Den genfødte pedelbolig: En historisk transformation i Aarhus

Dato20. december 2023
Type
  • Artikler
Dato20. december 2023
Type
  • Artikler

Bag den gamle, historiske Frederiksbjerg Byskole, der ligger på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, findes en lille, men spændende bygning. Den er kendt som ’Pedelboligen’ og fungerede som hus for pedeller og deres familier gennem mange år. 

Ejendommen blev bygget i 1928, næsten tre årtier efter resten af skolen, der blev opført mellem 1902 og 1903. Det var Stadsarkitektens Kontor, der designede ejendommen og måske havde den ikke samme status som skolens andre bygninger, da den er opført i et mere rent udtryk end resten af bygningerne. En anden grund kan være at ejendommen blev bygget i mellemkrigstiden, som var en økonomisk hård tid i Danmark og derfor lagde grund for en mere beskeden arkitektonisk udfoldelse.  

Fra pedelbolig til moderne kontor: En kreativ genoplivning

Nu har Pedelboligen gennemgået en komplet renovering og er blevet transformeret til et spændende kontor. De tre etager er multifunktionelle og huser for tiden virksomheden GreenDozer, en dansk platform der specialiserer sig i salg af byggematerialer fra lokale byggemarkeder, producenter og grossister inden for byggebranchen.

Pedelboligen er lige i GreenDozers ånd - fyldt med genbrug og brugte byggematerialer. Her er en hyggelig stemning og atmosfære med de synlige bjælker, brugte vinduer som rumdeler og rå murstensvægge rundt omkring i bygningen. Pernille Elgaard

Det overraskende indre: Fra hyggelig entré til oplyst kælder

På trods af Pedelboligens mere beskedne udseende sammenlignet med Inspektørboligen og hovedskolebygningen, gemmer der sig noget ganske særligt bag den lille hvide indgangsdør. Træder du indenfor, mødes du af en åben, lys og hyggelig entré, hvor der ikke er sparet på detaljerne. De originale træspær er fritlagt og de rå mursten, der er synlige flere steder i ejendommen, harmonerer perfekt med hinanden og bidrager til en autentisk og varm atmosfære.

I stueetagen finder du også et mindre mødelokale, oplyst af et smukt vinduesparti, som genbruges fra en tidligere renovering af skolen. Den originale halvsvingstrappe, med et smukt udskåren trægelænder er bevaret, og omgivet af blotlagte mursten, fører dig op til første sal. Her åbner et kontormiljø sig, med de gamle spær blottet, så taget går til kip, der fuldender den rå, men varme og indbydende stil.

Pedelboligens kælder gemmer på en overraskende perle - en rummelig og indbydende kantine, samt et mødelokale. Kantinen er præget af et naturligt lysindfald, der skaber en behagelig atmosfære med god plads til at nyde pauserne. 

Pedelboligen er et godt eksempel på, hvordan historiske bygninger kan genopfindes og moderniseres med respekt for deres unikke arkitektoniske arv.

Relaterede artikler

Dato06. december 2023
Type
  • Artikler
  • Projekt – Trangravshusene
  • Projekter
Byggeriet af Trangravshusene går fremad
Dato16. november 2023
Type
  • Artikler
  • Projekt – Kannikegården
  • Projekter
Kannikegården: En klassisk Aarhus bygning i nye gamle farver
Dato05. september 2023
Type
  • Artikler
  • Lejernyt
  • Projekt – Kuglegården
Kærlighed ved første blik