Fra industriområde til boligkvarter: Nye lejligheder giver ny Aarhus-bydel sjæl og stemning

95 nye boliger er på vej på Jens Baggesens Vej i Aarhus i et tidligere industriområde, hvor der i årene efter Anden Verdenskrig blev syet kjoler og lavet rullepølse, og hvor et kæmpe mejeri forsynede både aarhusianerne og de amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk. Området har gennem de senere år udviklet sig betydeligt, så her nu både er studiemiljø og familieboliger, virksomheder og uddannelse indenfor kort afstand.

Der udvikles på livet løs i og omkring den nye Katrinebjerg-bydel i Aarhus Nord i disse år, og det nedslidte industriområde er godt på vej til at blive en moderne bydel med både boliger, studiemiljø, erhverv og kulturliv. Det gælder også den tidligere mejerigrund på Jens Baggesens Vej. Her opfører Byggeselskab Mogens de Linde nu 95 moderne boliger med 2, 3 og 4-værelseslejligheder under navnet Mejerihøjen, som indrettes med plads til både studerende, børnefamilier, enlige og par.

Lejlighederne ligger centralt mellem Ringgaden og den nye Katrinebjerg-bydel med både Aarhus Universitet, Forskerparken, Journalisthøjskolen og Campus Katrinebjerg indenfor nær rækkevidde. Storcenter Nord, som også udvides og udvikles markant i disse år, ligger rundt om hjørnet, ligesom der kun er er 10 minutter på cykel til Aarhus’ bymidte.

Lejlighederne skabes som to blokke, der hver består af fire sammenhængende huse i varierende højde. De får en grøn sti med beplantning og udendørs opholdsområder på bagsiden, og det vil være med til at løfte området, siger Mogens de Linde, da vi går en tur rundt på grunden, hvor byggeriet netop er sat i gang. 

”Aarhus vokser enormt meget i disse år, og området ved den nye Katrinebjerg-bydel får en central placering i byen. Jens Baggesens Vej har i mange år virket lidt tom, fordi mange grunde og bygninger har stået tomme eller været sygnet hen. Med de nye lejligheder får vejen et nyt gadeforløb, som vil være med til at skabe stemning og nærmiljø og give fornemmelsen af by og naboskab. I den ene blok kommer der en café ud mod gaden, som også vil give liv til området,” forklarer Lasse Lings, teknisk chef i Byggeselskab Mogens de Linde.

Modsat mange nye etageboliger får husene takkede tage og husgavle, som leder tankerne hen på tidligere tiders bybillede, hvor spidse tagrygge rejste sig fra toppen af byens boligkarreer. Selv om byggeriet på Jens Baggesens Vej etableres fra bunden som nyt, er det langtfra et historieløst område, de opføres i.

Jens Baggesens Vej ligger i den sydlige ende af Christiansbjerg – et navn, som området officielt har haft siden slutningen af 1800-tallet. I folkemunde blev det også kaldt ’Svinehøj’, fordi det i modsætning til i byen var tilladt at holde svin.

I starten af 1900-tallet begynder Aarhus at vokse, og byen breder sig ud mod de omkringliggende forstæder. Flere boligkvarterer rundt om den gamle by skyder frem, ligesom erhverv og industri finder vej til de nye kvarterer. I 1920’erne og 1930’erne anlægges Ringgaden – den skal både forbinde byens ydre dele med hinanden og lede landevejstrafikken uden om byen, men det gør det også attraktivt og praktisk at drive virksomhed i nærheden. 

I området omkring Jens Baggesens Vej spirer der gennem årene meget forskellig industri op. I slutningen af 1950’erne flytter Tage Vanggaard sin blomstrende kjoleproduktion fra Jægergårdsgade til en nyopført fabrik på hjørnet af Vestre Ringgade og Paludan Müllers Vej. Her vokser produktionen, så han i 1970’erne kan kalde sig indehaver af Danmarks største kjolefabrik. Også pålægsfabrikken Defco, der gennem årtier har leveret rullepølse, roastbeef og andet kødpålæg til madpakker og frokostborde, holder til i området – nærmere bestemt på Helsingforsgade.

I 1957 beskriver Berlingske Tidende det nye mejeri på Jens Baggesens Vej som ”et hypermoderne mejerikompleks”, som det koster hele fem millioner kroner at bygge.  Til sammenligning anslår Politikens årbog ’Hvem, Hvad, Hvor’ fra 1956, at et nybygget parcelhus på 99 m² (inklusive en grund i Søborg) totalt vil koste 54.000 kroner. Arkitekten bag mejeriet hedder J. Høhne, og han tegner byggeriet på en for tiden helt ny måde; først projekteres maskinparken, og derefter planlægges huset udenom. Derfor er produktionshallen, som måler 33x55 meter, for eksempel helt uden trapper og har en loftshøjde, som kan rumme de store maskiner, der skal sørge for de tunge løft i produktionen. Der indrettes også folkelokaler, kantine, en cykelstald og en kontorbygning mod Ringgaden med to funktionærlejligheder. I 1958 er mejeriet helt færdigt, da iscremeanlægget, som det hedder dengang, endelig kommer i brug.

Mejeriet kan producere 9.000 flasker mælk i timen, hvilket også er nødvendigt for at opretholde det store salg på 50.000 flasker dagligt. Foruden de lokale aarhusianere hører nemlig også de amerikanske tropper i Vesttyskland til blandt kunderne. De Forenede Mejerier – som længe har været banebrydere på hygiejnen og var de første med tuberkulinprøvet mælk og dyrlægekontrol – etablerer også et helt nyt pasteuriseringsanlæg, som kan behandle 10.000 liter mælk i timen og opvarme mælken til 73,5 grader og nedkøle den igen til 2 grader på 16 sekunder. I 1968 slår De Forenede Mejerier sig sammen med Mejeriet Vesterbro og hedder nu Centralmejeriet. I 1977 fusionerer Centralmejeriet så med MD og mælkeproduktionen på Jens Baggesens Vej fortsætter indtil 1988. 

Da mejeriet lukker, overtager Byggeselskab Mogens de Linde grunden og alle bygningerne. De høje skorstene og de gamle, gigantiske mejeritanke bliver fjernet, men de øvrige bygninger står her endnu. Dem renoverer og opdaterer Byggeselskab Mogens de Linde i årene umiddelbart efter overtagelsen. Den store hal huser i årene efter både et byggemarked og dele af Musikkonservatoriets undervisningsfaciliteter, indtil fitnesscenteret rykker ind og bliver Danmarks største. På begge sider af mejeriets gamle administrationsbygning bliver opført nye, lave bygninger, der bruges til kontor, og som skærmer Jens Baggesens Vej fra Ringgaden.

For aarhusianere har Ringgaden altid været et pejlemærke – boede man inden for Ringgaden, boede man i centrum af byen. I dag er de omkringliggende bydele for længst smeltet sammen, og Christiansbjerg og den nye Katrinebjerg-bydel har en central placering i byen. Men området er også attraktivt netop på grund af sin specielle historie.

”Tidligere så man ikke den samme værdi i de gamle industribygninger. Mange mente ikke, at de havde samme charme som de historiske huse i middelalderbyen. I dag ser man helt anderledes på de gamle industrikvarterer. De er meget attraktive, og især de områder, som udvikles og opdateres, så der både er plads til bolig og erhverv og kulturliv, er meget eftertragtede, fortæller Lasse Lings.

Mange kender måske bedst Byggeselskab Mogens de Linde for renoveringer af historiske bygninger, men selskabet står også bag de nye byggerier, som er etableret i sammensmeltning med det gamle mejeri på den del af Jens Baggesens Vej, som vil adskille de nye boliger fra Ringgaden.

For Byggeselskab Mogens de Linde er det spændende at få mulighed for at være med til at præge udviklingen af byens områder og visionen om at skabe en by for alle. Lige netop dette byggeri har været på tegnebrættet i lang tid, blandt andet fordi områdets forvandling fra industrikvarter til videns- og boligkvarter har krævet omfattende lokalplanlægning. Mange forskellige aktører er med inde over, når idéer skal gøres til virkelighed, og Lasse Lings og Byggeselskab Mogens de Linde har været i tæt dialog med blandt andre stadsarkitekten i Aarhus i arbejdet med at udforme området.

”Sparringen med blandt andet stadsarkitekten åbner mange nye muligheder for at være med til at præge udviklingen af en ny bydel og udviklingen af Aarhus som en moderne storby. Det er spændende og minder os også om, at vi kan være med til at skubbe på og ændre rammerne for, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan byen kan udvikles i en ny retning. Det gør det til et spændende kvarter, at her er plads til at arbejde med byggeri og med byens historie på en ny måde,” siger Lasse Lings.