Den gamle Base Camp-bygning er med sit gamle kanonværksted så solidt bygget, at der kan lægges to etager ovenpå. Sammen med eksisterende bygninger kommer det til at udgøre Arsenalet – en del af Arsenaløens udvikling, hvor det tidligere forsvarsområde åbnes mere op.
 
I årtier blev der arbejdet med militær præcision og tungt artilleri i den store hal. Tonstunge kanoner blev bugseret ind til eftersyn og klargøring, og to traverskraner i loftet brugt til at løfte de svære komponenter.
 
Værkstedshallen er den gamle Base Camp-bygning på Arsenaløen. Den blev opført i 1959 og blev en del af Holmen, der siden 1600-tallet har været centrum for den danske flåde og gennem tre århundreder et lukket militært område midt i København.
 
Men i fremtiden får stedet en helt anden og langt mere åben karakter. Her skal være butiksliv, boliger og aktivitetscenter for byens ældre. Samtidig udvides den gamle bygning og skifter navn til Værkstedshallen, der sammen med Folkehuset og modelværkstedet udgør Arsenalet. Arsenalet på Holmen bliver et nyt område i hjertet af København.
 
Byggeselskab Mogens de Linde købte Værkstedshallen af staten i slutningen af 1990’erne, da Forsvaret rykkede ud, og det førhen så lukkede Holmen gradvist blev åbnet for offentligheden. Det samme gjaldt Kuglegården på den anden side af vejen. Modsat de flere hundrede år gamle og fredede bygninger på Kuglegården, er Værkstedshallen så robust konstrueret, at man nu har kunnet udvide den i højden.
 
“Det er lidt specielt at have en bygning, der er så solid, at man uden videre kan stable to etager ovenpå. Hallen er lavet til at kunne hejse meget tunge emner op – kanoner og andre komponenter. Den er armeret på kryds og tværs og støbt in situ. Det er en konstruktion, der ikke sådan lige giver sig,” siger arkitekt Johan Gjøde fra Gjøde & Partnere Arkitekter, som står bag tegningerne af både tilbygning og nye bygninger samt nye byrum på Arsenaløen.
 
Betonfundamenterne er flere meter dybe, for det var nødvendigt, med de belastninger, som Værkstedshallen skulle kunne håndtere. Blandt andet viser gamle billeder, hvordan store 127 mm-kanoner fra Fregatten F352 Peder Skram i 1979 blev bugseret ind i den højloftede hal til eftersyn. Bærende vægge og søjler er også robust bygget for at understøtte de traverskraner, der fra loftet håndterede tunge komponenter og andet på værkstedet.

Valget om at tilføje to etager på Værkstedshallen hænger sammen med visionen om en ny bydel med nye byrum.
På toppen af det gamle værksted etableres et gårdrum med have og fællesareal for de lejligheder, som får hjemme i de to nye etager.
 
Siden 1990’erne er Holmen gradvist blev åbnet og omdannet til nye funktioner. Med Arsenalet tager denne udvikling endnu et skridt, og også her er en af hovedtankerne at åbne bygningerne og give adgang til de historiske miljøer, forklarer Johan Gjøde.
 
Fra de nye lejligheder vil der være udsigt over Kuglegården og resten af det historiske Holmen samt det grønne areal med fodboldbaner, som i årtier har skabt et frirum på den vestlige del af Arsenaløen.

At udvikle et område som Arsenaløen er både spændende og udfordrende, forklarer Johan Gjøde og konstaterer:
 
”Det er 300 års historie, vi fortæller videre på.”
 
Derfor har der været en grundig dialog med kommunen, ligesom der er brugt tid på at studere de forskellige arkitektoniske karakteristika og byggetekniske metoder, som Holmen i forvejen rummer.
 
”Nogle af de karakteristika, som vi har taget udgangspunkt i, er de sammenbyggede tagformer, som man for eksempel ser på de gamle masteskure og kanonbådskure, som hører til de ældste bebyggelser på Holmen, og helt frem til nyere industribygninger med ovenlystag,” siger han.
 
Ligesom det er sket med de nye bygninger – Proviantgården og Trangravshusene – på Kuglegården, har han forsøgt at inddrage områdets historie i Arsenalet.
 
”Det er en helt særlig rationalitet, der har drevet udviklingen af Holmen. Det er jo ikke sådan nogle pyntede bygninger, som man ser andre steder i København. Det er en militær logik, der ligger bag bygningerne herude. Hvis man satte sig ned og skulle tegne det hele forfra med en anden funktion, ville man aldrig have tegnet det på den måde. Men der har været nogle specifikke funktionskrav, som har gjort, at det ene eller andet giver mening på lige præcis den måde,” siger han.
 
Det handler blandt andet om graden af gentagelser, uddyber han.
 
”Man har de her meget regulære facaderytmer. 20 eller måske endda 50 vinduer, der sidder fuldstændig ens over 100 meter lange facadestræk. Denne militære rationelle logik er helt særlig for netop Holmen,” siger han.
 
Langt hen ad vejen har det derfor handlet om at begrænse sig og prøve at gøre tingene simple for at videreføre den ånd og stemning, som kendetegner området, forklarer han.
 
”Det er fagligt udfordrende og forpligtende at fortælle videre på den kulturhistorie og det arkitektoniske formsprog, som er opstået ud af den meget stramme og funktionelle logik, som har præget udviklingen af Holmen.”