Under Kuglegården på Arsenaløen, som i dag er en del af Københavns nye designdistrikt, har arkæologer afdækket et velbevaret bolværk. Fundet føjer nye dele til fortællingen om byens havnehistorie – lige dér, hvor techfirmaer og designbrands i dag sætter kursen mod fremtiden.
 
På overfladen summer det af liv. Cyklister, fodgængere og kajakroere bevæger sig af sted langs det historiske Kuglegården-område, hvor moderne tech- og designvirksomheder i dag har hjemme. Men under jorden gemmer sig en helt anden fortælling. Under udgravningen til kældrene på områdets nye bygninger har arkæologer fundet rester af et bolværk fra første halvdel af 1700-tallet. Fund så velbevarede, at det har overrasket de erfarne fagfolk.
 
”At bolværket og kajfronten har vist sig så velbevaret, var en overraskelse – og at vi samtidig kunne dokumentere og datere detaljerne så præcist, gør fundet helt særligt,” siger Morten Steineke, arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.
 
Ud over bolværket er der i området tidligere fundet spor af gamle beddinger – som er det fundament, skrog til skibe bygges på – samt små genstande som keramik og porcelæn, knapper, en knivspids, et spænde og en lille kanonkugle. Alt sammen noget, der giver glimt af livet langs havnen for flere hundrede år siden, og som trækker tråde tilbage til Christian IV’s storstilede havneprojekt fra begyndelsen af 1600-tallet.
 
Det var på det tidspunkt, at Christianshavn blev grundlagt som forsvar mod havet og som en udvidelse af byen. Siden blev de første af Holmens øer anlagt, og Arsenaløen begyndte langsomt at tage form. I 1770 stod Kuglegården færdig med magasiner, kanoner og proviantlagre, og i løbet af de næste årtier voksede øen yderligere gennem opfyldninger, der gav plads til flere nye værksteder og magasiner. På den måde blev Arsenaløen en vigtig brik i byens forsvar og Københavns rolle som international havneby.

Meget af det fyldmateriale, som Arsenaløen er skabt af, stammer fra andre dele af byen, som den så ud i 1600- og 1700-tallet. Eksempelvis har man tidligere fundet rester af hvalknogler i opfyldningen ved en gammel bro, som bandt Arsenaløen og Christianshavn sammen. Det kan ifølge Morten Steieneke højst sandsynligt knyttes sammen med samtidige aktiviteter i området.
 
”Fundet af hvalknogler bør ses i sammenhæng med, at Kongelig Grønlandsk Handel lå i nærheden,” forklarer han med henvisning til de store Grønlands-ekspeditioner og handelsskibe, som i årevis sejlede til og fra Nordatlantens Brygge på den anden side af den smalle Trangravskanal overfor Kuglegården.
 
Her slog handelsvirksomheder sig ned gennem 1700-tallet, opførte pakhuse og tog imod store skibe, som vendte hjem fra Grønland, Island og Færøerne. Med sig havde de tønder og kasser fulde af alt fra edderdun og rensdyrhorn til raffineret svovl, som blev brugt til krudt. Men også tønder fulde af spæk fra hvaler og sæler kom ind med skibene.
 
Af spækket fremstilledes tran, som man brugte til belysning – de såkaldte tranlamper og trangadelygter, der dengang lyste byen op efter mørkets frembrud. Senere fremstillede man også sæbe og margarine af tran. Den vigtige tran blev fremstillet i et trankogeri, som lå for enden af Christianshavn. Det gav Trangraven sit navn – men det udsendte også en særlig lugt, som hele området omkring den smalle kanal blev kendt for.

Forfatteren Johannes V. Jensen beskrev det levende i teksten ”Verdenshavet og Frederiksholms Kanal”, som i 1932 blev udgivet sammen med andre korte tekster i ”Kornmarken”. Her skriver han:
 
”En for Københavns Havn specifik Lugt møder man ovre ved Grønlandsk Handels Plads … Der lugter her som et blaat Øje, som en paa Siden ad Hovedet. Og man kan ikke blive af med Lugten, den klæber i Hukommelsen længe efter. Her ved Trangraven, som det hedder med en vokalrig, bundløs Glose, laa der i fordums Tid en Tømmerflaade, med en skummel Kasse ovenpaa, i den blev Strandvaskere lagt til Genkendelse; paa dette Sted kunde der ikke kommes længere ned i Lugt; det var for stærkt ...”
 
Ligesom den voksende handel og følgende produktion af tran gav Trangraven sit navn, kan sporene stadig ses i dybet under Arsenaløen i form af eksempelvis hvalknogler, som dukker op sammen med det gamle bolværk, når man i dag graver i undergrunden.
 
Det gamle bolværk er nu med til at kaste nyt lys over hovedstadens udvikling og viser, hvor stor betydning, Kuglegården og Arsenaløen har haft for udviklingen af Københavns havn.

Detaljegraden af de velbevarede fund giver arkæologerne mulighed for at sammenligne resultaterne med andre undersøgelser af havnen og med ældre kort og skriftlige kilder. Selv om hele området fra Christianshavn i Syd til Holmens øer i nord er kunstigt anlagt – på samme måde som man kender det fra f.eks. Amsterdam, så ved vi stadig overraskende lidt om havneanlæg fra tiden før industrialiseringen, siger Morten Steineke.
 
”Derfor er disse fund på Arsenaløen og under Kuglegården særligt interessante – både for at forstå havnens teknologiske udvikling og byens historie,” siger han.
 
Selv om arkæologerne på forhånd forventede, at jorden under Arsenaløens overflade gemte på spor, er oplevelsen stadig særlig:
 
”Det er altid sjovt og interessant for os arkæologer, når der dukker velbevarede fund og strukturer op, som vi måske ikke helt havde forventet,” siger Morten Steineke.