I sporene på det gamle Arsenaløen: To bliver til en – og Arsenalet opstår

Anden del
Dato25. marts 2026
Type
  • Arsenalet
Kanoneftersyn af Fregatten F352 Peder Skrams store 127 mm-kanoner ved Forsvarets kanonværksted i 1979 (bygningen er i dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet). Kilde: Forsvarsgalleriet
Kanoneftersyn af Fregatten F352 Peder Skrams store 127 mm-kanoner ved Forsvarets kanonværksted i 1979 (bygningen er i dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet). Kilde: Forsvarsgalleriet
Dato25. marts 2026
Type
  • Arsenalet
I århundreder har Arsenaløen været porten til flådens hverdag og Danmarks teknologiske udvikling. Det var her, kongen valgte at udvide sin flåde og sikre et stærkt forsvar i 1600-tallet, og her man 300 år senere opførte et kanonværksted, der kunne klargøre tungt artilleri til flådens største fartøjer.

Da Værkstedshallen i Arsenalet blev opført i 1959 som kanonværksted, var det igen udtryk for ny innovation på Arsenaløen – fra sejl og damp til stål og teknik. Det vender vi tilbage til, for historien under fundamentet går århundreder tilbage.
 
På marinens gamle kort kan man se, hvordan Arsenaløen har udviklet sig over tid. Oprindeligt var her åbent hav mellem Sjælland og Amager, men i 1600-tallet begyndte man på kongens ordre at opmudre små øer af den sandede havbund og udvikle det, der i dag udgør Holmen med en håndfuld øer i forskellige størrelser.

Arsenaløen var oprindeligt ganske lille og rakte kun få meter uden for ydermurene af Kuglegården – det storslåede bygningskompleks, som blev opført i 1740’erne og i dag ligger på Arsenaløens vestligste bred. Søarsenalet, som det oprindeligt hed, var opbevaringssted for kanonkugler og andet ammunition.  

I slutningen af 1700-tallet kom der gang i flere opfyldninger øst for Arsenaløen. Her havde det daværende Pram- og Stenførerlaug fået tilladelse til at opføre et materieldepot på en mindre opmudret ø. Ud af dette opstod den lille Pramlaugets Ø. Flere opfyldninger fulgte de kommende år – man brugte blandt andet affald fra byens lossepladser og hvalknogler fra de hjemvendte grønlandstogter, der lagde til på den anden side af Trangraven med lasten fuld af fangst og handel fra Nordatlanten. Opfyldningerne gjorde med tiden Pramlaugets Ø landfast med Arsenaløen – de to øer blev til en, og siden 1837 har Arsenaløen haft sin nuværende form.
Zoomet ind. Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Zoomet ind. Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Zoomet ind. Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Arsenalø – eller Arsenaløen, som den hedder på mange gamle kort – er den næststørste af Holmens øer. Kilde: Forsvaret
Fra England til Arsenaløen
I 1800-tallet skød forskellige bygninger op på Arsenaløen. På det tidspunkt var især England fremme på beatet med udvikling af ny teknologi, og vi hentede meget af den nye teknologi til den danske flåde derfra, fortæller Søren Nørby og tilføjer, at det har afspejlet flere af de bygninger, der gennem årene har ligget på Arsenaløen, herunder tågeflaskemagasinet.
 
At der tilsyneladende ikke tidligere har ligget en stor bygning netop der, hvor Arsenalet ligger i dag, kan skyldes flere ting. Ad flere omgange var der planer om at opføre en matrosby i stil med Nyboder i området, men planerne blev aldrig realiseret. (Læs historien her).
 
”Det er lidt tilfældigt, hvilke bygninger der har ligget hvor. Man har selvfølgelig lavet planer undervejs, men man har ikke kunnet forudse, hvilke værksteder og bygninger til ny teknologi der i fremtiden ville blive brug for. På de gamle kort kan man se, at der er bygninger, som har erstattet hinanden, og dermed se, at ny teknologi har udfaset gammel,” siger Søren Nørby.
 
Han forklarer, at der blandt andet lå et sejlmagerværksted længere ude på Holmen, som blev overflødigt, da dampmaskinen holdt sit indtog. På samme måde er små værksteder på Arsenaløen over årene blevet opført og nedlagt eller har fået ny funktion.
På den måde har Arsenaløen og resten af Holmen været et spejl på den teknologiske udvikling, vi oplevede op til industrialiseringen.Søren Nørby, Marinehistoriker ved Forsvarsakademiet.
Kanoneftersyn af Fregatten F352 Peder Skrams store 127 mm-kanoner ved Forsvarets kanonværksted i 1979 (bygningen er i dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet). Kilde: Forsvarsgalleriet Kanoneftersyn af Fregatten F352 Peder Skrams store 127 mm-kanoner ved Forsvarets kanonværksted i 1979 (bygningen er i dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet). Kilde: Forsvarsgalleriet
Kanonværksted til tungt artilleri
Historien om Arsenaløen blev udvidet med endnu et væsentligt kapitel i 1959, da den karakteristiske bygning – i dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet - blev opført. Den højloftede bygning rummede et moderne værksted, der kunne sikre, at flådens fartøjer var forsynet med ny teknologi – herunder kanoner og andet tung artilleri. I 1979 blev Fregatten F352 Peder Skrams store 127 mm-kanoner eksempelvis bugseret ind i den store hal til hovedeftersyn. På den måde blev Arsenaløen igen et sted, hvor tradition mødte fremskridt.
 
I starten af 1990’erne blev flere af Forsvarets værfter på Holmen lukket, og flådestationen nedlagt. Stribevis af aktiviteter blev over de næste år flyttet ud af byen. I slutningen af 1990’erne købte Byggeselskab Mogens de Linde det tidligere kanonværksted af staten, da flere af bygningerne på det dengang lukkede Holmen kom til salg.
 
I den højloftede bygning, der i dag er en del af Arsenalet, åbnede en restaurant i 1998 under navnet Base Camp – det enorme kanonværksted gav plads til 600 siddende gæster. Stedet blev kendt blandt københavnerne for store fester, koncerter og andre events. Siden har bygningen blandt andet rummet et fitnesscenter.
 
De kommende år står den østlige del af Arsenaløen foran en ny transformation. Med respekt for historien udbygger Byggeselskab Mogens de Linde Arsenalet, så den bliver et naturligt supplement til det dynamiske område, som de seneste år har forvandlet sig fra et lukket militærområde til en bydel med boliger, erhverv, kreative uddannelsesinstitutioner og designvirksomheder. Et sted, hvor historie og nutid mødes.

Hvad er Arsenaløen?

En del af Holmen: Arsenaløen er den sydligste af Holmens øer – den første, man møder, når man kommer fra Christianshavn via Værftsbroen.

Fra hav til ø: Oprindeligt var området åbent hav mellem Sjælland og Amager. I 1600-tallet beordrede kongen opmudringer og opfyldninger, som gradvist skabte Holmens øer.

Navnet – og udvidelserne: Den oprindelige ø var lille og rummede kun Kuglegården, som kongens Søarsenal også blev kaldt. Den fik navnet Arsenaløen. I slutningen af 1700-tallet kom en mindre naboø til – Pramlaugets Ø – hvor stenførere og prammænd havde materieldepot. Flere opfyldninger betød, at de to øer smeltede sammen, og siden 1837 har Arsenaløen haft sin nuværende form og navn.

Arbejdsplads for Flåden: Arsenaløen husede gennem århundreder værksteder, depoter og tekniske anlæg, der afspejlede flådens udvikling.

Arsenalet: Folkehuset, Modelværkstedet og Værkstedshallen danner tilsammen Arsenalet. Værkstedshallen, der er den robuste bygning på Arsenalet blev opført i 1959 midt på Arsenaløen og fungerede i årtier som kanonværksted. Den blev siden kendt som restaurant og feststed under navnet Base Camp. I dag hedder bygningen Værkstedshallen og er en del af Arsenalet – der danner centrum for en ny bydel på Holmen.