Dalgas Avenue 2E-2G
Med gåafstand til Bruuns Galleri, charmerende M. P. Bruunsgade & handelsgaden Jægergårdsgade befinder ejendommens lejere sig i midtbyens centrum på Frederiksbjerg omgivet af boligområde, detailhandelsområde, specialforretninger samt byens største indkøbscenter Bruuns Galleri. 10 minutters gåafstand til banegården i Århus samt til vandet ved hyggelige Marselis Lystbådehavn.
Hver onsdag og lørdag afholdes desuden Danmarks måske mest levende torve dage; kun 200 meter fra ejendommen, hvor Ingerslevs Boulevard omdannes til en lind strøm af handlende midt på grønttorvet. Her kan specialvarer, herunder mejeriprodukter, mad, fisk, brød, frisk frugt og grønt købes med hjem til køkkenet.
Byggeriet er opført i 1963 som undervisningsbygning til Ingeniørhøjskolen Århus. Byggeriet er opført i gule teglsten og etageadskillelser er udført som betondæk. Tagkonstruktion er udført som sadeltag. Tagrender og nedløb udført i zink. Bygningen er en karakteristisk Århus undervisningsbygning i stil med byggeriet på Århus Universitet fordelt på 3 etager, hvoraf nederste plan og nabolejemål er udlejet til Fitness World for omklædningsfaciliteter.
Ledige lejemål i ejendommen