Ringgade Centret
Jens Baggesens Vej
88-90A m.fl, Aarhus

1955
Et hypermoderne mejerikompleks

Jens Baggesens Vej ligger i den sydlige ende af Christiansbjerg – et navn, som området officielt har haft siden slutningen af 1800-tallet. I starten af 1900-tallet begynder Aarhus at vokse, og byen breder sig ud mod de omkringliggende forstæder. Flere boligkvarterer rundt om den gamle by skyder frem, ligesom erhverv og industri finder vej til det nye kvarter. I 1920’erne og 1930’erne anlægges Ringgaden – den skal både forbinde byens ydre dele med hinanden og lede landevejstrafikken uden om byen, men det gør det også attraktivt og praktisk at drive virksomhed i nærheden.

I området omkring Jens Baggesens Vej spirer der gennem årene meget forskellig industri op. I slutningen af 1950’erne flytter Tage Vanggaard sin blomstrende kjoleproduktion fra Jægergårdsgade til en nyopført fabrik på hjørnet af Vestre Ringgade og Paludan Müllers Vej. Her vokser produktionen, så han i 1970’erne kan kalde sig indehaver af Danmarks største kjolefabrik. Også pålægsfabrikken Defco, der gennem årtier har leveret rullepølse, roastbeef og andet kødpålæg til madpakker og frokostborde, holder til i området – nærmere bestemt på Helsingforsgade.

Sidst, men ikke mindst opførte de Forenede Mejerier i årene 1955-1958 et kæmpe mejeri som forsynede både aarhusianerne og de amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk. Den store produktionshal og administrationsbygningen ligger der stadig og danner Ringgade Centret. Når man træner i det store fitnesscenter – som nu ligger i den forhenværende produktionshal – står man faktisk midt i et stykke aarhusiansk mejerihistorie. I dag er samtlige bygninger udlejet til forskellige typer af erhverv.

Foto af mejeribygning i 1990Foto af mejeribygning i 1990
Den charmerende lyseblå industribygning fra mejeriets tid står der stadig i dag, hvor den forbinder de to tilbyggede blå huse og den gamle mejerihal.
Den charmerende lyseblå industribygning fra mejeriets tid står der stadig i dag, hvor den forbinder de to tilbyggede blå huse og den gamle mejerihal.
Den charmerende lyseblå industribygning fra mejeriets tid står der stadig i dag, hvor den forbinder de to tilbyggede blå huse og den gamle mejerihal.

artikler om ringgade centret

Boligprojekt i det gamle centralmejeri
læs artikel
Europcar i nye omgivelser
Læs artikel
Aarhus firma gentænker pop-uppen
LÆS ARTIKEL