Galleri
Fuldskærm

Vinhandleren Kjær og Sommerfeldt i Århus


Vidste du, at der ligger en vinkælder i Østbane pakhuset på Skovvejen 2A ved Århus havn?

Hos Kjær og Sommerfeldt finder du vin og bobler fra alle de traditionelle egne af verden - Tomassi vin fra Italien, Nicolas Feuillatte Champagne fra Frankrig og et stort udvalg af diverse portvine. Med Kjær og Sommerfeldts passion for vin er du sikret god vejledning og rådgivning af dygtigt personale - således du får et godt køb med hjem.

Jagten på det charmerende lejemål i Århus

For godt og vel fire år siden besluttede Kjær og Sommerfeldt sig for at udvide forretningen ved at åbne en vinhandel i Århus. Målet var at finde lokaler, som havde samme charme som virksomhedens lokaler på Gammel Mønt i København.

Jes Øvlisen, butikschef i Århus, fortæller at et bestyrelsesmedlem tilfældigt kørte forbi nogle ’TIL LEJE’-skilte, hvorefter han delte sin opdagelse med direktøren. Lejemålet var bestemt værd at se nærmere på!

Det blev startskuddet til det nu firårige samarbejde med Byggeselskab Mogens de Linde.

 

Den ansvarsfulde udlejer

For Kjær og Sommerfeldt er god kommunikation en væsentlig faktor, når de servicerer deres kunder og afdækker kundernes behov. Det er derfor positivt, at Jes Øvlisen udtaler følgende: ”Hvis der er et eller andet som skal ordnes, så ringer vi bare til Byggeselskab Mogens de Linde og så bliver det ordnet. Vi oplever kun god kommunikation og så er i nogle flinke og rare mennesker i virksomheden”.

Kort sagt, så bliver der hurtigt og effektivt taget hånd om de udfordringer der opstår, af personalet hos Byggeselskab Mogens de Linde. Liften, der hjælper med at få vareleverancer og tunge paller med vin ind i butikken, har tidligere drillet. Men nu ser det ud til at tredje gang er lykkens gang!

P-pladser og skovens dyr

Lejemålet på Skovvejen har tilbyder både parkeringspladser og et grønt areal omkranset af en bøgehæk.

”Det grønne areal har bl.a. inviteret et egern ind i butikken” fortæller Jes Øvlisen, med et smil på læben. ”Egernet havde gjort en tidligere medarbejder helt paf, da egernet kiggede sig omkring, som en anden kunde i butikken”.

   

Kommunikation og troværdighed

Kjær og Sommerfeldts historie fortæller om hvordan Byggeselskab Mogens de Linde, sørger for at tilgodese både store og små behov. Blandt andet understøttes dette af Jes Øvlisens sidste kommentar ”Byggeselskab Mogens de Linde er en meget troværdig virksomhed, som er let at kommunikere med”. Du er derfor, ifølge Kjær og Sommerfeldt, i gode hænder hos Byggeselskab Mogens de Linde.

Besøg butikken

Har du nu fået lyst til et godt glas vin eller brusende bobler, så tag forbi butikken eller hold dig opdateret på deres hjemmeside med events som har noget for enhver smag.

 

 

Skrevet af: Karoline Mary Skov

Publiceret d. 28-06-2018

Læs vores udtalelser

Jes Øvlisen - Butikschef ved Kjær og Sommerfeldt i Århus

 ”Hvis der er et eller andet som skal ordnes, så ringer vi bare til Byggeselskab Mogens de Linde og så bliver det ordnet.

Vi oplever kun god kommunikation og så er i nogle flinke og rare mennesker i virksomheden”