Historien bliver ved med at overraske

Selvom man er en af landets mest erfarne eksperter inden for restaurering af fredede bygninger, kan sporene fra fortiden stadig forbløffe. Lars Kirkeby blev tilknyttet som projektleder, da Byggeselskab Mogens de Linde i efteråret 2017 overtog Kuglegården på Holmen i København og påbegyndte en gennemgribende restaurering af den tidligere flådebase fra 1741. Og det skulle vise sig at blive en yderst interessant opgave for den garvede arkitekt og restaureringsspecialist. 

"Det her med at skulle leve sig ind i et hus og en tid og nogle tanker, det synes jeg er spændende," siger Lars Kirkeby. Huset er Kuglegården, og tiden er 1700-tallet, hvor tanken er at opføre en ny og imposant flådebase, der skal sende et tydeligt signal om kongerigets monumentale magt og styrke.

Søarsenalets bygninger og det gårdrum de omkranser – i daglig tale: Kuglegården - er i Forsvarets besiddelse uafbrudt fra opførelsen i 1741 til efteråret 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtager og – blandt andet på baggrund af en stor bygningshistorisk undersøgelse – igangsætter en gennemgribende restaurering med Lars Kirkeby som projektleder. Han er uddannet bygningsarkitekt i 1982 og har siden specialiseret sig i restaurering af fredede ejendomme. Blandt andet har han i seks år været projektleder i den afdeling af Slots- og Kulturstyrelsen, som varetager vedligeholdelsen af statens slotte og fredede ejendomme.

Men selv en erfaren herre som Lars Kirkeby kan stadig blive overrasket. Endda flere gange.

"Vi stødte på en akvarel, hvor man kan se udsigten fra Kuglegården gennem Kongeporten ud mod Christiansholm, i daglig tale kaldet Papirøen. Der kan man se en mastekran magen til den ikoniske mastekran ude på Nyholm. Min første reaktion var, at det er da historieforvanskning, det der! Den står da længere ude på Nyholm! Men nej, den er god nok; der stod også én her ved Kuglegården. Der findes faktisk fotografier, hvor man kan se begge mastekraner. Og i forbindelse med Papirøen-projektet er der lavet nogle meget omfattende arkæologiske undersøgelser derude, hvor de har fritlagt det gamle fundament til mastekranen. Jeg har selv været ude og se det," siger Lars Kirkeby med slet skjult begejstring.

Mastekranen på Papirøen blev først revet ned i begyndelsen af 1900-tallet. Mastekranerne var oprindeligt bygget til at montere rigningen på flådens fartøjer, når skibene skulle ud at sejle om foråret.

"Det var forholdsvis civiliseret dengang," siger Lars Kirkeby og forklarer, at normalt sloges man kun om sommeren, så om foråret skulle flåden gøres sejlklar. Provianteringen skete fra Proviantgården på Slotsholmen. Rigningen foregik ved mastekranerne. Derfra blev skibene forhalet til Kuglegården for at få våben, ammunition og den sidste proviant ombord. Og så var flåden klar til tjeneste.

"Men det er mange skibe, vi taler om," siger Lars Kirkeby, "Og det var store skibe. Det var noget af en operation. Så da Nelson angreb ved Slaget på Reden i april 1801, var flåden slet ikke klar til at kæmpe. Man havde kun nogle kanonbåde at sende ud. Det var meget usportsligt af Nelson," siger Lars Kirkeby med et smil og nævner, at en af de væsentlige kilder til viden om Kuglegårdens oprindelige fremtoning netop er et stik fra Slaget på Reden – et bataljemotiv, hvor Kuglegården er afbilledet i forgrunden.

Flåden var naturligvis en krigsflåde, men i høj grad også en handelsflåde, og formålet med at bygge en ny flådebase var ikke mindst at kunne beskytte de danske handelsfartøjer. Langt størstedelen af landets indtægter kom fra kolonierne, og den primære indtægtskilde var sukkerproduktionen på De Vestindiske Øer. 

"Vi er jo tilbage i en periode, hvor der var enevælde, og kongens husholdningsbudget var stort set sammenfaldende med nationalbudgettet," siger Lars Kirkeby. "Enorme formuer blev genereret i den periode. Amalienborg og hele Frederiksstaden i København er bygget med penge derfra, og Charlotte Amalie på Sankt Thomas var Danmarks næststørste by på det tidspunkt. Derfor var der også altid danske skibe udstationeret ved De Vestindiske Øer. Flåden havde enorm betydning for kongerigets status. Landmilitært var vi ikke nogen stormagt, men sømilitært spillede Danmark en meget stor rolle i en lang årrække deromkring. Derfor var flåden så vigtig for kongen – og derfor beordrede han også, at Kuglegården skulle være en magtdemonstration af et byggeri."

Med opførelsen af Kuglegården fik den danske flåde en bundsolid base – bogstaveligt talt. Noget af det mest overraskende for Lars Kirkeby har netop været, at Kuglegården funderingsmæssigt er i så god stand, at der faktisk ikke er nogen væsentlige sætningsskader i det flere hundrede år gamle byggeri.

"Det er vildt mærkeligt og ganske utroligt, når nu hele flådebasen er bygget på en kunstig ø," siger Lars Kirkeby med henvisning til, at Christianshavns Vold tidligere var blevet forlænget som en del af kongens plan om at skabe den nye handelsbydel Christianshavn. Forlængelsen havde efterladt et lavvandet område, som i 1690 var blevet fyldt op med en skøn blanding af mudder fra havnen, affald fra Københavns gader og udtjente orlogsskibe, der blev læsset med sten og sænket. Således blev Holmen anlagt.

Fundamentet under Kuglegården er et såkaldt slyngværk, som var en typisk måde at bygge på, da Kuglegården blev opført i 1700-tallet. Slyngværket er en meget kraftig tømmerkonstruktion, som står under grundvandsspejlet og bærer hele det gamle militæranlæg. Nederst står nogle træpæle med flere lag tømmer på kryds og tværs for at fordele lasten. Oven på tømmerkonstruktionen har man isoleret med et lag kampesten, og så har man muret oven på dét. Lars Kirkeby tog kontakt til arkæologerne på Papirøen for at komme ud og se slyngværket under den tidligere mastekran, og han blev forbløffet over træets friskhed.

"Det holder fantastisk! Så længe tømmeret er under grundvandsspejlet, så kan det nærmest holde evigt. Det var i virkelig god stand. Og det samme er de bygninger, som er opført på det. Vi arbejder med en stor bestandighed herude. Kuglegården har en relativt lang historie, og jeg vil rigtig gerne bare være en lille brik midt i det forløb. Kuglegården skulle gerne holde 2-300 år mere. Og dét ville ikke overraske mig," slutter Lars Kirkeby.