Galleri
Fuldskærm

For nu at gøre en lang historie endnu længere ...


Kuglegården på Holmen gennemgår i disse år en omfattende og omhyggelig restaurering med respekt for historien, der begyndte i 1741 med opførelsen af Søarsenalet som kongerigets nye og frygtindgydende flådebase. Men faktisk skal vi en tur tilbage til 1510 for at få hele historien med. En historie, som også involverer et tabt og et vundet slag mod svensken.

    

Fra Danske Atlas, Erik Pontoppidan, 1764.

1510 var året – og datoen var 10. august – hvor den danske flåde officielt blev dannet, da kong Hans udnævnte Henrik Krummedige til øverste søkaptajn og høvedsmand. I løbet af det næste århundrede fik flåden større og større betydning for Danmark, der havde brug for en slagkraftig flåde for at kunne tage kampen op mod de søstærke svenskere, som vi havde nogle uforsonlige nabostridigheder med. Flåden fik base ved havnen tæt på Københavns Slot, hvor Christiansborg nu ligger, og ovre på Bremerholm blev der anlagt skibsværft, smedier, værksteder og anden relateret industri, der gjorde Bremerholm til Danmarks største arbejdsplads i 1600-tallet. 

 

Christianshavn og Holmen bliver født

  

Plan over Christiansholmene, Philip de Langes reviderede projekt, 1763. Kilde: Rigsarkivet.

Efter et grumt nederlag ved Femern Bælt i 1644 måtte Danmark afgive store områder til Sverige, så i 1677 var det tid til revanche, da Niels Juel orkestrerede en ødelæggende sejr over svenskerne. Det stod klart for Christian IV, at Danmark var nødt til at give sin flåde endnu bedre betingelser og faciliteter for at kunne beholde den magt, man havde tilkæmpet sig. Bremerholm var ikke længere tilstrækkelig. Der skulle et nyt værft til. En helt ny flådebase. Christianshavns Vold var lige blevet forlænget som en del af kongens plan om at skabe den nye bydel Christianshavn, og forlængelsen havde efterladt et lavvandet område, som i 1690 blev fyldt op og brugt til at anlægge Nyholm, i dag bare kaldet Holmen. Her skulle Danmarks stolte flåde have base.

 

Danmarks største arbejdsplads - igen

 

Søarsenalets hovedfløje forbundet via Kongeporten, Laurids de Thurah, 1748.

Arbejdet gik i gang, men tog først for alvor fart i 1735, da overkrigssekretær Frederik Danneskiold-Samsøe fik til opgave at reorganisere og effektivisere flåden. Han udviklede en helhedsplan for et sammenhængende militæranlæg, som resulterede i etableringen af Christiansholm (senere kendt som Papirøen), Langøen (senere kaldet Frederiksholm), Dokøen (hvor Operahuset ligger), Bodenhoffs Plads (del af Christianshavn) og Arsenaløen, hvor Søarsenalet (altså Kuglegården) skulle ligge. Udvidelsen medførte stor aktivitet. Holmen overtog Bremerholms status som Danmarks største arbejdsplads, da Søetaten selv fremstillede de fleste varer til proviant og vedligeholdelse af skibene. 

 

Et symbol på kongens magt

Slaget på Reden, ukendt, 1801. Kilde: Orlogsmuseet, Nationalmuseet.

 

Idéen om Arsenaløen blev forelagt i 1738 af Holmens chef, Ulrik Suhm, der havde et ønske om at adskille hæren og flåden, som hidtil havde delt tøjhus på Slotsholmen. Søarsenalet skulle opføres ud mod vandet og gøre det tydeligt for enhver, at den danske flåde var en imposant størrelse. På arkitekt Philip de Langes første tegninger fra 1741 sås to hovedfløje i to etager, hvor den nederste var grundmuret og den øverste udført i bindingsværk, sandsynligvis ud fra et økonomisk hensyn, for det var langt billigere at bygge i bindingsværk. Byggeriet blev påbegyndt i 1741, men bremset året efter, da fundamenterne stod klar. Beskeden til arkitekten var lige så klar: Der skal ikke spares på signalværdien! Søetatens bygninger skulle udstråle kongemagtens styrke, så Philip de Lange blev bedt om at give dem noget mere pondus. På de reviderede tegninger var bygningerne således opført helt i mursten og uden bindingsværk, og murerarbejdet begyndte 9. maj 1742.  

 

En monumental lagerbygning

Fotograf Peter Elfelt, 1924.

Datidens tydelige hierarkier gjaldt også for bygninger. Slotte og palæer blev rigt udsmykket, mens praktiske bygninger skulle opføres i en enkel og afdæmpet stil, som ikke gjorde noget væsen af sig. Søarsenalet (Kuglegården) var først og fremmest en lagerbygning, men den steg i rang på grund af sin særdeles synlige beliggenhed i København og status som opbevaringssted for flådens kanoner og andet vigtigt materiel. Derfor kunne det forsvares at opføre så monumental en bygning til formålet. Det ses tydeligt på kongeporten der forbinder hovedfløjene, bygningernes imponerende fremtoning og håndværksmæssige detaljerigdom.

De to hovedfløje var færdige i 1743, og allerede året efter fremlagde Danneskiold-Samsøe planer om at udvide med to sidefløje, men han faldt i unåde hos kongen, så planerne blev skrinlagt. Philip de Lange tegnede et forslag på de to sidefløje, men fløjene blev først opført i 1770-71, fem år efter arkitektens død. 

 

Navnet Kuglegården

Kuglegården, 2019.

Med sidefløjenes tilkomst blev der dannet et rektangulært gårdrum, som blev brugt til opbevaring af kanonkugler, deraf navnet Kuglegården, som med tiden er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet. Mens flådens kanonkugler sirligt blev stablet i gården, var der lige så meget styr på sagerne indenfor. Bygningerne var tegnet og indrettet med det primære formål at bidrage til en effektiv flåde, og tankerne fra dengang holder stadig. For eksempel kan man i dag ikke undgå at bemærke de brede og lave trappetrin til øverste etage, hvor hvert skib havde sit eget pakkammer. De særlige trapper var bygget til at gøre det lettere for flådens mænd at bære det tunge skyts og andet gods derop. 

 

Én ejer siden 1742

Sidefløjen bygning 182, 2019.

Kuglegården har været beboet af Forsvarets uafbrudt indtil Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden efter offentlig budrunde, og startede ombygningen i januar 2018. Ofte betyder "én ejer", at der er blevet passet godt på alt, og at det meste er i original stand. Det var dog ikke just tilfældet med Kuglegården, hvor der gennem årene er sket en lang række til- og ombygninger både ude og inde. Mogens de Linde startede derfor med at udføre dybdegående bygningshistoriske redegørelser, som skulle – og skal – danne grundlag for en respektfuld restaurering af de kultur-, militær- og industrihistoriske bygninger på Holmen.

 

Sidefløj, bygning  Hovedkontor for Louis Poulsen, 2019.

"Mit hjerte ligger i gamle bygninger," siger Mogens de Linde. "Kuglegården var ét af landets mest lukkede områder på grund af Forsvaret og efterretningstjenesten, og nu åbnes det for offentligheden. Jeg håber, københavnerne vil værdsætte de nye byrum. Vores klare ambition er at forstærke området og at lade historien i bygningerne komme til sin ret," udtaler bygmesteren og oplyser, at det store arbejde med at bringe Kuglegården tilbage til fordums styrke og værdighed vil fortsætte flere år endnu.