Er du vores nye Office Manager?
Vi søger en administrativ kollega til vores kontor på Kuglegården, Holmen.
Byggeselskab Mogens de Linde administrerer og udvikler egne ejendomme i Aarhus og København og beskæftiger i alt ca. 40 medarbejdere i den daglige drift. Vi er én af landets førende inden for fredede og bevaringsværdige ejendomme. For os er det en kunstart at istandsætte ejendomme med respekt for historien og kulturarven. Vi er en familieejet virksomhed og sætter et højt kvalitetsniveau, vægter troværdighed og baserer os på godt købmandskab.
Vi er til daglig 10-12 medarbejdere på afdelingskontoret i København og nu mangler vi én, der kan varetage følgende opgaver:
- Kontoransvarlig: Modtagelse af gæster, let mødeforplejning, indkøb af kontorartikler, inventar og IT-udstyr, bestilling af frokost, kaffe og forbrugsvarer
- Lejerhenvendelser: Besvarelse af henvendelser fra eksisterende erhvervslejere i vores ejendomme i København samt evt. allokering af relevante kolleger til opfølgning
- Fakturahåndtering: Allokering til godkendelse hos relevante kolleger samt arkivering
- Ansvarlig for parkering på vores ejendomme i København: Registrering, kontrahering, skiltning i samarbejde med Q-Park og vores administrationsafdeling i Aarhus
- Assistere med ad hoc administrative opgaver
Vi forestiller os, at du er tidligere facility manager/ administrativ medarbejder og en serviceminded person af natur. Du har en god praktisk sans og en imødekommende indstilling.
Du er fortrolig med IT og diverse MS Office programmer: Excel, Word, Outlook.
Du er mødestabil og følger opgaver til dørs, er struktureret og bevarer overblikket i travlhed.
Som en del af teamet i København vil du indtage en rolle med bred berøring i et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du vil blive præsenteret for spændende og varierede opgaver. Lønnen vil blive fastsat baseret på dine kvalifikationer og omfatter pension med en sundhedsforsikring.
Jobbet kan udfyldes på enten 32 eller 37 timer/uge afhængig af dine ønsker. Tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, send den hellere før end senere, da vi indkalder kandidater løbende.