Charmerende kontor/showroom i det historiske pakhus
Vi er meget stolte over at kunne tilbyde Skovvejen 2B st. til ny lejer. Ejendommen har historisk indeholdt pakkeri, som stadig træder i karakter på ejendommens facade. Besøgende bydes velkommen på en stor og flot gårdsplads med flot belægning og beplantning – her er en helt særlig atmosfære.
Området
Attraktivt beliggende lejemål i den historisk charmerende ejendom "Østbanepakhuset" ved siden af den nye havnefront, heriblandt den hyggelige lystbådehavn, foruden boliger og øvrig erhverv samt restauranter. Østbanepakhuset er centralt beliggende i den nordlige del af havneområdet ved siden af eksisterende lystbådehavn og den nye havnefront, hvor attraktivt erhvervs- og boligområde er under fortsat udvikling og tager form. Desuden er området tæt beliggende på byens handelsgader med restauranter, supermarked og specialbutikker i nærområdet. Som naboer i samme ejendom fås vinhandlen Kjær og Sommerfeldt samt Kvänum køkkenfirma. Ankomst til lejemålet sker fra Skovvejen. Parkeringspladser kan tillejes ved lejemålet til lejers kunder eller medarbejdere. Der forefindes desuden Letbane samt gode offentlige busforbindelser tæt på lejemålet.
Ejendommen
Østbanepakhuset blev opført i 1897 som pakhus til den nye stationsbygning og toglinje, der få år tidligere var indført mellem Aarhus og Ryomgård for at sikre gode handelsforbindelser med Djursland. Østbanegården, som den nye station hed, lå dengang i udkanten af Aarhus. Herfra tog man drochevogne på udflugt til Riis Skov eller ind til byen, hvis man kom med toget fra Djursland. Først senere blev Østbanen koblet på den øvrige togtrafik til og fra Aarhus, men det var fortsat her, at Ryombanens tog blev lastet og pakket. Østbanepakhuset fungerede som jernbanepakhus indtil 1990, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog den i dag bevaringsværdige ejendom og satte den i stand. Bygningen fik tilført "nyt liv" ved en omfattende istandsættelse, herunder kviste, to trappetårne, nye vinduer og døre. Bygningen står som originalt, opført i røde mursten, med hvide trævinduer samt tagpap på taget. De nye trapperum i gavlene er udvendigt beklædt med rødt træ der komplimenterer de originale teglsten.
Lejemålet
Lejemålet er på 322 m² og er velegnet til kontorformål. Lejemålet entreres fra nydeligt trapperum i den nordlige ende af ejendommen. Indvendigt er lejemålet indrettet med delvist åbent kontor/showroom, mødelokaler, cellekontorer, arkiv/lager samt tekøkken og nyere toiletter i med placering i kælderen. Gulve er ædeltrægulve og sammenholdt med de hvide charmerende vinduespartier bidrager disse til et fantastisk helhedsindtryk, hvor ny lejer kan se frem til et charmerende kontorlejemål som skiller sig ud fra mængden.
Lejemålet overtages nymalet med slebne gulve efter nærmere aftale.
Vi ser frem til at fremvise dette charmerende kontorlejemål i Østbanepakhuset for jeres virksomhed efter forudgående aftale. Kontakt os gerne for nærmere information på tlf. 86 16 57 00 eller ring direkte til udlejningschef Jacob Cailani Ladefoged på 28 69 25 65.
Skovvejen 2B, st., 8000 Aarhus C
Lejevilkår
- 322 m²
- 1.381 kr./m² per år
- 6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
- 195 kr./m² per år + moms
- 60 kr./m² per år + moms
- Efter forbrug i henhold til opsat bimåler
- Efter forbrug, betaling direkte til leverandør
- Kr. 1000 / stk. pr måned + moms
- Lejemålet er uopsigeligt 3 år
- Efter nærmere aftale
- 6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
- C