I sporene på det gamle Arsenaløen: Fra ’brikkehus’ til Arsenalet
Første del
Dato25. marts 2026
Type
- Arsenalet
Dato25. marts 2026
Type
- Arsenalet
I århundreder har Arsenaløen været porten til den danske flåde og til en del af Danmarks teknologiske udvikling. Som den første af Holmens øer, når man kommer fra Christianshavn, har den været arbejdsplads for tusinder af håndværkere og teknikere. Hver dag passerede de her det såkaldte brikkehus og værksteder, hvor ny teknologi tog form.
Holmen er igen under forvandling. Hvor flådens håndværkere engang byggede skibe, fremstillede ammunition til flåden og testede ny teknologi, vokser der nu en ny bydel frem på den sydligste af Holmens øer, Arsenaløen. Midt i det hele ligger Arsenalet. Her finder man Værkstedshallen, den markante bygning der i årtier husede Forsvarets kanonværksted og blev senere kendt af københavnerne som et festligt mødested under navnet Base Camp. Nu får det gamle værksted igen en central rolle.
Mange kender bygningen, men færre ved, at øen under den hedder Arsenaløen. Her blev nyt land for flere hundrede år siden skabt på kongens ordre, og her har den danske flåde holdt til gennem mere end 300 år.
Holmen er igen under forvandling. Hvor flådens håndværkere engang byggede skibe, fremstillede ammunition til flåden og testede ny teknologi, vokser der nu en ny bydel frem på den sydligste af Holmens øer, Arsenaløen. Midt i det hele ligger Arsenalet. Her finder man Værkstedshallen, den markante bygning der i årtier husede Forsvarets kanonværksted og blev senere kendt af københavnerne som et festligt mødested under navnet Base Camp. Nu får det gamle værksted igen en central rolle.
Mange kender bygningen, men færre ved, at øen under den hedder Arsenaløen. Her blev nyt land for flere hundrede år siden skabt på kongens ordre, og her har den danske flåde holdt til gennem mere end 300 år.
Arsenaløen og området rundt om har været enormt vigtig for København gennem århundreder. Holmen var en af Danmarks største arbejdspladser fra 1600-1900-tallet. Min gamle chef kaldte det et innovativt teknologisk center, for det var her, man kunne finde den nye teknologi – blandt andet landets første dampmaskine.Søren Nørby, Marinehistoriker ved Forsvarsakademiet
Hver fjerde københavner var økonomisk afhængig af Holmen
År ud og år ind summede det af aktivitet på Arsenaløen. Gennem tiden har der i øens østlige ende ligget depoter og et petroleumslager, men også bygninger som brikkehus, tågeflaskemagasin og skure til fremstilling af dampbarkasser. I dag er det begreber, som de færreste af os kender. Dengang var det bygninger med funktioner, der afspejlede flådens teknologiske udvikling og formåen, forklarer Søren Nørby og tilføjer, at aktiviteterne har haft betydning for industrialiseringen i Danmark.
Og som landets største arbejdsplads har området haft betydning for manges hverdag. I 1700-tallet var cirka 25 procent af Københavns befolkning afhængige af indtægter fra Holmen, påpeger Søren Nørby. Hvor hæren var spredt ud over hele landet, holdt flåden til netop her i mere end 300 år. På den måde har Arsenaløen og de øvrige kunstige øer spillet en enorm rolle for tusindvis af danskere gennem generationer.
Og som landets største arbejdsplads har området haft betydning for manges hverdag. I 1700-tallet var cirka 25 procent af Københavns befolkning afhængige af indtægter fra Holmen, påpeger Søren Nørby. Hvor hæren var spredt ud over hele landet, holdt flåden til netop her i mere end 300 år. På den måde har Arsenaløen og de øvrige kunstige øer spillet en enorm rolle for tusindvis af danskere gennem generationer.
Et ’brikkehus’ med afgørende betydning
Et af de steder stort set alle kom forbi i deres daglige gang på Holmen, var det såkaldte brikkehus. Gamle kort viser, at det lå på Arsenaløen og var noget af det første, man passerede, når man kom ad broen. I brikkehuset meldte alle Holmens arbejdere sig hver morgen for at hente og aflevere en såkaldt kontrolbrik, som kunne dokumentere, at de var mødt på arbejde – og igen ved fyraften vise at de havde gennemført arbejdsdagen. Havde man ingen brik, når dagen var slut, betød det, at man var mødt for sent – og så var der ingen løn.
”Hvis man kom for sent tilpas mange gange, røg man i arresten og fik så og så mange dage på vand og brød,” siger Søren Nørby.
Flådens arresthus lå yderst på den fjerneste af Holmens øer og var i brug frem til 1970.
”Men man sagde ikke, at man var i fængsel – i hvert fald ikke i nyere tid. Man sagde, at man var ’hos Morten’. Det hed arrestforvareren gennem de sidste cirka 30 år af fængslets eksistens. Så hvis man var ’hos Morten’, så var den ikke helt god,” siger Søren Nørby.
”Hvis man kom for sent tilpas mange gange, røg man i arresten og fik så og så mange dage på vand og brød,” siger Søren Nørby.
Flådens arresthus lå yderst på den fjerneste af Holmens øer og var i brug frem til 1970.
”Men man sagde ikke, at man var i fængsel – i hvert fald ikke i nyere tid. Man sagde, at man var ’hos Morten’. Det hed arrestforvareren gennem de sidste cirka 30 år af fængslets eksistens. Så hvis man var ’hos Morten’, så var den ikke helt god,” siger Søren Nørby.
Nye bygninger med ny teknologi
Med tiden opførtes flere mindre bygninger på Arsenaløen. Blandt andet et såkaldt tågeflaskemagasin.
”Lige før Første Verdenskrig udviklede man det, der kaldes tågeslør. Det er en kunstig tåge, man kan gemme sig bag i kamp eller under angreb,” forklarer Søren Nørby.
Tågeslør eller røgslør bruges stadig den dag i dag til at gøre det vanskeligt for fjenden at se et bestemt område eller objekt. Det kan udlægges på mange måder – f.eks. med dåser, bomber eller granater. Men i begyndelsen af 1900-tallet var det en ny opfindelse.
”I starten skabte man det ved at proppe vådt brænde i kedlerne, så der kom sort røg op ad skorstenen. Men med tiden fandt man ud af at fremstille det kunstigt og opbevare det på flaske – nærmest ligesom gasflasker. Dem opbevarede man på flådens skibe, så man kunne lægge tågeslør ud, skjule sig og komme væk uden at blive set,” forklarer Søren Nørby.
På historiske kort kan man se, at Forsvarets kanonværksted (I dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet) i slutningen af 1950'erne bliver opført midt på Arsenaløen lige ved siden af Tågeflaskemagasinet, som fortsat var i brug i midten af forrige århundrede.
Læs mere om Arsenalet og Arsenaløen i anden del af fortællingen …
”Lige før Første Verdenskrig udviklede man det, der kaldes tågeslør. Det er en kunstig tåge, man kan gemme sig bag i kamp eller under angreb,” forklarer Søren Nørby.
Tågeslør eller røgslør bruges stadig den dag i dag til at gøre det vanskeligt for fjenden at se et bestemt område eller objekt. Det kan udlægges på mange måder – f.eks. med dåser, bomber eller granater. Men i begyndelsen af 1900-tallet var det en ny opfindelse.
”I starten skabte man det ved at proppe vådt brænde i kedlerne, så der kom sort røg op ad skorstenen. Men med tiden fandt man ud af at fremstille det kunstigt og opbevare det på flaske – nærmest ligesom gasflasker. Dem opbevarede man på flådens skibe, så man kunne lægge tågeslør ud, skjule sig og komme væk uden at blive set,” forklarer Søren Nørby.
På historiske kort kan man se, at Forsvarets kanonværksted (I dag kendt som Værkstedshallen i Arsenalet) i slutningen af 1950'erne bliver opført midt på Arsenaløen lige ved siden af Tågeflaskemagasinet, som fortsat var i brug i midten af forrige århundrede.
Læs mere om Arsenalet og Arsenaløen i anden del af fortællingen …
Hvad er Arsenaløen?
En del af Holmen: Arsenaløen er den sydligste af Holmens øer – den første, man møder, når man kommer fra Christianshavn via Værftsbroen.
Fra hav til ø: Oprindeligt var området åbent hav mellem Sjælland og Amager. I 1600-tallet beordrede kongen opmudringer og opfyldninger, som gradvist skabte Holmens øer.
Navnet – og udvidelserne: Den oprindelige ø var lille og rummede kun Kuglegården, som kongens Søarsenal også blev kaldt. Den fik navnet Arsenaløen. I slutningen af 1700-tallet kom en mindre naboø til – Pramlaugets Ø – hvor stenførere og prammænd havde materieldepot. Flere opfyldninger betød, at de to øer smeltede sammen, og siden 1837 har Arsenaløen haft sin nuværende form og navn.
Arbejdsplads for Flåden: Arsenaløen husede gennem århundreder værksteder, depoter og tekniske anlæg, der afspejlede flådens udvikling.
Arsenalet: Folkehuset, Modelværkstedet og Værkstedshallen danner tilsammen Arsenalet. Værkstedshallen, der er den robuste bygning på Arsenalet blev opført i 1959 midt på Arsenaløen og fungerede i årtier som kanonværksted. Den blev siden kendt som restaurant og feststed under navnet Base Camp. I dag hedder bygningen Værkstedshallen og er en del af Arsenalet – der danner centrum for en ny bydel på Holmen.
Fra hav til ø: Oprindeligt var området åbent hav mellem Sjælland og Amager. I 1600-tallet beordrede kongen opmudringer og opfyldninger, som gradvist skabte Holmens øer.
Navnet – og udvidelserne: Den oprindelige ø var lille og rummede kun Kuglegården, som kongens Søarsenal også blev kaldt. Den fik navnet Arsenaløen. I slutningen af 1700-tallet kom en mindre naboø til – Pramlaugets Ø – hvor stenførere og prammænd havde materieldepot. Flere opfyldninger betød, at de to øer smeltede sammen, og siden 1837 har Arsenaløen haft sin nuværende form og navn.
Arbejdsplads for Flåden: Arsenaløen husede gennem århundreder værksteder, depoter og tekniske anlæg, der afspejlede flådens udvikling.
Arsenalet: Folkehuset, Modelværkstedet og Værkstedshallen danner tilsammen Arsenalet. Værkstedshallen, der er den robuste bygning på Arsenalet blev opført i 1959 midt på Arsenaløen og fungerede i årtier som kanonværksted. Den blev siden kendt som restaurant og feststed under navnet Base Camp. I dag hedder bygningen Værkstedshallen og er en del af Arsenalet – der danner centrum for en ny bydel på Holmen.
Relaterede artikler
Dato24. marts 2026
Type
- Arsenalet
Drømmen om en matrosby: Da Arsenaløen næsten fik sit eget Nyboder
Dato07. april 2025
Type
- Arsenalet
- Lejernyt
Nyt ældre aktivitetscenter er på vej på Holmen
