fra 1852 og udspringer af Frederiksbjergs første industribyggeri Sukkerhuset. I dag er der rent og roligt ved Sukkerhustoften på Frederiksbjerg, og fra de omkringliggende lejligheders baggårdshaver er der udsigt til den store gule bygning. Men sådan har der ikke altid været i denne ende af Jægergårdsgade. Tværtimod. Gennem årtier vendte lejlighederne ind mod snævre baggårde i et gammelt industriområde, og over området hang lugten fra oliemøllen, som aarhusianerne kaldte den tidligere Aarhus Oliefabrik.

Selv om Sukkerhustoften ikke længere lugter af industri, er vidnesbyrdet om den aarhusianske industrihistorie ikke forsvundet. I dag fremstår bygningen som et moderne erhvervshus og en naturlig del af Frederiksbjergs charmerende handelsgader og miljøet omkring Bruuns Galleri. Men Sukkerhustoften udspringer fra den ældste industribygning på Frederiksbjerg, og historien er stadig til stede i arkitekturen, ingeniørarbejdet og materialevalget. Det var afgørende at sikre både udtrykket og arven, da Byggeselskabet Mogens de Linde i 2000 påbegynde renovering af den forfaldne ejendom.

Sukkerhustoften opføres som udbygning til det første fabriksbyggeri i et lille industrikvarter, der opstår i anden halvdel af 1800-tallet mellem banegården og havnen. Gennem sine første 40 år fungerer bygningen skiftevis som klædefabrik, sukkerraffinaderi og siden kaserne, indtil den i 1892 bliver købt af Aarhus Oliefabrik og brugt som pakhus og produktionsanlæg. Og oliemøllen har virkelig været noget, når det gælder byens industrihistorie. På sit højdepunkt i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede er den en af byens største arbejdspladser og beskæftiger hver 10. arbejder i Aarhus på sine to fabriksanlæg, der ligger på havnen og i Jægergårdsgade. Selvom den sidste olie for længst er presset i Sukkerhustoften, har funktionen som lager efterladt sig flere spor, som stadig kan ses i dag i den moderniserede bygning.

I dag ligger Sukkerhustoften stadig centralt i Aarhus og er indrettet som moderne kontor med plads til hæve-sænkeborde, fladskærme og fleksible mødelokaler. Men bygningens arv og historie er ikke til at komme udenom. Indenfor vidner lange rækker af massive paddehat-formede betonpiller om, at gulvene oprindeligt er bygget til et pakhus – blandt andet blev der i sin tid opbevaret 1.400 tons sesamfrø i bygningen. Også de gamle, riflede jernplader, der blev brugt som underlag til at køre datidens tunge sækkevogne med metalhjul på, er bevaret og brugt som inddækning i vinduerne i den restaurerede bygning. Netop vinduerne – eller manglen på samme – er et andet eksempel på bygningens fortid. For i en lagerbygning fra 1800-tallet var der ikke brug for vinduer, som der er det i en moderne kontorbygning i dag.