Bevaring af Arne Jacobsens spindeltrappe: Et stort skridt for arkitekturhistorien

Dato30. juni 2023
Type
  • Artikler
Dato30. juni 2023
Type
  • Artikler

I dette enestående kompleks på Nordre Fasanvej på Frederiksberg, også kaldet ’Jacobsens Hvide Fabrik’ finder vi en særlig perle - Spindeltrappen. Dette arkitektoniske mesterværk er et af de mest slående eksempler på Arne Jacobsens evne til at forene funktionalitet med skønhed. Trappens elegante, buede linjer og slanke konstruktion er ikke kun funktionelle men også yderst æstetiske. Det er et vidnesbyrd om Arne Jacobsens øje for detaljer og hans evne til at skabe harmoni mellem de forskellige elementer. 

Spindeltrappen er et modernistisk mesterværk arkitekter fra hele verden har valfartet til for at beundre, men som med mange historiske konstruktioner, har tiden slidt hårdt på trappen. For at sikre, at spindeltrappen ikke forfalder, og for at bevare dette vigtige stykke arkitektonisk historie, har Byggeselskab Mogens de Linde taget initiativ til at fjerne og omhyggeligt restaurere trappen, som en del af den store renovering af ejendommen. Dette er et krævende projekt, der involverer både håndværkere og eksperter inden for bevaring.

” Hvis man ikke tog sig af trappen nu, så ville den forfalde helt og til sidst ville den ikke kunne reddes. Man kan se at malingen falder af, og at der dannes kondens inde i trappeopgangen. Det betyder at samlinger og svejsninger ruster. Og hvis stålet rundt om glasset går i stykker, så smadres glasset også på et tidspunkt.”Lars Ole Hansen, Glarmester hos Snoer

Under restaureringsprocessen vil Spindeltrappen blive demonteret stykke for stykke og omhyggeligt renoveret. Hvert element vil blive behandlet med den største omhu for at sikre, at trappens oprindelige karakter bevares.

En af udfordringerne er, at det er buet glas. Det er jo dyrt at lave og varme glas op så det buer. Derfor skal vi passe på ikke kun fordi det skal bevares, men fordi det er teknisk svært at lave. Og så er det er jo sådan, de øverster glasstykker sidder i kit. Og det er udfordrende i sig selv fordi glasset sidder i spænd, så man skal have fjernet spændet rundt om glasset først. Det gør vi meget forsigtigt for at glasset ikke skal gå i stykker fordi det har en del år på bagen efterhånden – snart 90 år. Og indtil videre er alt kommet ned i hel tilstand uden, at det er blevet ødelagt.”Lars Ole Hansen, Glarmester hos Snoer
Jeg kan jo huske trappen som barn dengang jeg var 9-10 år gammel, når vi kørte forbi den. Og så er det jo sjovt og stå her i dag og være med til at give den nyt liv. siger Lars med et stort smil. ”Lars Ole Hansen, Glarmester hos Snoer

Dette projekt er ikke kun en investering i bevarelse af historisk arkitektur, men også en hyldest til Arne Jacobsens arv og den rolle, han spillede i dansk designhistorie. Med hans betydelige bidrag til både arkitektur og design er det kun passende, at hans værker, som spindeltrappen, behandles med respekt og omhu så kommende generationer kan beundre den. 

Når Spindeltrappen sættes op igen er den blevet restaureret tro mod sit originale udtryk og vil igen stå som et vartegn på Frederiksberg foran Jakobsens Hvide Fabrik.

Opdatering: Spindeltrappen nærmer sig færdiggørelse ved 'Jacobsens Hvide Fabrik'

Efter en omfattende restaureringsproces er Spindeltrappen blevet genopstillet ved 'Jacobsens Hvide Fabrik'. Trappen er blevet sandblæst og malet for at genskabe dens originale finish, og det buede glas er geninstalleret. Under restaureringen har der været stor fokus på at genbruge så mange af trappens originale dele som muligt for at bevare dens autenticitet. Få detaljer mangler før trappen vil stå helt færdig så den kan opleves af både lokale og besøgende arkitekturbeundrere. Men indtil da vil trappen blive pakket ind for at beskytte den mens resten af ejendommen færdiggøres. Dette har været en vigtig proces i bestræbelserne på at bevare et af Arne Jacobsens mest betydningsfulde arkitektoniske værker for fremtidige generationer.

Relaterede artikler

Dato08. juni 2023
Type
  • Artikler
3daysofdesign på Kuglegården
Dato27. januar 2023
Type
  • Artikler
Børsen Pleasure artikel "I respekt for Arne"