Klinik Kongeporten er flyttet ind på Kuglegården

Dato24. februar 2025
Type
  • Artikler
  • Lejernyt
  • Projekt – Kuglegården
  • Projekter
Dato24. februar 2025
Type
  • Artikler
  • Lejernyt
  • Projekt – Kuglegården
  • Projekter

Klinik Kongeporten, der er et moderne og helhedsorienteret privathospital for kvinder, har netop åbnet dørene til sin nye klinik i Kuglegårdens historiske bygninger i hjertet af København.

Historisk ramme for moderne sundhed

Kuglegården har gennem århundreder været synonym med dansk historie og militær tradition. De seneste år er den gamle flådebase trådt ind i en ny tid med en omfattende transformation til moderne erhvervslejemål, og Kuglegårdens nyistandsatte værkstedsbygning danner i dag rammen om privathospitalet Klinik Kongeporten.

Oprindeligt bestod bygningen af en enkelt etage, men i forbindelse med en gennemgående renovering af Kuglegården, er bygningen blevet udvidet med to ekstra etager, hvor Klinik Kongeporten nu har til huse på første sal. Den nye tilbygning er en nyfortolkning af den oprindelige og er opført med omtanke for bygge- og råmaterialers værdi.

De nye etager er opført i CLT træelementer med massive træbjælker indvendigt samt genanvendt mursten og kobber, hvilket giver bygningen både varme og karakter. De nye solide asketræsgulve giver bygningen en indbydende atmosfære og facadernes træbeklædning i akacietræ komplimenterer den gule murstensbase, hvilket skaber en smuk balance mellem historie og moderne funktionalitet.

“Jeg har været mange steder, men det her er noget helt unikt. Det er ikke sammenligneligt med noget andet, jeg har set,” fortæller indehaver af klinikken Pia Cajsa Leth Andersen.

Jeg har været mange steder, men det her er noget helt unikt. Det er ikke sammenligneligt med noget andet, jeg har setPia Cajsa Leth Andersen

Helhedsperspektiv og personlig behandling

Klinik Kongeporten er drevet af en vision om at tilbyde en helhedsorienteret behandling, hvor både krop og sind tages i betragtning. Klinikkens fokus er på at støtte kvinder i alle livets faser – fra ungdom til overgangsalder.

”Vi ser på kvinder som individer og tager højde for alle de fysiske og følelsesmæssige aspekter, som følger med de faser, kroppen gennemgår. Det kan være alt fra menopause over graviditet til overgangsalder og seksuel sundhed,” forklarer Pia Cajsa Leth Andersen.

Klinikken adskiller sig fra mange andre ved sin tværfaglige tilgang, hvor både krop og sind tages i betragtning. Pia Cajsa Leth Andersen lægger stor vægt på at kunne tilbyde skræddersyede behandlingsforløb, der imødekommer den enkelte kvindes behov.

”Klinikken har et helhedsorienteret fokus på kvinders sundhed og livskvalitet, og her arbejder specialister inden for plastikkirurgi, gynækologi, kostvejledning og sexologi tæt sammen,” fortæller hun.

Moderne klinik med historisk atmosfære

Det er ikke kun klinikkens behandlingsfilosofi, der adskiller den fra andre privathospitaler, også valget af lokation og indretning afspejler klinikkens fokus på velvære og livskvalitet.

Den gamle bygnings historie og charmerende atmosfære understøtter klinikkens fokus på komfort. Bygningen er blevet renoveret med stor respekt for sin oprindelse og skaber en stemning, der rummer både ro og elegance. Her mødes det gamle og det nye i en smuk balance.

De bærende bjælker er synlige og de oprindelige blyindfattede vinduer er genbrugt i indretningen og skaber en intim forbindelse mellem rummene. De solide plankegulve bidrager til en varm og rolig atmosfære, mens de rå mursten og synlige installationer giver rummet et industrielt præg, som særligt tiltaler Pia Cajsa Leth Andersen.

“Rummene her passer perfekt til vores koncept om komfort og livskvalitet. Jeg ville skabe et sted, hvor både de fysiske rammer og den behandling, vi tilbyder, understøtter hinanden, og det gør de her” fortæller Pia Cajsa Leth Andersen, mens hun viser rundt i klinikken.

Venterummet er indrettet som et loungeområde, der minder om en dagligstue, hvor patienter kan slappe af og lade op, mens de venter på behandling. Samtidig fungerer rummet som ramme for arrangementer om kvindes sundhed, livsstil og trivsel.

Klinikken er udstyret med to operationsstuer med den nyeste teknologi og tre opvågningsstuer, der er indrettet med overvågningsudstyr såvel som lette gardiner og møbler med fokus på velvære og komfort. Det varme træ og de bløde møbler er omhyggeligt udvalgt for at skabe en hjemlig og indbydende atmosfære, der understøtter den afslappende og velgørende oplevelse, som klinikken tilbyder sine patienter.

Rummene her passer perfekt til vores koncept om komfort og livskvalitet. Jeg ville skabe et sted, hvor både de fysiske rammer og den behandling, vi tilbyder, understøtter hinanden, og det gør de herPia Cajsa Leth Andersen

Om Kuglegården

Kuglegården ligger centralt i København, fem minutters gang fra Nyhavn og en tilsvarende kort spadseretur fra Christianshavn. Bygningerne er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som en del af Søarsenalet på Holmen, der dengang var Danmarks nye flådebase. Gårdrummet mellem hovedfløje og sidefløje blev brugt til opbevaring af kanonkugler. Deraf stammer navnet Kuglegården, som i dag er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet.

Kuglegården hørte under Forsvaret frem til 2018, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden og gik i gang med at sætte de 250 år gamle nedslidte og fredede bygninger i stand – herunder også Artilleriværkstedet, som nu danner rammen om privathospitalet Klinik Kongeporten.

Relaterede artikler

Dato31. januar 2025
Type
  • Artikler
  • Lejernyt
  • Projekt – Kuglegården
  • Projekt – Proviantgården
  • Projekter
Kuglegården dannede ramme om Munthe-modeshow under Copenhagen Fashion Week
Dato17. december 2024
Type
  • Artikler
  • Projekt - Graven
Opdag historien bag Karetmagergården i Aarhus
Dato21. november 2024
Type
  • Artikler
  • Projekt – Kuglegården
  • Projekt – Proviantgården
  • Projekt – Trangravshusene
  • Projekter
Nyt kapitel føjes til Holmens og Kuglegårdens lange historie, når Trangravshusene står klar ved årsskiftet
Trangravshusene