Der er fuld fart over boligbyggeriet på Jens Baggesens Vej

Dato23. februar 2021
Type
  • Projekter
Dato23. februar 2021
Type
  • Projekter

Ved udgangen af 2021 kan de nye beboere flytte ind i første etape af det næsten 8.500 m2 store boligbyggeri på Jens Baggesens Vej i Aarhus N. Bebyggelsen i 5-6 etager, danner rammer om et nyt attraktivt byrum for både unge og ældre, med varierende facader i gyldne nuancer og hyggelige gårdmiljøer. Boligkomplekset indrettes med 112 lejeboliger bestående af 2, 3 og 4-værelseslejligheder, hvor der især bliver lagt stor vægt på at skabe regulære rum med effektive kvadratmeter, som er lette at indrette og dele.

I samarbejde med arkitektfirmaet AART og totalentreprenør LPH byg, igangsatte Byggeselskab Mogens de Linde i efteråret 2020 et storslået boligprojekt på den tidligere mejerigrund på Jens Baggesens Vej. Med projektet udvides kapaciteten i den nye Katrinebjerg-bydel, så mange flere kan få deres drøm om et hjem tæt på centrum og uddannelsesinstitutioner opfyldt. Boligbyggeriet bygger på et ønske om "at give noget tilbage til byen" - det vil sige at skabe et byggeri, der i sit udtryk og materialevalg beriger området og dets beboere.

Boligbyggeriet er opdelt i to etaper. Første etape foregår på den østlige del af den gamle mejerigrund, hvor der opføres fire sammenhængene huse i skiftevis 5-6 etager med takkede tage og husgavle. Herunder etableres der også en underjordisk parkeringskælder, som de kommende beboere og eksisterende lejere i Ringgade Centret kan få glæde af. Frem mod årsskiftet, har boligbyggeriet rejst sig hele 6 etager, og i foråret 2021 forventer man at påbegynde arbejdet med at mure facaderne, hvorefter de smukke stålaltaner med glasværn monteres. Hele første etape forventes klar til overtagelse ved udgangen af 2021.

Næste etape er netop gået igang. Denne foregår på den vestlige del af mejerigrunden, hvor der ligeledes opføres fire sammenhængende huse i samme stil, samt en stor parkeringskælder. I stueetagen på det ene hjørne af byggeriet, etableres der et erhvervslokale med store åbne vinduepartier, som er tiltænkt café, bageri eller andet erhverv, der kan være med til at skabe et hyggeligt byrum. Anden etape forventes klar til indflytning ved udgangen af 2022.

I karréernes baggårde etableres der grønne sti arealer med beplantning og opholdsområder. Gårdene bliver store nok til at give aarhusianerne et pusterum fra hverdagen, eller et samlingsted for venner og familier.

Mere information følger.

Her ses de to nye karréer med lejeboliger på Jens Baggesens Vej.Her ses de to nye karréer med lejeboliger på Jens Baggesens Vej.

Relaterede artikler

Dato02. februar 2021
Type
  • Artikler
  • Projekter
Genindvielse af en 270 år gammel industrihistorie
Dato10. juni 2020
Type
  • Artikler
  • Projekter
Arne Jacobsens ånd skal leve videre på Nordre Fasanvej