Kom med bag restaureringen af Jacobsens Hvide Fabrik
Det var med ydmyghed, at vi i sin tid overtog Jacobsens Hvide Fabrik. Ikke for at forvandle den, men for at lade et stykke dansk kultur- og industrihistorie genopstå. Gennem mere end fem år har vi sammen med dygtige håndværkere og specialister nænsomt restaureret Jacobsen Hvide Fabrik. Se videoen herunder.
Som et led i den gennemgribende renovering af Jacobsens Hvide fabrik på Nordre Fasanvej er restaureringen af den oprindelige bevaringsværdige mejeribygning et helt særligt kapitel. Bygningens stand gjorde, at vi måtte rive ned og bygge den op igen på ny med et helt særligt fokus på bygningens bindingsværk. Se videoen herunder.
"Vi bruger tapper og nagler stadigvæk, for man har set nogle restaureringer op igennem tiden, hvor man har brugt vinkelbeslag, og jernet sætter en lille smule kondens, når det bliver koldt, og så opstår der råd. Derfor skal man bruge de gamle traditioner, som man ved holder i flere hundrede år," fortæller tømrermester Søren H. Rasmussen, som har stået for opførelsen af det ny bindingsværk til Mejeribygningen.