Kuglegården anden del: Det korte af de Lange: Godt arbejde, Philip!...

"Dette Bygningsværk er et Kunstværk med Rang blandt vor Baroks bedste," skrev professor, kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling om Kuglegården i 1932 i sin disputats. Kuglegårdens historie bliver genoplivet i disse år, og tre faktorer er svære at komme uden om: Bybranden i 1728, Christian VIs hang til storhed – og ikke mindst arkitekt Philip de Lange ...

Restauratør Peder Rasmussen og hans familie boede til leje øverst oppe i en ejendom, der lå cirka, hvor Strøget i dag munder ud i Rådhuspladsen. Det var onsdag den 20. oktober 1728. Peder sagde efterfølgende til sin hustru Anne Iversdatter, at det var parrets syv-årige søn, der havde væltet et stearinlys oppe på loftet. Om det er sandt, eller om Peder måske selv havde været uforsigtig, får vi aldrig opklaret. Men sikkert er det, at det blev starten på den største brand i Københavns historie.

60 timer senere var en tredjedel af byen forsvundet i flammerne. Det ene bindingsværkshus efter det andet var gået op i røg som brænde på et buldrende bål, og netop bindingsværk fik en stor del af skylden for katastrofens omfang. Derfor blev det besluttet, at det fra nu af skulle være forbudt at opføre huse i bindingsværk. Sådan da. Tiden var præget af økonomisk krise, og det var markant dyrere at bygge grundmurede huse, så myndighederne tillod at opføre baghusene i bindingsværk, men holdt fast i, at ejendomme med facade ud mod gader og stræder skulle bygges i mursten fra kælder til kvist. Var man en dygtig murer, var der pludselig masser af arbejde at få i København.

Året efter den ødelæggende brand ankommer en 24-årig murermester ved navn Philip de Lange fra Haag for at tage del i genopbygningen. Han flytter ind på Kræmmerkompagniet, som er en kro med adresse Ved Standen 18. Naboejendommen har fået brandskader – og 19 år senere kommer Philip de Lange til at stå for restaureringen. Da er huset blevet overtaget af generalkrigskommisær Stephen Hansen, som Philip de Lange sandsynligvis har mødt gennem Skydeselskabet, og som på det tidspunkt er blevet en fast leverandør af opgaver til ham. Mest kendt og anerkendt er vel nok Stephen Hansens Palæ i Helsingør (opført 1759), der står som et originalt bidrag til dansk rokoko. Men alt det ligger langt ude i fremtiden for den unge murermester, da han i 1729 indlogerer sig på Kræmmerkompagniet.

Philip de Lange får hurtigt travlt. Dels på grund af det store behov, og dels fordi Christian VI i 1730 overtager tronen. Den nye konge river straks det slidte Københavns Slot ned og starter opførelsen af det første Christiansborg Slot; et rokokopalads med fire fløje, slotskirke, ridebane og hofteater. Men det er slet ikke nok for Christian VI, som også befaler opførelsen af det pompøse Hirschholm Slot, Eremitageslottet og Sophienberg Slot. Kongens foretrukne arkitekter og bygherrer har altså rigeligt at se til i disse år, og Philip de Lange griber muligheden for at få fingre i prestigefyldte opgaver som for eksempel hofkonditor Zieglers residens i Nybrogade 12 og oversekretær Christian Møinichens Palæ – senere kendt som Købmagergades Postkontor. Snart har Philip de Lange skabt sig et navn som murermester, entreprenør og arkitekt for det bedre borgerskab, og da det bliver besluttet, at søetaten skal manifestere kongemagten ved at etablere en ny og frygtindgydende flådebase på Holmen, udpeges Philip de Lange som manden, der skal realisere planen.

Hidtil har Philip de Lange været præget af hollandsk senbarok med dekorative udsmykninger. Men militært byggeri er nyt land for ham, og han har stort fokus på bygningernes funktion og formål, så i arbejdet for søetaten skifter han stil til en langt mere enkel, imposant og skarptskåren arkitektur. Philip de Lange har smag for det monumentale, og det passer til kongens ønske om en flådebase, der skal virke afskrækkende og aftvinge respekt. På arkitektens første tegninger af Kuglegården fra 1741 er hovedfløjenes øverste etage i bindingsværk, sandsynligvis ud fra et økonomisk hensyn, og fordi bygningerne har facade ud mod vandet, hvor brandfaren må antages at være minimal. Men byggeriet bliver bremset året efter, da fundamenterne står klar, fordi Christian VI udtrykkeligt gør arkitekten opmærksom på, at Søarsenalet skal sende et signal om kongerigets magt og styrke; ikke mådeholdenhed. Desuden skal staten ikke stå tilbage for tidens mange private virksomheder, der i stor stil opfører grundmurede fabrikker. Endelig er kravet om forsvarligt byggeri i høj grad på sin plads herovre på Holmen, hvor skibsværftets smedje og flere andre brandfarlige foretagender har til huse, og hvor store værdier for land og rige er på spil. På Philip de Langes reviderede tegninger ses ingen bindingsværk, og murerarbejdet begynder den 9. maj 1742.

Søarsenalet bliver spadestikket til 25 år som førende bygherre på Holmen, hvor Philip de Lange står bag adskillige iøjnefaldende værker, herunder Hovedvagten og den ikoniske Mastekran på Nyholm, der begge kan ses fra Quintus Bastion. Ud over de mange allerede nævnte eksempler i denne artikel sætter han sit aftryk på Danmarks arkitektoniske landskab med betydelige bidrag som Asiatisk Kompagnis hovedsæde på Christianshavn (anvendes i dag af Udenrigsministeriet), dele af Nyboder, Kunstforeningen på Gammel Strand i København, muren omkring Assistens Kirkegård på Nørrebro, Damsholte Kirke på Møn og Det Hvide Fyr i Skagen. Philip de Lange dør som 61-årig i 1766, og mens han hviler i fred, er Kuglegården nu endelig ved at få nyt liv.

Kuglegården var i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen efter en offentlig budrunde. Restaureringsarbejdet har været godt i gang siden januar 2018 og vil fortsætte flere år endnu, for det foregår med fløjlshandskerne på for at bevare de mange historiske detaljer og konstruktioner.

"Bevarelse af bygninger er kildemateriale," siger Klaus Bendix Poulsen fra Byggeselskab Mogens de Linde og fortsætter: "Papirdokumentation er flygtigt. Papirer kan være upræcise, og de kan lettere gå tabt. Det, vi er sikre på, er bygningerne. Det er dem, der står tilbage. Det er vores fornemste opgave at restaurere dem med respekt for historien – og i dette tilfælde med respekt for Philip de Langes glimrende arbejde."