Kannikegades nye lejer

Dato05. december 2018
Type
  • Lejernyt
Dato05. december 2018
Type
  • Lejernyt
Byd velkommen til DemensCentrum Aarhus

DemensCentrum Aarhus er eksisterende lejer på adressen Kannikegade 18, og overtager 2. sal i samme ejendom, som er blevet endeligt istandsat af ejendommens ejer; Byggeselskab Mogens de Linde.

DemensCentrum Aarhus er en del af Aarhus kommune og arbejder målrettet mod at skabe de bedst mulige vilkår for personer med demens og deres pårørende.

DemensCentrum Aarhus tilbyder træning, rehabilitering, undervisning, uddannelse og rådgivning på Kannikegade 18 og kan nu glæde sig over at overtage den øverste etage i ejendommen. 

Kannikegade 18 er placeret i centrum af Aarhus ved Skolegade & Kannikegade, og derfor særdeles godt placeret i forhold til både ny letbane, rutebilstation og busforbindelser.

Bygningen er malet i karakteristiske og fremtrædende farver, som giver ejendommen et særligt charmerende præg. Fra gaden er der indgang af det stumpvinklede hjørne mellem Kannikegade og Skolegade. Her går man igennem portåbningen og kommer ind i et charmerende brostensbelagt gårdmiljø.

Indvendigt pryder det eksisterende parketgulv lejemålets øverste etage, som også har godt lysindfald fra de mange ovenlysvinduer på etagen. Lejemålet har skråvægge med loft til kip, hvilket giver en fornemmelse af mere rum, samtidig med, at der skabes en stemning af hygge og charme.

Lejemålet er bestemt et unikt sted, som DemensCentrum Aarhus bliver glade for.

Parallelt med Åen, ligger Kannikegade mellem Skolegade og Sct. Clemens Torv. Aarhus teater og flere velkendte restauranter er nabo til dette flotte lejemål. Beliggenheden er derfor særdeles attraktiv og centralt placeret i midtbyen.

OM EJENDOMMEN

Læs mere om Kannikegården

Relaterede artikler

Dato05. juni 2018
Type
  • Lejernyt
Aarhus firma gentænker pop-uppen
Dato05. maj 2018
Type
  • Lejernyt
Europcar i nye omgivelser