Historisk fabrik samler morgendagens virksomheder under samme tag

Det var her, Novo trådte sine barnesko og dannede grundlaget for Danmarks største medicinalvirksomhed. Nu rykker morgendagens innovative virksomheder ind på Jacobsens Hvide Fabrik, når Symbion skaber et spirende miljø for danske biotek og life science-virksomheder.

Det er udpeget som et af Danmarks 25 industriminder, og betragtes som et ikon for dansk biotek. Her – på Jacobsens Hvide Fabrik – lagde Novo for snart 100 år siden fundamentet for sin verdensomspændende medicinalvirksomhed og det, der siden blev til Novozymes. Selv om virksomheden for længst er vokset ud af fabrikken, kommer de historiske lokaler nu igen til at summe af innovation og opfindsomhed.

Efter Byggeselskab Mogens de Lindes gennemgribende renovering af anlægget, åbner Symbion i efteråret 2023 et ambitiøst vækstcenter for biotek, life science og bæredygtighed i de gamle lokaler.

”Der findes meget nybyggeri, men det har ikke så meget atmosfære som det her. Udfordringen ved nybyggeri er, at det ofte mangler charme, og derfor er svært at gøre rigtig ’iværksætteragtigt’. Det er vigtigt for os at kunne skabe en atmosfære, som man får energi af at være i,” forklarer Brian List, underdirektør i Symbion.

Symbion står bag flere kontorfællesskaber i København, der samler startups og iværksættere inden for udvalgte områder. Ved at give dem mulighed for at arbejde dør om dør og dele en række fællesområder, skaber Symbion de bedste betingelser for vidensdeling og samarbejde. Samtidig arbejder Symbion på at sikre forbindelse mellem Københavns Universitet, det etablerede erhvervsliv og iværksættere. Derfor er det også vigtigt at ligge centralt i byen, så der er nem adgang med cykel og offentlig transport for de mange studerende, som også kommer til at færdes i huset.

”Det er vigtigt for os, at der er meget fleksibilitet. Den ene dag har vi 20 virksomheder, den næste 40 og så pludselig 30, fordi nogle er vækstet og andre flyttet fra. Der er det vigtigt, at vi står med en bygning, som kan understøtte det behov, og den fleksibilitet er meget svær at finde i klassiske kontorbyggerier, hvor der ofte også er mange spildte kvadratmeter,” siger Brian List og understreger, at det har været afgørende, at Symbion selv har kunnet være med til at sætte sit præg på udformningen af den gamle medicinalfabrik.

Novos gamle fabrik rummer både betydelig industrihistorie og dansk designhistorie. Den er nemlig tegnet af Arne Jacobsen og går derfor også under navnet Jacobsens Hvide Fabrik – også selv om der egentlig er tale om en sammensmeltning af flere byggerier fra flere forskellige perioder.

Den ældste bygning på grunden fremstår med bindingsværk og blev opført i 1913 af Vasekilde Mejeri. I begyndelsen af 1930’erne blev bygningen opkøbt med det formål at udvide den til industrielt brug. Brødrene Harald og Thorvald Pedersen, som var begyndt at producere insulin, rykkede ind i det nedlagte mejeri og skabte Novo Terapeutisk Laboratorium. Til at tegne deres nye og moderne fabrik hyrer de den unge arkitekt Arne Jacobsen, og det bliver starten på et næste 40 år langt samarbejde mellem en af Danmarks vigtigste virksomheder og en af Danmarks vigtigste arkitekter. Bygningen er udvidet flere gange – hver gang med Arne Jacobsen ved tegnebordet – og består i dag af bygningerne Laboratoriet, funkisbygningen, Sporvognen og det seks etager høje Tårnet.

Symbion har haft meget specifikke krav til det nye life science og biotek-miljø på Frederiksberg. For de spirende biotek-virksomheder har brug for mere end kontorpladser. De skal også have adgang til laboratorier.

”Verden ændrer sig, og i dag er virksomheder mere indstillet på at dele kvadratmeter og udstyr, og det er man også begyndt at tænke over i biotekbranchen. Laboratorieudstyr er rasende dyrt, så hvis fire virksomheder kan deles om en centrifuge til en halv million kroner, kommer de længere for pengene. Der tegner sig en helt ny deleøkonomi indenfor det her område, og det kommer de nye laboratorier til at afspejle,” forklarer Brian List og tilføjer:

”Der er brug for ekstra meget loftshøjde, når man skal lave laboratorier, for det kræver mere ventilation, som fylder meget. Der er Jacobsens Hvide Fabrik optimal til formålet. For de muligheder finder man som regel kun i gamle lagerhaller eller produktionsvirksomheder, og de ligger sjældent centralt i byen.”

En anden ting, som især har gjort Jacobsens Hvide Fabrik interessant for Symbion, er den sjældne kombination af mange kvadratmeter og muligheden for det nyetablerede atrium, som Byggeselskab Mogens de Linde har skabt til at binde fabriksområdets fire bygninger sammen.

”Den mulighed, som atriet giver, er ikke noget man finder i andre bygninger. Atriet er super relevant for os, når vi samler mange virksomheder i et fællesskab. Det ligger lige langt fra alle bygninger, og det skaber et multifunktionelt samlingspunkt, hvor man kan mødes med andre, sætte sig med en kop kaffe eller tage en en-til-en-snak væk fra kontoret,” forklarer Brian List.

Når biotek-iværksætterne i efteråret 2023 rykker ind i Novos tidligere industrikompleks, vil der fortsat være masser af spor efter Arne Jacobsens funktionalistiske design. Den ikoniserede arkitekt stod nemlig også for fabrikkens interiør, og gennem hele den omfattende renovering er der taget nøje hensyn til hans særlige arkitektur, design og præg på bygningen. Dørgreb, belysning, skilte og møbler, som Jacobsen tegnede og fik udført i gedigne materialer bl.a. kobber, messing og teaktræ, er bevaret og vil igen være med til at danne ramme for dansk innovation og spirende erhvervsliv.