Kvänum udvider på Østbanetorvet: "Det gamle pakhus er super spændende for os"

Dato05. oktober 2021
Type
  • Lejernyt
Dato05. oktober 2021
Type
  • Lejernyt

”Det er super skønt som indretningsarkitekt at være i et hus, der indbyder til leg – og det gør denne her bygning,” siger indehaver af Kvänum i Danmark Joelina Løkke om Østbanepakhuset, hvor Kvänum netop har udvidet sit showroom med 500 kvadratmeter.

Tanken var egentlig, at de skulle dele førstesalen med flere samarbejdspartnere, men Kvänum endte med at tage det hele selv, da de fik mulighed for at udvide deres showroom med 500 kvadratmeter i Østbanepakhuset. 

”Det gamle pakhus er super spændende for os. En ting er selve beliggenheden ved havnen, hvor der er et fantastisk miljø, noget andet er selve huset. For det er vigtigt for os, hvilken type bygning, vi holder til i,” siger Joelina Løkke, indretningsarkitekt og indehaver af Kvänum i Danmark.

Kvänum hører til en af de få virksomheder, der indretter og istandsætter så forskellige bygninger som det over 300 år gamle Frijsenborg Slot, en Arne Jacobsen-villa fra 1960’erne og helt nybyggede modulhuse. I det nye, store showroom har den svenske virksomhed, der især er kendt for sine prisbelønnede snedkerkøkkener, kunnet indrette sig, så besøgende får fornemmelsen af et rigtigt hjem. Her er både plads til at vise klassisk og romantisk stil med sprossede låger og svungne udskæringer og til at vise moderne, minimalistiske udtryk med store flader og skjulte greb.

”Kvänum er et snedkeri, der fylder 100 år næste år. Vi sælger ikke kun løsninger, der er moderne lige nu, vi sælger tidstypiske og langtidsholdbare løsninger, som er tilpasset arkitekturen i den enkelte bolig. Hvordan ser vinduerne og de indvendige døre ud, hvilke sprosser er der, hvilken tid, er det pågældende hus bygget i – det ser vi altid på,” forklarer Joelina Løkke.

Kvänums egen historie som snedkeri, kommer til sin ret i det gamle pakhus, hvor det bliver tydeligt, hvordan låger, reoler og greb kan tilpasses arkitekturen i den enkelte bolig.Kvänums egen historie som snedkeri, kommer til sin ret i det gamle pakhus, hvor det bliver tydeligt, hvordan låger, reoler og greb kan tilpasses arkitekturen i den enkelte bolig.

Pakhuset ligger centralt på den gamle havnefront i et område, der er under stor udvikling med indgangen til den nye bydel Aarhus Ø og letbanen lige uden for døren – nøjagtig som den forandring, byen gennemgik, da pakhuset blev bygget for snart 125 år siden.

Det blev opført i 1897 som pakhus til den nye stationsbygning og toglinje, der få år tidligere var indført mellem Aarhus og Ryomgård for at sikre gode handelsforbindelser med Djursland. Østbanegården, som den nye station hed, lå dengang i udkanten af Aarhus. Herfra tog man drochevogne på udflugt til Riis Skov eller ind til byen, hvis man kom med toget fra Djursland. Først senere blev Østbanen koblet på den øvrige togtrafik til og fra Aarhus, men det var fortsat her, at Ryombanens tog blev lastet og pakket. Bygningen fungerede som jernbanepakhus indtil 1990, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog den i dag bevaringsværdige ejendom og satte den i stand.

For Kvänum er pakhusets særlige historie ikke bare en spændende kuriositet. Den har betydning for valget af lokation, for den underbygger virksomhedens egne værdier.

”Havnemiljøet og den gamle lagerbygning giver så meget mening historiemæssigt, men også i kraft af den røde bygning, for vi er jo et svensk firma og bliver også produceret oppe i Sverige, og bygningen fortæller så meget om, det vi laver, og også om vores historie,” fortæller Joelina Løkke.

Hun fremhæver den falurøde farve, som Østbanepakhusets træværk er malet i. For det leder tankerne hen på de karakteristiske svenske rødmalede træhuse og understreger Kvänums egen historie. Virksomheden blev grundlagt i Sverige i 1923 af Gustav Johansson, som blev oplært i sin fars trælast og siden åbnede han sin egen tømmervirksomhed og specialiserede sig i køkkener. Kvänums køkkener og inventar findes i dag i alt fra slotte og liebhaverlejligheder til villaer og sommerhuse og i nybyggerier som det moderne Malmø-vartegn Turning Torso. Som Kvänum selv fortæller, gør det historien om virksomheden til en del af historien om, hvordan det moderne Sverige blev til.

Det røde træværk var en del af det oprindelige pakhus og er derfor brugt i de nye trappetårne, som kom til under istandsættelsen af pakhuset, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen i 1990. Det røde træværk var en del af det oprindelige pakhus og er derfor brugt i de nye trappetårne, som kom til under istandsættelsen af pakhuset, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen i 1990.

Selv om pakhuset er en del af aarhusiansk industrihistorie, var det et oplagt valg for Kvänum. De skrå gulve og synlige bjælker under loftet er med til at vise, hvad virksomheden står for.

”Kvänum er udviklet fra at være et lille snedkeri, der holder på traditionerne, til at kunne være med på det nyeste nye. Det handler også om at friske det eksisterende op eller sætte det i stand, for vi behøver ikke rive ned og bygge nyt, hvis det gamle kan endnu. At være i et gammelt pakhus er en god måde at vise, hvordan vi indretter køkkener, badeværelser og andre rum. For vi løser netop de her opgaver i gamle bygninger, hvor tingene er skæve og skrå,” siger Joelina Løkke.

Mange af de kunder, der kommer til Kvänum, interesserer sig for historie og håndværk, og de fleste har ældre boliger. Kvänum tager udgangspunkt i husets arkitektur, og når der er tale om fredede ejendomme, arbejder virksomheden sammen med Slots- og Kulturstyrelsen om at tilpasse og håndmale inventaret, så det stemmer med det oprindelige hus.

”At være i et gammelt pakhus er en god måde at vise, hvordan vi indretter køkkener, badeværelser og andre rum. For vi løser netop de her opgaver i gamle bygninger, hvor tingene er skæve og skrå,” siger Joelina Løkke, indehaver af Kvänum i Danmark.”At være i et gammelt pakhus er en god måde at vise, hvordan vi indretter køkkener, badeværelser og andre rum. For vi løser netop de her opgaver i gamle bygninger, hvor tingene er skæve og skrå,” siger Joelina Løkke, indehaver af Kvänum i Danmark.

”Man er nødt til at være omhyggelig, når man indretter i gamle huse, for man kan jo ikke bare skære i søjlerne eller ødelægge vinduesbundstykkerne. Når vi indretter showroom i en bevaringsværdig bygning som Østbanepakhuset bliver det jo som en kulisse, men det er fint, for sådan er det jo også, når vi indretter kundernes boliger – der er af og til en søjle, noget stuk eller andet at tage hensyn til, og så bygger vi rundt om det,” forklarer hun.  

Kvänum holdt tidligere til i en bygning fra 1980’erne ved Åboulevarden. Den beliggenhed lukkede Kvänum i 2012, og da Joelina Løkke efter at have overtaget ledelsen startede Kvänum op i Aarhus igen, installerede hun i første omgang forretningen i en klassisk bygning på Skt. Pauls Kirkeplads. Hun ville finde en lokation, som kunne yde Kvänums historie og værdier retfærdighed. Den fandt hun i Østbanepakhuset, og det er også årsagen til, at Kvänum valgte at udvide til i alt 650 kvadratmeter, da muligheden bød sig.

”Når du går rundt i pakhuset, kan du opleve de forskellige stemninger, som Kvänum kan bidrage med, og det er vigtigt for os, så vores kunder kan finde præcis det, de føler sig hjemme i. Vi er alle forskellige og bor på forskellige måder i forskellige huse og lejligheder, og derfor er det vigtigt for os at kunne vise den mangfoldighed i vores udstilling. Det er super skønt som indretningsarkitekt at være i et hus, der indbyder til leg, og det gør pakhuset,” forklarer hun.

Se alle billederne fra Kvänums showroom i Aarhus