Graven 23-25
Karetmagergården

1873
Fra karetværksted og stentrykkeri til lyse lokaler med historie og sjæl

Karetmagergården er en smuk og stemningsfuld bygning i Aarhus’ charmerende latinerkvarter, som de fleste i dag vil betragte som en vigtig del af både byhistorien og kulturarven. Men i mange år var det langtfra givet, at bygningen ville blive stående – og slet ikke at den skulle blive et eftertragtet lejemål. I dag er huset påskønnet af Aarhus Kommune for sin velholdte fremtræden, og bygningen indgår som en del af nutidens fortælling om latinerkvarteret og det historiske Aarhus.

Karetmagergården i centrum af Aarhus har adresse i Graven, som lokale kendere udtaler med et langt A – og ikke med et kort, som i den grav, men helst ikke bør grave for sig selv. Gaden løber fra Klostergade mod vest og ender i krydset med Mejlgade mod øst, og det er netop her i området, man finder de gamle, små og farverige huse med deres caféer, restauranter og specialbutikker, som til sammen danner Latinerkvarteret i Aarhus. Det er et af byens allermest eftertragtede og charmerende områder – men sådan har det ikke altid været.  

Graven har sit navn fra de voldgrave, der helt fra vikingetiden beskytter byen mod nord. De tidligste kilder, der nævner bebyggelser i Graven, er fra midten af 1400-tallet, og det er også på den tid, at voldene bliver sløjfet, og Aarhus vokser mod nord. Men det er ikke store gårde eller huse, der bliver anlagt her; bebyggelsen i Graven består primært af små boder, som huser smedjer og slagterier, brændevinsbrænderier og koholderier. De huse, der ligger i gaden i dag, stammer primært fra 1800-tallet. Det gælder også Graven 23-25 fra 1873 – bygget som karetværksted – hvis port mod gaden har to små butikker på hver side med lejligheder ovenover, en brostensbelagt gård og et baghus, der tidligere blev brugt til industri.

Graven 23-25 fotograferet fra gaden i 1971. Fotograf: ukendt.Graven 23-25 fotograferet fra gaden i 1971. Fotograf: ukendt.

Byggeselskab Mogens de Linde køber i starten af 1980’erne bygningen af to herrer, Jensen og Jensen, der indtil da, drev et trykkeri i baghuset. De lavede forskellige slags by- og vejkort, men efterhånden som den slags mere og mere blev lavet på computer, var der ikke længere en god forretning i at blive ved på den gammeldags facon, og stedets lange historie som trykkeri fik en ende. Det var også her i huset, at den helt unge Hans Hansen fra Lollandsgade 23, den yngste af en søskendeflok på 11, kom i lære som stentrykker. Allerede som 16-årig var han formand for lærlingeforeningen i Aarhus, og som 44-årig blev han Danmarks statsminister og bedre kendt som Hans Hedtoft.

Det store trykkerimaskine stod på første sal, og gulvet blev understøttet af tæt stående bjælker for at kunne bære den.Det store trykkerimaskine stod på første sal, og gulvet blev understøttet af tæt stående bjælker for at kunne bære den.
Der er i øvrigt ikke noget her, som er lige – så man kan ikke bruge et vaterpas til ret meget. Alt må laves på baggrund af, hvad der ser lige ud.MOGENS DE LINDE, BESTYRELSESFORMAND