I dag bliver der både fejret bryllupper, holdt koncerter og samlet fagfolk fra hele verden til konferencer. Men sådan har hverdagen ikke altid set ud i Værkmestergade i hjertet af Aarhus. Gennem 150 år blev her klargjort og repareret lokomotiver til de danske jernbaner, og det er stadig tydeligt at se. For selv om Centralværkstedet i dag fungerer som moderne eventhus, gør historien opmærksom på sig selv overalt i det gamle byggeri.

Hen over gårdspladsen mellem de 160 år gamle bygninger løber stribevis af jernbaneskinner. De fortsætter ind under de meterhøje vognporte med sprossevinduer i Centralværkstedets facade og videre i betongulvet indenfor. Her er tonstunge lokomotiver og godsvogne i årtier blevet kørt ind til reparation og vedligeholdelse, og her har arbejdssjak i årevis knoklet med at smøre, pudse, justere og montere maskindele på togene. Det samme gælder i Smedien – bygningen på den anden side af gårdspladsen – hvor en enorm smedejernspejs minder om, at der år ind og år ud er blevet smedet og svejset materiel til lokomotivværkstedet.

”Det er unikt, at man har bevaret de her historiske og charmerende bygninger. I store dele af Aarhus er gamle bygninger revet ned til fordel for nybyggeri, så der er ikke mange steder, hvor man kan opleve noget som Centralværkstedet mere. Det er en uberørt perle i hjertet af byen, og her er en anden stemning end i resten af Aarhus: Her er stille, men man kan mærke byen summe rundt om os,” siger Anne Katrine Grove, venuechef og daglig leder af Centralværkstedet, om de fredede industribygninger.

"Der kommer ofte historieinteresserede mennesker forbi for at se stedet. Mange gange kender de det fra deres forældre eller bedsteforældre, som har arbejdet her, og så kommer de for at se, hvordan her nu ser ud. De fortæller os historier, som de selv har fået fortalt, eller minder, som de husker fra barndommen. Men der er også mange uden et personligt forhold til bygningen, der kommer forbi, fordi de er interesseret i historien,” siger Anne Katrine Grove.

Hun har gennem årene hørt mange personlige fortællinger om livet på Centralværkstedet, som det var, dengang arbejdssjak i træsko og olieplettede kedeldragter havde deres daglige gang på grunden, og hvor stedet genlød af hvinende hjul på skinner og hammer mod jern i den buldrende esse. 

”Vi har flere gange hørt folk bemærke, at det er dejligt at se kvinder hernede, for i gamle dage var de ikke velkomne her – medmindre de kom med lønnen ovre fra kontoret, for så var det jo en anden sag,” siger hun med et grin og tilføjer:

”Det er pudsigt, fordi her i dag arbejder flere kvinder end mænd. Men det er også spændende at opleve den interesse, der er for stedet. I mange år har det her jo været en af Aarhus’ største arbejdspladser, og på den måde er stedet stadig meget lokalt forankret, når historien i den grad lever videre.”

Centralværkstedet er i dag landets ældste bevarede jernbaneværksted. Det blev bygget, da Jylland i 1862 fik sin første jernbanestrækning på ruten Aarhus-Langå-Randers. I 1870’erne og 1880’erne kom der jernbanefærger over Lillebælt og Storebælt, og jernbanenettet voksede over hele landet. Det samme gjorde behovet for reparationer. Centralværkstedet fik sit nuværende navn, da staten i 1880 overtog de private jernbaner og etablerede DSB. Samtidig fik det status som hovedværksted for reparationer og vedligehold for hele Jylland og Fyn. I årene omkring 1930 blev der gennemført 7-8000 vognreparationer om året på Centralværkstedet. Antallet af beskæftigede voksede og nåede i 1949 sit højdepunkt med cirka 1850 ansatte. Centralværkstedet var som sin egen bydel midt i Aarhus. Op mod årtusindeskiftet blev Centralværkstedet gradvist nedlagt, og i starten af 00’erne overtog Byggeselskab Mogens de Linde bygningerne og satte dem i stand med respekt for historie og håndværksmæssige traditioner. Et arbejde, der blev anerkendt med Aarhus Kommunes renoveringspris, fordi det ”fremhæver på bedste vis de meget karakterfulde bygninger og rum.”

Den historie fornemmer man med al tydelighed, når man træder indenfor i Centralværkstedet. På væggene hænger meterhøje akustikplader beklædt med fotografier fra værkstedets spæde år og storhedstid. Ud over at gøre akustikken i det enorme, højloftede rum velegnet til store selskaber, har det også en anden effekt, fortæller Anne Katrine Grove. 

”Det hiver historien helt ind i lokalet og gør den nærværende. Vi kan se, at det udover at skabe stemning også åbner for en masse gode samtaler. Billederne viser en del af historien, som man måske ikke ellers tænker over, når man træder ind i rummet, og mange gæster henvender sig til os og er nysgerrige efter at høre mere. Når vi har internationale konferencer, beder værterne som regel om, at en af os fra Centralværkstedet kommer op på scenen for at introducere bygningen og fortælle om stedets specielle historie,” siger hun.

Interessen for bygningens historie hænger ifølge venuechefen sammen med en generelt stigende interesse for lokaler, der skiller sig ud fra mængden.

”Vi begynder at se, at folk gerne vil have ”Instagram-venlige” lokaler. En konference er ikke længere bare noget, der foregår i et mødelokale. Det skal sætte tanker i gang, og man bruger venuet på en helt anden måde. Her kan vi sætte nogle andre rammer end alle andre i Aarhus, for der er allerede en fortælling, man kan arbejde videre på. Det er den gode historie og bæredygtighed, der er efterspurgt, og der lever Centralværkstedet og Smedien fuldt ud op til det hele,” forklarer hun.

Der er rift om at booke de historiske eventlokaler. Allerede i 2018 havde Comwell mere end 35.000 gæster i Centralværkstedet og Smedien, og vækstraten for eventhusets to bygninger var tocifrede. Efter nogle år med coronarestriktioner og nedlukninger er interessen igen enorm – med Anne Katrine Groves ord er telefonerne rødglødende, og bookingerne rækker allerede halvandet-to år ud i fremtiden for både bryllupper, konfirmationer, firmafester og konferencer.

”Bygningerne appellerer til de fleste, fordi de netop er så anderledes. Der er et helt særligt unikt og råt udtryk, som de fleste falder for med det samme,” forklarer Anne Katrine Grove. 

Hun tilføjer med et grin, at meget af det, som gør stedet charmerende, af og til skaber sjove udfordringer for det arbejde, der foregår bag kulissen. En af tingene er den brostensbelagte gårdsplads, hvor der stadig løber togskinner igennem. 

”Brostenene er ikke det nemmeste underlag at transportere vogne med mad henover, så det er altid sjovt og tager sin tid, når vi skal køre mad fra produktionskøkkenet i den ene bygning til de spisende gæster i den anden bygning, eller når vi transporterer gaver til hotellet for brudeparret. Men vi ved, at det tager ekstra lang tid, så selv om det er besværligt, er det det hele værd. Det er en del af charmen ved det her sted, for så flotte og stemningsfulde bygninger får man ikke, hvis alt er nyt og poleret,” siger Anne Katrine Grove.