Charmerende lejemål i historiske omgivelser tæt på by og vand

Charmerende kontor i det historiske pakhus
Attraktivt beliggende lejemål på 1. sal i den historisk charmerende ejendom ”Pakhuset”. Lejemålet ligger tæt på Aarhus C, ved siden af Aarhus Ø, den hyggelige Aarhus Lystbådehavn samt boliger, restauranter og øvrige erhverv.
Området
Østbanepakhuset er centralt beliggende i den nordlige del af havneområdet ved siden af Aarhus lystbådehavn og Aarhus Ø. Desuden er området tæt beliggende på byens handelsgader med restauranter, supermarked og specialbutikker i nærområdet. Som naboer i samme ejendom fås Kvänum Køkken samt vinhandlen Kjær & Sommerfeldt. Ankomst til lejemålet sker fra Skovvejen.
Parkeringspladser direkte ved lejemålet til lejers kunder eller medarbejdere kan tillejes. Der forefindes desuden Letbane samt gode offentlige busforbindelser til og fra lejemålet.
Ejendommen
Byggeselskab Mogens de Linde overtog bygningen i 1990 og tilførte bygningen ”nyt liv” ved en omfattende istandsættelse, herunder kviste, 2 trappetårne, nye vinduer og døre. Østbanepakhuset er oprindeligt opført i 1897, som pakhus til Østbanegården, og har indtil 1990 fungeret som jernbanepakhus. Bygningen er opført i røde mursten, med hvide trævinduer samt tagpap på taget. Kviste med betydelige overdækninger og udhæng i form af halvtage langs siderne. Trapperummene i gavlene er udvendigt beklædt med træ.
Lejemålet
Lejemålet er på 509 m2 og særdeles velegnet som showroom eller kontor. Lejemålet er indrettet med åbent showroom og mødelokaler samt lækkert åbent tekøkken. Lejemålet ligger på 1. sal og har synlige bjælker og spær fra den oprindelige tagkonstruktion.









Skovvejen 2B, 1. sal, 8000 Aarhus C
Lejevilkår
- 509 m²
- 1.289 kr./m² per år
- 6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
- 211 kr./m² per år + moms
- 65 kr./m² per år + moms
- Efter forbrug i henhold til opsat bimåler
- Efter forbrug, betaling direkte til leverandør
- 1.000 kr./stk. pr måned + moms
- Efter aftale
- Efter aftale
- 6 måneder
- C














