Hvor er den røde tråd i byggeriet?

Dato06. november 2019
Type
  • Artikler
Dato06. november 2019
Type
  • Artikler

Der er rift om byggegrunde i Aarhus og København. Især havnearealerne udbygges med tusindvis af kvadratmeter. Men ifølge en af landets store ejendomsudviklere er der ofte for meget fokus på profit og bundlinje fremfor at skabe spændende og unikke ejendomme.

Hos Byggeselskab Mogens de Linde undrer direktør, Klaus Bendix Poulsen, sig over, at ingen tilsyneladende har øje for andet end profit, når det gælder ud- og ombygningen af de store byer.

Han stiller derfor fire spørgsmål om kvalitet og visioner i de nybyggerier, man for tiden ser skyde op: Hvor er ’den røde tråd’ i byggeriet, som mange politikere taler om, og er beslutningstagerne i de enkelte kommuner rustet til at tage beslutninger om byggeriet? Er vinderen af et givent udbud den rette, hvis det alene er den højeste pris, der gælder? Bør flest mulige etagemeter fra byggeherre være lig med kvalitet? Og er kommunerne ved at give køb på byernes arkitektoniske sjæl?

”Bevares, der findes fantastiske byggeprojekter i både Danmark og udlandet, og vi har dygtige arkitekter og kompetente, faguddannede byggefolk ansat i danske virksomheder, som udfører fantastiske opgaver. Men det er ikke normen for hovedparten af de nye byggerier, istandsættelser og projekter som finder sted rundt omkring i Danmark,” siger Klaus Bendix Poulsen.

”Tænk, hvis vi kunne tage os selv i at sige WOW, her er kant, hvor er ejendommen dog flot og veludført. Hvor mange gange har du som gående borger, cyklist eller bilist vendt rundt på vejen eller fortovet og drejet øjnene retur på et nyopført byggeri igen, og sagt WOW, jeg SKAL bare ind for at se den bygning indvendigt!”

Vi udfører kvalitetsbevidste istandsættelser med respekt for den enkelte bygning, som har hver sin historie.Klaus Bendix Poulsen, Byggeselskab Mogens de Linde
Bevar kulturarven

Byggeselskab Mogens de Linde har altid gået mod strømmen, både ved nybyggeri og særligt ved istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger.

”Vi udfører kvalitetsbevidste istandsættelser med respekt for den enkelte bygning, som har hver sin historie. Udfordringen er blot, at der er færre af disse ejendomme i udbud, efterhånden som de ældre charmerende bygninger desværre nedrives og erstattes af nye ’boligkasser’ i henholdsvis Aarhus og København,” forklarer Klaus Bendix Poulsen.

Et kig ind i Byggeselskab Mogens de Lindes ejendomsportefølje afslører en række ikoniske og historiske bygninger, som allerede har fået en kærlig overhaling, heriblandt Graven 23-25, Pakhuset på Skovvejen 2, Åboulevarden 22, det tidligere Aarhus Kongreshus på Amaliegade 23, Sukkerhustoften på Jægergårdsgade 118-122 og ikke mindst Centralværkstedet i Aarhus C.

I øjeblikket er Byggeselskab Mogens de Linde i fuld gang med at udvikle og istandsætte Kuglegården i København og dernæst venter Bryggergården ved Kastrup som kommende projekt, hvor Byggeselskab Mogens de Linde gennemfører istandsættelser af de fredede bygninger med respekt for historien, således den danske kulturarv kan bevares.

”Når vi arbejder med eksisterende bygninger, tager vi altid udgangspunkt i den historie, der følger med. Det er ofte langt mere interessant at bevare og renovere bygningernes oprindelige udtryk fremfor blot at rive dem ned og bygge nyt,” udtaler Klaus Bendix Poulsen.

Hold stilen

Det er naturligvis ikke alle bygninger, der kan bevares, men direktøren efterlyser en anden indgangsvinkel, da mange ældre, charmerende bygninger desværre nedrives og erstattes med intetsigende klodser, der bankes op i byernes midte.

Frederiksbjerg i Aarhus er en modsætning hertil og et godt eksempel på, hvordan det er muligt at gå mod strømmen. Studerende, familier og ældre flokkes om boligerne i områdets historiske bygninger og charmerende byhuse.

Her dufter af kvalitet og charme, selv om mange bygninger har rundet 100 år eller mere, og området hører stadig til blandt de mest efterspurgte i Centrum. Måske ikke tilfældigt?

Onsdage og lørdage søger århusianerne og udefra kommende borgere til lokal markedsdag på Ingerslev Boulevard, der strækker sig som en kile gennem bydelen. Boulevarden er omkranset af skønne ældre etageejendomme med flotte detaljer, der vidner om bydelens historie.

I nær fremtid bliver området på Frederiksbjerg beriget med et nyt boligprojekt; Den Runde Karré, der adskiller sig med sin originale arkitektur men samtidig formår at træde ind som en naturlig tilføjelse til områdets ånd.

Skal man bygge nyt i det område, følger der et stort ansvar med. Det er kongstanken hos Byggeselskab Mogens de Linde. Det gode byggeri er med til at gøre en by til noget særligt. Det er netop den effekt Byggeselskab Mogens de Linde gerne vil opnå i deres byggeri.

”Vi bliver stolte, når folk ser kvalitet i bybilledet og siger, at det må være Byggeselskab Mogens de Linde, som ejer den ejendom. Det er et dejligt kvalitetsstempel,” siger Klaus Bendix Poulsen og fortsætter:

”Vi opfører ejendomme, der er eftertragtede at bo og opholde sig i, både til private boliglejere såvel til vores erhvervslejere. Byggerier, som vi kan være stolte af, også om 50 år eller 100 år!”

HISTORIEN

Samme strategi siden 1975... læs om vores historie her

Lorem iðsum

Relaterede artikler

Dato05. juni 2019
Type
  • Artikler
Den helt særlige feriebolig
Øer Maritime
Dato02. oktober 2018
Type
  • Artikler
  • Projekter
Quintus Bastion
Dato02. juli 2018
Type
  • Artikler
  • Projekter
Jens Baggesens Vej projektet