Nu begynder en ny storhedstid i Arne Jacobsens gamle industribygninger

Hvor Nordre Fasanvej møder Hillerødgade i et af Københavns gamle arbejderkvarterer ligger et nedslidt industribyggeri fra 1934. Det kan lyde gråt og kedeligt, men faktisk er det klinisk hvidt og særdeles spændende. Det er nemlig et skoleeksempel på rendyrket funktionalisme, tegnet af en ung Arne Jacobsen. Og så er det her, Novo er vokset op. Nu begynder den gennemgribende restaurering og udvikling af det ikoniske byggeri. Med stor respekt for arkitekten og historien vil Byggeselskab Mogens de Linde give stedet en tiltrængt kærlig hånd, så nye kræfter kan flytte ind og realisere deres visioner i Jacobsens Hvide Fabrik på Frederiksberg. 

I 1925 går brødrene Harald og Thorvald Pedersen så småt i gang med at fremstille insulin af friske bugspytkirtler fra okser og grise, som de får bragt med cykelbud fra Københavns Kvægtorv til deres kælderlaboratorie i Haralds hus på Fuglebakkevej. Thorvald er farmaceut. Harald er en opfindsom mekaniker, og kirtlerne bliver kørt gennem en hakkemaskine, hvorefter der bruges en sur alkohol til at udtrække insulinen. I 1932 rykker brødrene ud af kælderen og ind i et nedlagt mejeri på Nordre Fasanvej, hvor de grundlægger Novo Terapeutisk Laboratorium. Samtidig kontakter de en ung arkitekt ved navn Arne Jacobsen og beder ham om at tegne deres nye og moderne fabrik, der skal opføres i forlængelse af den gamle mejeribygning. Det bliver starten på et næsten 40 år langt samarbejde mellem en af Danmarks vigtigste virksomheder og en af Danmarks vigtigste arkitekter.

Funktionalismen opstår efter 1. verdenskrig som et modtræk til periodens populære historicisme, der blander flere tidligere stilretninger. Funktionalismen vil skabe nyt, ikke genbruge gammelt, så funkisarkitekterne benytter sig af tidens nye muligheder som at formstøbe i beton og lave buede former, to gennemgående kendetegn ved Arne Jacobsens arkitektur, også her på Fuglebakken. Det rundbuede glasparti i stueetagen var dengang så iøjnefaldende, at et folkeligt øgenavn nærmest var uundgåeligt, og der gik da heller ikke længe, før de ansatte begyndte at kalde facadebygningen for "Sporvognen". I dag er den kendt og beundret af arkitekter over hele verden. Jacobsens Hvide Fabrik er desuden berømt for sin udvendige spindeltrappe, der betragtes som endnu en genistreg fra funktionalismens foregangsmand.

I takt med, at Novo vokser, bliver fabriksområdet løbende udbygget, altid med Arne Jacobsen som arkitekt og garant for at sikre et helstøbt og sammenhængende anlæg. Selv da kantinen i 1952 skal forsynes med nye stole, bliver husarkitekten bedt om at sætte sig ved tegnebrættet og skabe en stol, som kan stables og er let at flytte rundt på. Således kommer Myren til verden. Den senere så berømte stol får sin debut i kantinen på sjette sal, som møbleres med de første 200 eksemplarer af designklassikeren.

Det er altså her på adressen, at Novo og senere Novozymes er vokset op og blevet verdensledere. Men i 2015 flytter koncernen til et nyt domicil i Bagsværd. I 2019 bliver arnestedet på Fuglebakken solgt til Byggeselskab Mogens de Linde, og selvom overtagelsen først officielt sker 1. februar 2021, kan byggeselskabet allerede nu disponere over størstedelen af ejendommen. Således har de første håndværkere netop iførst sig arbejdshandskerne – og der er nok at tage fat på.

 "Min umiddelbare indskydelse var, at det bliver et helvedes stort stykke arbejde," siger Mogens de Linde om sit førstehåndsindtryk og smiler ved tanken. "Men jeg kunne jo også med det samme se, at der var rigtig mange gode ting at bygge videre på. Det er jo en fantastisk spændende opgave. Ja, lokalerne er slidte, og det hele skal miljøsaneres og gøres tidssvarende i forhold til CO2-aftryk og energiforbrug, men samtidig er der en masse historiske og designmæssige kvaliteter, som virkelig er værd at bevare, og som gør det sjovt at arbejde med. Det er jo den slags byggerier, vi allerhelst vil beskæftige os med."

Hvert rum i det hvide industrikompleks er skabt til en bestemt funktion, men enkeltheden gør, at selvom et rum er tænkt som laboratorium eller værksted i 1934, kan det lige så vel fungere som kontor eller andet erhverv i dag. Arne Jacobsen har tegnet hele byggeriet både ude og inde – og ned i mindste detalje. Dørgreb, skiltning, belysning og møbler. Alt sammen designet af arkitekten selv og udført i gedigne kvalitetsmaterialer som messing, kobber, teaktræ og travertin, som er en natursten med et mindre poleret udtryk end marmor. En stor del af stedets oprindelige interiør er bevaret, og byggeriet fremstår derfor stadig som et skoleeksempel på gennemført funktionalisme.

"Det er jo en del af Danmarks kulturarv," siger Mogens de Linde med henvisning til, at byggeriet i 2007 blev udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som et af 25 nationale kulturminder, "Og samtidig er det en væsentlig del af dansk industrihistorie. Det er ikke alle forundt at få lov til at overtage og udvikle et så spændende byggeri. Det er vi meget stolte af, og vi glæder os til at komme i gang."

I samarbejde med Frederiksberg Kommune samt Elgaard Architecture og Gjøde & Partnere har Byggeselskab Mogens de Linde udarbejdet en plan, som vil give hele området et markant løft. Det lukkede og nedslidte fabriksanlæg bliver en indbydende og attraktiv adresse for virksomheder, der ønsker en arbejdsplads uden lige. Der udgraves rundt om bygningerne, så tidligere kælderarealer bliver til lyse og åbne parterreniveauer. En grøn atriumgård og etableringen af en ny og rummelig tagetage indgår også i den omfattende plan, ligesom hver eneste kvadratmeter af Jacobsens Hvide Fabrik vil blive grundigt og nænsomt restaureret med stor respekt for ophavsmanden.

"Alt, hvad der har en historisk eller designmæssig værdi, bliver pillet ud, renoveret og genbrugt, når ejendommen er færdigrenoveret," siger Mogens de Linde og fortæller, at arbejdet forventes afsluttet i første halvår 2023.

Projektet er så nyt, at det endnu ikke er udlejet. Er du interesseret, kan du finde mere information om Jacobsens Hvide Fabrik på delinde.dk.