Bryggergården anden del: Hvis vægge kunne tale, ville Struensee nok tysse på dem ...

De kommende år vil Bryggergården i Kastrup gennemgå en totalrenovering med respekt for den 271 år gamle historie – som i store træk kan inddeles i to perioder: Før og efter Jacob Fortlings død. De første tolv år, fra Fortling grundlægger Kastrup Værk (Bryggergården) i 1749, til han dør pludseligt i 1761, har vi beskrevet i en anden artikel. Så i den her skal vi se nærmere på årene derefter, som byder på en kongelig affære, kunst i verdensklasse og en over hundrede år lang tornerosesøvn.

Torsdag den 16. juli 1761 venter Jacob Fortling fint besøg hjemme i privaten på Kastrupgård. Det er udenrigsministerens nevø, der har inviteret sig selv. Der skal tales forretninger. Men skæbnen vil det anderledes – eller også er det simpelthen helbredet. Gennem 30 år har Fortling arbejdet sig op fra stenhuggerlærling i Bayreuth til en af de største forretningsmænd i kongeriget Danmark. Med store visioner og ekstrem arbejdsomhed har han opbygget et sandt industrieventyr. Men det ender ulykkeligt denne sommerdag, da Jacob Fortling dør i en alder af kun 50 år. Han efterlader sig to døtre og sin tredje hustru, som hurtigt skiller sig af med Kastrup Værk (Bryggergården). Hun sælger det for sølle 32.000 rigsdaler, hvilket er under halvdelen af, hvad Jacob Fortling havde investeret i sit livsværk. Køberne er Jacob Stentzler og Jes Diderichsen, der begge i forvejen er tilknyttet Kastrup Værk som henholdsvis bogholder og fuldmægtig. De nye ejere overtager driften i 1763 – og herfra begynder det stille og roligt at gå ned ad bakke. 

Mens storhedstiden på Kastrup Værk så småt rinder ud, skydes en hektisk periode i gang inde på Christiansborg, da tronen i 1766 bliver overtaget af den hyperaktive og kun 17-årige Christian VII. Samme år bliver han gift med sin kusine, den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde. De to festglade teenagere lever livet – men hver for sig. Kongen bruger krudtet på byens bordeller og værtshuse og besøger kun sjældent og modvilligt prinsessen i hendes gemakker. Et barn kommer der dog ud af det, da Caroline Mathilde i januar 1768 føder sønnen Frederik, den senere Frederik VI. Kort efter tager kongen og hans store følge afsted på en udlandsrejse. I Altona (i dag en del af Hamburg) møder de lægen Johann Friedrich Struensee. Christian VII falder godt i snak med den 31-årige og veluddannede Struensee, der kan tale med om Voltaire og andre moderne tænkere, så den rundhåndede konge ansætter Struensee som sin rejselæge. Rejsen er planlagt til at vare to år, men allerede efter otte måneder går turen hjemad til København, hvor Struensee bliver ansat ved hoffet som livlæge for den letpåvirkelige og mentalt ustabile Christian VII, der ind imellem opfører sig decideret vanvittigt og i sin verdensfjerne tilstand skriver under på alt, hvad Struensee lægger foran ham. Den preussiske læge begynder snedigt og systematisk at overtage den reelle magt. Han rydder op i regeringen og ophæver kongens ministerråd. Han indfører en ny handelspolitik baseret på liberalisme og revolutionære frihedsidéer. Han sænker tolden på importerede industrivarer fra 20 til 7,5 procent. Han afvikler Generalmagasinet, hvor handlende har kunnet få kredit. Struensee smækker i det hele taget kassen i. De mange tiltag får enorme konsekvenser for fabrikanterne – og senere for Struensee selv.

Struensees facon skaffer ham nogle magtfulde fjender. Endnu har ingen dog vovet at lægge sig ud med kongens højre hånd. Men i efteråret 1769 udbryder en koppeedidemi i København. Struensee lykkes med at vaccinere den svagelige kronprins Frederik. Caroline Mathilde er dybt taknemmelig. Den forsømte prinsesse og Struensee indleder et kærlighedsforhold. Når kongens jagtselskab tager på svanejagt på Øresund, går turen gerne forbi den såkaldte Kongelejlighed på Kastrup Værk, hvor selskabet kan få sig et hvil. Efter sigende bruger Struensee og Caroline Mathilde også lejligheden som tilflugtssted for deres affære, som udvikler sig til en offentlig hemmelighed kendt af de fleste. Struensees fjender benytter affæren til at få afsat den magtsyge livlæge. I 1772 bliver han kuppet af kongens stedmor og hendes søn. Struensee bliver dømt for majestætskrænkelse og henrettet den 28. april. Det er godt nyt for Kastrup Værk. Toldpolitikken bliver ændret. Generalmagasinet bliver genindført. Det samme gør forbuddet mod at importere porcelæn. Næsten alle Struensees reformer afskaffes. Endelig tegner det lyst igen – men så rammer katastrofen. I en vinterstorm den 14. december 1775 bliver fabriksområdet oversvømmet. På havnen bliver bygninger og materialer skyllet ud i Østersøen. Herefter regner det med ulykker. I 1776 dør Jacob Stentzler. I 1777 erklæres Kastrup Værk fallit, og i 1778 dør Jes Diderichsen den sidste af de to ejere.

Jes Diderichsens enke sælger Kastrup Værk til direktøren for Københavns Universitets bogtrykkeri, og i de følgende år bliver værket drevet af skiftende ejere uden nævneværdig succes. Først da det igen-igen-igen-igen skifter hænder i 1831, begynder en ny storhedstid på Kastrup Værk. Køberen hedder Martin Petersen. Han er stenskipper – og en yderst entreprenant mand. Han viderefører kalkværket, starter bjærgningsvirksomhed og driver landbrug, og i 1838 etablerer han et værtshus og et bryggeri, som giver Kastrup Værk sit mere lokalkendte navn, Bryggergården. Han opbygger desuden et succesrigt glasværk, som han i 1847 sælger til ejeren af Holmegaard. Martin Petersen har haft 40 gode år på Bryggergården, da han i 1870 overdrager stedet til den ene af sine sønner, Cornelius.

Tre år senere begynder Paul Gauguin at male i sin fritid. Han er lige blevet gift med danske Mette Sophie Gad, og sammen bor de i Frankrig, hvor Paul Gauguin arbejder som bankmand uden den store succes. På hjemmefronten går det bedre, og ti år senere har parret fået fem børn. Familien flytter til Danmark i 1884. Paul forsøger at skabe en indkomst ved at sælge presenninger, men det går ikke så godt, for han kan ikke et ord dansk. Mette taler til gengæld flydende fransk, så hun må brødføde familien ved at tilbyde diplomater sprogundervisning. Paul begynder at male på fuld tid, og året efter forlader han sin familie for at flytte til Paris og forfølge sine kunstneriske ambitioner. Men inden da har den danske maler Theodor Philipsen nået at lade sig inspirere af den franske impressionist, som Philipsen har mødt i kunstnermiljøet i København. Gauguin lærer ham især om arbejdet med lys, farver og penselteknik. Philipsens resultat bliver en serie af malerier med en intensitet i lys og farve, som aldrig er set før i Danmark. Philipsen er uddannet i landbruget og meget betaget af dyr, og han lejer sig flere gange ind på Bryggergården, hvor han ynder at bo, når han tager over til Saltholm for at male sine sommermotiver med kreaturerne på de flade enge. Da man foretager folketællingen i Kastrup i 1890, bor Theodor Philipsen alene på en gård i nærheden. Fire år senere sælger Cornelius Petersen sin arv. Den sidste storhedstid er slut – og Bryggergården begynder sin tornerosesøvn.

Theodor Philipsen regnes i dag som banebryder for impressionismen i dansk malerkunst. En række af hans fineste værker kan opleves på kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen, der har til huse i Jacob Fortlings tidligere stuer. Og Gauguin? Ja, han endte som bekendt med at få sit gennembrud. I 2015 satte et af hans malerier verdensrekord som det dyreste kunstværk nogensinde solgt, da en privat samler betalte 300 millioner dollar for det farverige lærred.

Men hvad så med Bryggergården? Nu vågner Kastrups slumrende kæmpe endelig op til dåd igen, når Byggeselskab Mogens de Linde går i gang med restaureringen. Bryggergården har ventet på at få nyt liv i mere end 100 år, og der bliver brug for både arbejdshandsker og fløjlshandsker – for der er nok at tage fat på, men det hele skal ske med respekt for det historiske byggeri.

"Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at renovere noget, der er 250 år gammelt og stadig står som dengang, det blev bygget," siger Mogens de Linde og tilføjer: "Som regel bliver sådan noget ændret 25 gange undervejs, men Bryggergården er en sjælden undtagelse. Det er der en meget stor glæde i for os. Den rå arkitektur er utroligt charmerende, og vi glæder os til at give det en kærlig hånd."