Kreaturerne spøger stadig i de gamle mursten…

Man kan dårligt nok forestille sig de kolossale forandringer, som militæret må have gennemgået fra 1700-tallet til i dag. Fra krudt og kugler til højteknologisk udstyr. Næsten lige så utroligt er det, at de samme bygninger på Holmen har rummet hele udviklingen. Forsvaret har haft base på Kuglegården uafbrudt fra opførelsen i 1741 til efteråret 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog området og påbegyndte en gennemgribende restaurering med arkitekt Lars Kirkeby som projektleder. Den garvede restaureringsspecialist fortæller her om mystiske tegn, saltet kød og andre kuriøse fund, der dukkede op undervejs.

I løbet af de 275 år på adressen foretog Forsvaret utallige ombygninger både inde og ude – i takt med tidernes skiften. Forud for overtagelsen fik Byggeselskab Mogens de Linde derfor udarbejdet en bygningshistorisk redegørelse baseret på gamle tegninger, arkivfotos, akvareller, beskrivelser, historiske dokumenter og bygningsarkæologiske undersøgelser. Det dybdegående kendskab skulle dels danne grundlag for en respektfuld restaurering i tråd med stedets historie og dels – så vidt muligt – forhindre ubehagelige overraskelser undervejs. Men trods grundige forberedelser var det aldrig til at vide, hvad der gemte sig under de nyere lag af gipsvægge, gulvtæpper og akustiklofter.

"Heldigvis er vi kun blevet positivt overrasket," siger Lars Kirkeby, "Kuglegården er grundlæggende i forbløffende god stand – faktisk også bedre end forventet. Det var selvfølgelig meget glædeligt at konstatere. Og de overraskelser, vi er stødt på derudover, har været i den mere kuriøse afdeling."

"Vi har tegninger, der viser, at der har gået et tipvognsspor fra havnen ind gennem Kongeporten og over i søndre sidefløj – og det tipvognsspor fandt vi faktisk under gulvet derinde, da vi huggede det op. Det blev brugt til at køre kanonerne ind, når de skulle vedligeholdes og repareres," siger Lars Kirkeby og fortæller, at de gamle togskinner ikke var den eneste pudsighed, der gemte sig i søndre sidefløj, hvor den danske designvirksomhed ferm LIVING i dag har butik, showroom og hovedkontor. Som den eneste af Kuglegårdens bygninger er søndre sidefløj forstærket i facaden med indvendige stålskotter og ekstra kraftige vindueskarme hugget ud i sandsten. Lars Kirkeby og kollegerne mente først, at der måtte være tale om en senere tilføjelse, måske fra 2. verdenskrig. 

"Kuglegården var i tyskernes besiddelse under krigen, og vi ved, at der stod en maskingevær-rede, altså en antiluftskytsstilling på taget af nordre sidefløj," siger Lars Kirkeby, "Men forstærkningerne i søndre sidefløj har tilsyneladende altid været der. Vores smedemester har fortalt mig, at når han kigger på pladearbejdet og på nitterne, så er hans klare vurdering, at de her stålskotter er originale fra 1700-tallet. Men hvorfor de er der, hvorfor kun i søndre sidefløj, og hvorfor kun på førstesalen – det ved vi ikke."

Forklaringen på den gådefulde forstærkning skal muligvis findes i bygningens placering ud mod Trangraven. Lige på den anden side af det smalle stykke vand ligger Christianshavn, som i 1700-tallet var en relativt nyetableret bydel med livlig handelsaktivitet. Allerede dengang var tidens artilleri så veludviklet, at en fjende sagtens ville kunne skyde igennem sandsten og stålskotter, så ifølge Lars Kirkeby er det et kvalificeret gæt, at forstærkningerne faktisk var lavet for at beskytte den anden vej – altså indefra og ud. I 1700-tallet skete der flere katastrofer med eksplosioner i hovedstaden, blandt andet på Kastellet, hvor et ammunitionsdepot og krudttårn sprang i luften og ødelagde en meget stor del af Nyboder. Kuglegårdens bygninger var fyldt med krudt og kugler, og søndre sidefløj var den eneste med beliggenhed ud mod et befolket område. Således er det meget tænkeligt, at hensigten med stålskotterne og sandstenskarmene var at beskytte de handlende på Christianshavn i tilfælde af en eksplosion.

Søndre sidefløj bød på endnu en kuriositet i form af nogle mystiske tegn og tal, der tonede frem på loftsbjælkerne, da den gamle maling blev renset af. Lignende var kommet til syne i nordre sidefløj, da de nyere, sænkede lofter blev pillet ned, og Lars Kirkeby og kollegerne havde da funderet over, hvad tegnene kunne betyde. Men det var først, da de også dukkede op i søndre sidefløj, at alle sejl blev sat til for at opklare mysteriet. Byggeselskab Mogens de Linde kontaktede Krigsmuseet, som kunne fortælle, at her var tale om gamle pundtegn, der – sammen med tallene – sandsynligvis angav vægten og kaliberen på flådens kanonkugler. Herefter blev en konservator involveret for at få bevaret og restaureret den sirlige skiltning.

Også i den nordlige hovedfløj findes nogle tal, som Lars Kirkeby og kollegerne ikke kunne regne ud. Oppe under taget er der et loftsrum i bygningens længde, og på det gamle trægulv er der malet en hvid streg med fortløbende tal for hver meter. Altså et langt, permanent metermål. Men hvorfor? Hvad har flåden brugt det til? Lars Kirkeby kender ikke svaret.

"Et af de første bud, der kom på bordet, var opmåling af tovværk til skibene. Og det er vel stadig det mest sandsynlige. Men det kan også bare være en inddeling af loftsrummet, så man kunne sige 'Hent lige dét og dét – det ligger nede ved nummer 24'. Reelt ved vi det ikke. Men vi ved, at gulvet deroppe ikke er det oprindelige. Det er fra engang i 1800-tallet, og det samme er bemalingen med metermålet," siger Lars Kirkeby.

Da Kuglegården blev opført i 1700-tallet, var Danmark en sømilitær stormagt. Flåden var enormt vigtig for kongeriget, og Holmen var Danmarks største arbejdsplads. Søetaten fremstillede selv det meste til proviantering og vedligeholdelse af skibene, så gennem årene har der været en del flere bygninger på området, end der er i dag. Eksempelvis har der stået en to-etagers slagteribygning inde i gården omkring løngangen i den nordlige ende. Her blev kreaturerne slagtet og kødet saltet. Det konserverede kød blev lagret op ad murværket, som derfor bar tydeligt præg af saltaflejringer. Og fordi bygningerne stod så tæt, bredte saltaflejringerne sig til dele af murværket på den nordlige sidefløj og hovedfløj samt løngangen imellem dem. Så da den slidte slagteribygning i sin tid blev pillet ned, blev en stor del af løngangen genopbygget, ligesom et stort parti af facaden på nordre sidefløj fik fornyet det yderste lag murværk. Men kreaturerne spøger stadig i de gamle mursten, og saltaflejringer fra slagteriet kan i dag ses på den nordlige ende af nordre hovedfløj. 

Også den knap så fjerne fortid har været leveringsdygtig i pudsigheder under restaureringen. Ifølge Lars Kirkeby har der i søndre hovedfløj været et ganske stort tv-studie, hvor Forsvaret lavede undervisningsfilm og instruktionsvideoer, og i nordre sidefløj fandtes nogle specielle kabelføringer. Der var to sæt installationskabler, og i den midterste trappekerne lå kablerne i stålrør, som var ført igennem konstruktionen fra den ene del af bygningen til den anden.

"Det er fordi, man har haft en klassificeret edb-installation," forklarer Lars Kirkeby. "Man kan jo ikke bare blande den almindelige internetforbindelse med Forsvarets højt klassificerede data. For eksempel lå alle detaljer om skibenes bevæbning jo i systemerne herude. Jeg var involveret i nogle byggeprojekter herude i halvfemserne, og dengang måtte vi ikke parkere inde i gården, for vores biler kunne jo i princippet indeholde aflytningsudstyr. Kuglegården har altid været lukket land. Altså lige indtil nu, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og nyde området," slutter Lars Kirkeby.