Galleri
Fuldskærm

Arne Jacobsens ånd skal leve videre på Fuglebakken


På yderkanten af Nørrebro, hvor Nordre Fasanvej møder Hillerødgade i et af Københavns gamle arbejderkvarterer, ligger et industribyggeri fra 1934. Det kan lyde gråt og kedeligt, men faktisk er det klinisk hvidt og særdeles spændende. Byggeriet er nemlig tegnet af en ung Arne Jacobsen, og i 2007 blev det udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som et af 25 nationale kulturminder. Så når Byggeselskab Mogens de Linde næste år går i gang med en gennemgribende restaurering, vil det ske med stor respekt for historien og ophavsmanden ...

 

Ved årsskiftet overtager Byggeselskab Mogens de Linde en arkitektonisk perle, som oven i købet har en særlig plads i Danmarks industrihistorie. Adressen er arnestedet for en af landets største og vigtigste virksomheder, men at de gamle fabriks- og laboratoriebygninger i dag er en del af vores kulturarv skyldes i høj grad også Arne Jacobsen, som har tegnet byggeriet både ude og inde – og ned i mindste detalje. Dørgreb, skiltning, belysning og møbler. Alt sammen designet af arkitekten selv og udført i gedigne kvalitetsmaterialer som messing, kobber, teaktræ og travertin, som er en natursten med et mindre poleret udtryk end marmor. En stor del af stedets oprindelige interiør er bevaret, og byggeriet fremstår derfor stadig som et skoleeksempel på gennemført funktionalisme.



Arne Jacobsens gennemførte design      Fotos @ Byggeselskab Mogens de Linde


Det fungerer ganske enkelt

Funktionalismen opstod efter 1. verdenskrig som et modtræk til periodens populære historicisme, der blandede flere tidligere stilretninger. Funktionalismen ville skabe nyt, ikke genbruge gammelt, så funkisarkitekterne benyttede sig af tidens nye muligheder, for eksempel at formstøbe i beton og lave buede former – netop to af kendetegnene ved byggeriet på Fuglebakken. Arne Jacobsen var funktionalismens foregangsmand, og hans kliniske stil var i tråd med bevægelsens mål om at være antidekorativ. Det skulle være enkelt og rent, praktisk og funktionelt. Og det blev det. Hvert rum i det hvide industrikompleks er skabt til en bestemt funktion, men enkeltheden gør, at selvom et rum er tænkt som laboratorium eller værksted i 1934, kan det lige så vel fungere som kontor eller andet erhverv i dag. Denne evne til at tilpasse sig tidens behov har alle dage været en del af stedets historie.

Her blev Myren født i 1952

Efter opførelsen i 1934 blev arbejdspladsen løbende udbygget – men altid med Arne Jacobsen som garant for at sikre et helstøbt og sammenhængende anlæg. Selv da kantinen i 1952 skulle forsynes med nye stole, blev arkitekten bedt om at sætte sig ved tegnebrættet og skabe en stol, som kunne stables, og som var let at flytte rundt på. Og således kom Myren til verden. Den senere så berømte stol fik sin debut i kantinen på sjette sal, hvor de første 200 eksemplarer af designklassikeren blev stillet op. Trods fraværet af ornamentik er stedet et æstetisk overflødighedshorn inde og ude. Den ikoniske spindeltrappe og mange af de andre genistreger fra Arne Jacobsens hånd er bevaret, men hele byggeriet trænger til en gennemgribende restaurering, som Byggeselskab Mogens de Linde vil tage hul på i 2021 – med stor respekt for både historien og ophavsmanden.



Foto: Den flotte kantine designet af Arne Jacobsen  Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

 

"Arne Jacobsen er i sig selv et stykke kulturhistorie," siger Mogens de Linde, "Og her har vi så også at gøre med en væsentlig del af dansk industrihistorie. Det er ikke alle forundt at få lov til at købe og udvikle et så spændende byggeri. Det er vi meget stolte af, og vi glæder os til at komme i gang."

 

Kunne du tænker dig at være ejendommens kommende lejer? Se lejemålet på www.delinde.dk/erhverv







Fotos: Visualiseringer af det fremtidige forhold  Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde