Vi søger en erfaren projektleder

Ønsker du en alsidig rolle som Projektleder hos en anerkendt og visionær bygherre? Drømmer du om at arbejde med spændende og teknisk krævende byggeprojekter i hjertet af København? Motiveres du af at finde løsninger – og føre dem sikkert ud i livet? Hos Byggeselskab Mogens de Linde får du muligheden for at lede markante projekter fra idé til færdigt byggeri. Virksomheden oplever stor aktivitet og søger derfor en erfaren Projektleder, der vil være med til at forme fremtidens ejendomme og sikre, at projekterne gennemføres med høj kvalitet og professionalisme.
ByggByggeselskab Mogens de Linde er blandt landets førende aktører inden for restaurering og udvikling af fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor istandsættelse med respekt for historien og kulturarven betragtes som en kunstart. Virksomheden er i vækst og har aktuelt flere store nybyggeriprojekter i det centrale København. Den tekniske afdeling på Holmen udvides derfor med endnu en Projektleder, der bliver en del af et stærkt og kompetent team.
Du vil arbejde med projektering, projektledelse og byggeledelse, og i de kommende år vil nybyggeri være dit primære fokusområde – dog med mulighed for også at arbejde med ombygninger og større renoveringer af typisk bevaringsværdige eller fredede ejendomme. Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingslederen, en Projektleder med særligt fokus på installationsfagene, en byggeleder samt eksterne samarbejdspartnere.
- Projektledelse af større nybyggeriprojekter
- Opfølgning på tidsplaner og økonomi i samarbejde med afdelingslederen
- Byggeledelse og opfølgning på igangværende projekter
- Styring af egenproduktion og indkøb af materialer og fagentrepriser
- Projektledelse af eksterne samarbejdspartnere, herunder arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører
- Deltagelse i projekteringsmøder
- Prisforhandlinger og koordinering med samarbejdspartnere