Kongens magtposition hugget ud i sten

I mere end et århundrede var Kongeporten hovedindgangen til Kuglegården – kongerigets nye flådebase opført fra 1741 som en magtdemonstration af et byggeri. Den monumentale portal er både minimalistisk og storslået, og de dekorative elementer bryder med hovedfløjenes stramme udtryk. Æren for den majestætiske velkomst tilfalder arkitekt Philip de Lange og hofstenhugger Jacob Fortling – og måske en tredje bagmand ...

Opførelsen af Danmarks nye flådebase i 1741 er et prestigeprojekt for Christian VI, som ønsker at sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Danmark er i denne periode en sømilitær stormagt, og langt størstedelen af landets indtægter kommer fra sukkerproduktionen på De Dansk Vestindiske Øer. Flåden er derfor enormt vigtig for kongen, både som krigsflåde og til beskyttelse af de danske handelsfartøjer. Arkitekt Philip de Lange får således klar besked på, at Danmarks nye flådebase på Holmen skal være en magtdemonstration af et byggeri. De imposante hovedfløje står færdige i 1744, og i august samme år fremlægger arkitekten en tegning af Kongeporten, som skal forbinde de to hovedfløje og samtidig sikre en majestætisk velkomst. Prisoverslaget lyder på 1.663 rigsdaler. Til sammenligning kan en vellønnet håndværker på det her tidspunkt tjene op mod 120 rigsdaler om året, mens en almindelig tjenestepige må nøjes med en årsløn på sølle 13 rigsdaler. En port til 1.663 rigsdaler er altså ikke en hvilken som helst port – det er i sandhed en Kongeport! Men på Danmarks nye flådebase skal der ikke spares på signalværdien, så Christian VI godkender budgettet og sætter arbejdet i gang.

I midten af 1700-tallet er Holmen landets største arbejdsplads. Området er nærmest en by i byen, og Søetaten fremstiller selv de fleste fornødenheder til proviant og vedligeholdelse af skibene. Det gælder også galionsfigurer, som udføres af Holmens egen billedhugger, Just Wiedewelt. Men han får ikke til opgave at udføre de kunstfærdige og dekorative udskæringer på Kongeporten. Opgaven bliver i stedet lagt i hænderne på hofstenhugger Jacob Fortling under ledelse af arkitekt Philip de Lange – som oprindeligt er murermester. Elegant ornamentik er langtfra hans stærke side. Han er garant for det monumentale og funktionelle. Og Jacob Fortling er stenhugger – ikke billedhugger. Det relativt grove resultat kan tilskrives de to bagmænd, og i dag mener man, at makkerparret nok alligevel allierede sig med Just Wiedewelt undervejs. Som billedhugger stod han for udsmykningen af skibene og var fortrolig med figurlige skulpturer, så det er sandsynligt, at han har haft en finger med i spillet under byggeriet af Kongeporten, ikke mindst i udførelsen af Christian VI's portræt, der troner over indgangen.

Kongeporten var hovedindgangen til Kuglegården – og Holmen i det hele taget – indtil starten af 1860'erne, hvor en bro blev etableret mellem Arsenaløen og Christianshavn. I den forbindelse blev der opført to vagtbygninger kaldet "Værftsbrovagten", og siden har denne indsnævrede passage ved Prinsessegade været den primære indgang til området.

1884-85
Kongeporten bliver istandsat. Der findes ingen oplysninger om det konkrete arbejde.

1901
Våbenskjoldet og våbenbærerne nyhugges, og armene på kongefiguren fornyes. Desuden fornyes dele af den højresiddende sfinks og den siddende drengefigur samt dele af balustraden, kapitæler og gesimsled. Alt nyt sandstensarbejde udføres i gotlandsk sandsten svarende til den oprindelige stentype.

1927
Kongefiguren, de to sfinkser med puttier samt dele af balustraden nyhugges, nu i den gullige Cotta-sandsten, som på dette tidspunkt anses som mere vejrbestandig end Gotland-sandstenen.

1942
Omfattende fornyelser af balustraden og gesimsled på den vestvendte side af Kongeporten. Arbejdet udføres i den kølige grå Posta-sandsten.

1958
Kongekronen, rigsvåbenet og de to våbenbærere samt de martialske symboler nyhugges i gotlandsk sandsten. Arbejdet udføres af stenhugger Ove Askholm.

2003
Den gotlandske sandsten har en relativt kort levetid, så rigsvåbenet og de to våbenbærere genskabes i den mere vejrbestandige, kiselbundne Obernkirchner-sandsten.

2022
Byggeselskab Mogens de Linde har planer om en omfattende restaurering af Kongeporten. Denne gang er det de efterhånden rustne jerngitterporte, samt murværk og dækket bag balustraderne der står for tur. Der er endnu ikke fastlagt en dato for påbegyndelsen af arbejdet.