Om byggeselskab Mogens de linde

Ejendomsudvikling igennem et kvart århundrede

Byggeselskab Mogens de Linde er en solid og velkonsolideret virksomhed, der primært udvikler og udlejer erhvervsejendomme. Vi spænder over hele spektret fra det lille kontor over butikker, produktionslokaler og til lagerhaller og parkering.

Ud over en innovativ holdning til udviklingen af erhvervsejendomme, baserer vi vores virke på et højt kvalitetsniveau, troværdighed og menneskelig service.

Det er vores overbevisning, at succesfulde ejendomsprojekter kræver et godt lokalkendskab, og derfor vil aktiviteterne i Byggeselskab Mogens de Linde fortsat primært blive koncentreret omkring Århus og København.

Vi arbejder især med udvikling af spændende og historiske bygninger, som vi opdaterer med alle de faciliteter, man kan ønske sig. Vi restaurerer ejendommene med stor respekt for både ånd og stemning.

Overordnet skaber vi spændende og stemningsfyldte erhvervsbygninger, som giver unikke rammer for de mennesker og virksomheder, der skal virke i dem.

Vi tager restaurering seriøst og som et godt eksempel restaurerede vi ejendommen i Graven 23-25 i Latinerkvarteret i Århus. Dette projekt indbragte et diplom fra Århus Kommune, som vidnesbyrd på en unik restaurering.