Galleri
Fuldskærm

Bryggergården første del: Historien byder på en kongelig affære og kunst i verdensklasse. Men først skal det handle om en tysk stenhugger ...


Bryggergården første del: Historien byder på en kongelig affære og kunst i verdensklasse. Men først skal det handle om en tysk stenhugger …...      

Bryggergården i Kastrup står foran en totalrenovering, som i de kommende år skal give nyt liv til den slumrende kæmpe. De fredede fabriksbygninger har lagt vægge til lidt af hvert siden 1749, men den 271 år gamle historie kan i grove træk inddeles i to perioder: De første tolv år – og så de efterfølgende 259. Første del har én altoverskyggende hovedperson. Sidste del er noget mere broget og kommer både omkring en magtsyg livlæge, en sindssyg konge, en utro dronning og en ukendt Paul Gauguin. Men lad os starte med begyndelsen. Her får du første del: 

I 1711 bliver København ramt af en pestepidemi. Hver tredje indbygger mister livet – og samtidig bliver Jacob Fortling født i Bayreuth i det sydøstlige Tyskland.

I 1728 udbryder den største brand i Københavns historie. Flammerne æder en tredjedel af byen – og året efter ankommer den 18-årige stenhuggerknøs Jacob Fortling for at få del i genopbygningen af Danmarks hårdt sårede hovedstad. 

Timingen er god, for i 1730 overtages tronen af Christian VI, som har haft en tyskpræget opvækst og omgiver sig med tyske rådgivere. Derfor er det bestemt ingen ulempe at være tysktalende, og i 1732 kommer Jacob Fortling ind i varmen, da han som stenhuggersvend får til opgave at kreere trappeløbet til Dronningetrappen på Christiansborg. Christian VI har jævnet det slidte Københavns Slot med jorden for at få sig et mere passende palads, og den byggeglade konge sætter også gang i opførelsen af Hirschholm Slot og Eremitageslottet. Dertil kommer de mange huse og fabrikker, der skal genopbygges i brand- og fremtidssikre materialer. Bindingsværk har fået en stor del af skylden for brandens katastrofale omfang, så myndighederne indfører en drastisk begrænsning i brugen af bindingsværk. Håndværkere og arkitekter har kronede dage. 

Grundstenen bliver lagt

Op gennem 1730'erne kommer København støt og roligt på fode igen. Samtidig er merkantilismen blevet den økonomiske politik. Staten vil have mindre arbejdsløshed og mere industri. Husflid og landbrug er ikke et solidt nok grundlag for et stærkt rige. Der skal gang i produktionen, og det skal blandt andet ske gennem høje toldsatser og restriktioner på import af varer. Manufakturhandlere fritages for skatter og afgifter. Staten bevilliger lån på gunstige vilkår, og kongen tildeler privilegier og monopoler for at sikre givne produktioner. Den nationaløkonomiske politik virker. Da Frederik V kommer til magten i 1746, er det økonomiske fremgangstider – også for Jacob Fortling. Han er nu en travl stenhuggermester og udnævnt til hofstenhugger. I 1744 har han udført det dekorative stenhuggerarbejde på Kongeporten ved indgangen til Søarsenalet, den nye flådebase på Holmen (nu Kuglegården), ligesom han leverer sten til Frederiks Kirke, også kaldet Marmorkirken. Sideløbende uddanner han sig til arkitekt og arbejder tæt sammen med tidens store navne som Laurids de Thurah og Nicolai Eigtved (som i øvrigt siges at have været forlover ved Jacob Fortlings første bryllup). Laurids de Thurah står bag prestigeprojekter som Hirschholm Slot og Eremitageslottet, og Nicolai Eigtved – oprindeligt døbt Niels Madsen – er Frederik Vs favoritarkitekt, hvilket tydeligt kan ses på listen af navnkundige værker som Frederiks Hospital, lyststedet Frederiksdal Slot og Frederiksstaden med Amalienborg.

 

Foto: Kongeporten på Kuglegården, Arsenaløen. Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

Jacob Fortling ser et stort forretningspotentiale i det boomende byggeri, og i 1747 søger han om monopol på at bryde kalksten på Saltholm. Ved samme lejlighed søger han også om tilladelse til at etablere en havn med dertil hørende kraner og bygninger ved Kastrup Knæ, som på det tidspunkt er en forblæst sandbanke på Amagers østkyst. Jacob Fortling får tildelt privilegiet den 28. august 1747, og det bliver starten på et af de mest banebrydende kapitler i dansk industrihistorie.

Et livsværk skabt på fire år

Amager og Kastrup er langt ude på landet, men muligheden for egen havn gør placeringen vældig attraktiv for Jacob Fortling, som har store planer. Og i løbet af fire år fører han dem alle ud i livet. Havnen og kalkbrænderiet anlægger han i 1749, og to år senere får han lov af kongen til at udvide med et teglværk. Som en oplagt sidegesjæft til teglværket begynder han også at producere lertøj og fajance. Her kan han bruge rester fra produktionen af mur- og teglsten til at fremstille krukker til sirup og lerforme til sukkertoppe. Hidtil har danske sukkerraffinaderier importeret de skrøbelige forme fra Tyskland, men nu er det pludselig Kastrup Værk, der eksporterer lertøj til hele Europa. Den initiativrige fabrikant må have følt sig sikker på sit nære forhold til kongen, for Jacob Fortling indsender sin ansøgning om tilladelse til fajanceproduktion i april 1754 – og da har fabrikken stået færdig længe. Produktionen af lerforme, krukker, terriner, opsatser, spisestel og portrætbuster er i fulde omdrejninger. Det samme er alle de andre aktiviteter på Kastrup Værk, der summer af leben i et omfang uden dansk sidestykke i samtiden. Kronen på det imponerende værk er Jacob Fortlings kombinerede direktørbolig og repræsentationsbygning Kastrupgård, som indvies i september 1753 og dermed fuldender livsværket.

 

Foto: Tidligt fajancearbejde fra Kastrup Værk. 1757. Kilde: Pedersen, Kirsten Nørregaard: ”Kastrup Værk Bryggergården”.

Kongen af Kastrup dør på "Slottet"

Kastrupgård, der i dag huser kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen, opføres i en ganske uprætentiøs stil i betragtning af, at der er tale om en af rigets største forretningsmænd. Fortling har forvandlet sit lokalområde fra bøhland til blomstrende industri, og de omkringliggende lave bondegårde får Kastrupgård til at fremstå nærmest royal. Hurtigt får den da også kaldenavnet "Slottet". Fortling dør pludseligt i sit hjem den 16. juli 1761. Han er kun 50 år gammel og efterlader sig to døtre, som han har med sin tredje hustru Anne Christine Hellesen. Året efter, hun er blevet enke, sælger hun hele Kastrup Værk for kun 32.000 rigsdaler. Det er under halvdelen af det svimlende beløb, Jacob Fortling selv har investeret. De to købere er ansat på fabrikken som bogholder og fuldmægtig – og Kastrup Værk går en turbulent tid i møde ...

 

Foto: Kastrup værk set fra vest. Kunstner: E. Norman. 1850. Kilde: Københavns Museum. 

Foto: P. Ølsted. Ca 1860.

Læs resten af historien i den næste artikel, hvor du i øvrigt også får svar på, hvorfor Bryggergården hedder Bryggergården.

"Lige siden vi overtog Bryggergården i april 2016, har det kriblet i fingrene for at komme i gang med at restaurere," siger direktør Klaus Bendix Poulsen fra Byggeselskab Mogens de Linde. "Men det skal jo gøres ordentligt. Bryggergården har været fredet siden 1971. Nu er vi nået dertil, hvor grundlaget er på plads. Vi er klar til at gå i gang. Det er en utroligt interessant opgave i et visionært bymiljø – så vi er spændte på, at Bryggergården skal komme til sin ret og igen blive en aktiv del af området." 

Mens du venter på den næste artikel om Bryggergården, er du velkommen til at læse de to, vi har skrevet om Kuglegården

"For nu at gøre en lang historie endnu længere ..."
"Det korte af de Lange: Godt arbejde, Philip!"

 

Bryggergården 2018. Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde.