Galleri
Fuldskærm

"Hver bygning er et historisk dokument."


Kuglegården fra 1741 er ældet med ynde – omend det fredede sø-arsenal på Holmen langtfra lignede sig selv, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog stedet i efteråret 2017. Siden har vi arbejdet på at komme ind til kernen og gøre klar til nyt liv på det gamle militærområde. Arkitekt og restaureringsspecialist Lars Kirkeby har styret slagets gang og fortæller her om respekten for historien og det ansvar, der følger med, når man overtager et byggeri af denne kaliber ...

 

 
Foto: Lars Kirkeby på rundtur i Kuglegården.
Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

 

"Her i landet har vi tradition for at bygge med høj bestandighed," siger Lars Kirkeby og uddyber: "Vores bygninger lever længe. Det betyder, at de gamle huse, vi ser rundt omkring i dag, fortæller om forskellige epoker. Men det er også interessant at se, hvordan de så lever, hvordan de bliver brugt til andre ting, og hvordan de imødekommer nye behov. Det er interessant med sådan nogle bygninger som her på Kuglegården, at de faktisk formår at blive rigtig gode rammer for noget helt andet, end de er tænkt til. Det er der en meget stor kvalitet i, synes jeg."

 

Lars Kirkeby er uddannet bygningsarkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole i 1982, og siden har han udvidet paletten med uddannelser i restaureringsteori og projektledelse. Ikke mindst har han opbygget snart 40 års erhvervserfaring som arkitekt og rådgiver med speciale i restaurering af fredede bygninger, herunder seks år som projektleder hos Slots- og Kulturstyrelsen med fokus på vedligeholdelse og restaurering af statens slotte og ejendomme. Lars Kirkeby var således den helt rigtige mand at få tilknyttet, da Byggeselskab Mogens de Linde overtog Søarsenalet på Holmen i efteråret 2017. Kongerigets gamle sø-arsenal, som i dag går under fællesbetegnelsen Kuglegården, stod foran en gennemgribende restaurering både inde og ude.

 


Fotos: det kræver præcisionsarbejde at restaurere de gamle lokaler i Kuglegården.
Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

 

Bygningerne taler for sig selv

"Vi har skrællet rigtig meget af," siger Lars Kirkeby. "Da vi overtog, var det pakket fuldstændig ind i gipsvægge, akustiklofter og blå gulvtæpper, så jeg var meget spændt på, hvad der var inde under lagene. Det var et selvstændigt projekt at få fremdraget de oprindelige rammer."

 

Kuglegården har været i Forsvarets besiddelse uafbrudt siden opførelsen i 1741. Gennem årene er der foretaget utallige ombygninger og tilpasninger i takt med tiden. Forsvaret har selvsagt udviklet sig voldsomt i løbet af de 275 år på adressen, så de samme bygninger har haft mange skiftende funktioner. Derfor kunne man frygte, at meget af det oprindelige var gået tabt. Men det viste sig, at Forsvaret har været gode til at ombygge på en måde, så tilføjelserne kunne fjernes igen uden at fjerne noget af det oprindelige. Bag alt det nyere gemte sig således de smukkeste gamle trægulve og loftsbjælker, ligesom konstruktioner og murværk stadig er i forbløffende god stand.

 

"Det er noget af det, der gør Kuglegården attraktiv – at den bevarede grundsubstans er aflæselig," siger Lars Kirkeby, "Det er jo sådan, at når man arbejder med den her form for restaurering, så er det jo fordi, man gerne vil konservere de kulturhistoriske spor. Når man har at gøre med bygninger af en vis alder, er det faktisk svært at finde skriftlige kilder til dokumentation for, hvad det egentlig er, der er bygget, og hvad det egentlig er, der er tænkt. Bygningerne selv er den primære kilde til historisk viden. Det er derfor, det er så vigtigt at bevare den oprindelige substans."

 


Fotos: De originale trægulve, loftbjælker og trapper har fået tildelt nyt liv på Kuglegården.
Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

 

Fra krudt og kugler til tech og design

Arbejdet på Kuglegården er stadig godt i gang og vil fortsætte et par år endnu, men hovedfløjene fra 1741 og sidefløjene fra 1771 er udlejet og taget i brug som kontorer, butikker og showrooms. Den gamle flådebase er i dag hovedsæde for henholdsvis den store danske tech-succes Planday samt Louis Poulsen og ferm LIVING.

 

"Vi har heldigvis nogle meget begejstrede og lydhøre lejere, som godt ved, at det oprindelige og bevaringsværdige er en stor del af stedets attraktion," siger Lars Kirkeby. "Som lejer er man jo med til at forvalte en kulturarv. Hver bygning er et historisk dokument. Så det forpligter lidt at flytte ind her. Det stiller nogle krav til lejerne. Og der bliver stillet nogle krav fra fredningsmyndighederne. Men vi har haft et rigtig godt samarbejde med lejerne ud fra deres indretningsskitser – hvad vil de gerne have, og hvad kan de så få? Så har vi fundet en fin løsning. Det er faktisk lykkedes meget fint hele vejen rundt."

 


Fotos: ferm LIVING, Planday og Louise Poulsen's nye lokaler.
Kilde: Byggeselskab Mogens de Linde

  

En sidste salut

Inden for arkitektur taler man om direkte og indirekte brugere. Direkte brugere er de mennesker, som er i direkte berøring med stedet – for eksempel de medarbejdere, som har deres daglige gang i bygningerne. De indirekte brugere kan være forbipasserende, naboer, gæster og turister.

"I vores tilfælde er indirekte brugere også arkitekter, historikere og andre restaureringskyndige," siger Lars Kirkeby, "Altså folk med en faglig interesse i Kuglegården. Det går ikke ubemærket hen, det vi går og laver. Det er man naturligvis bevidst om, så det er også en form for kvalitetssikring. Og jeg synes faktisk, resultatet er blevet meget vellykket. Æstetisk og funktionelt kan bygningerne indvendigt stå på mål for sig selv hver især. Men det mest vellykkede er i min optik, at vi udvendigt har fået genskabt helheden i det samlede anlæg. Det er jeg vældig godt tilfreds med. Kuglegården er opført som et samlet anlæg og skal efter min mening opleves som et samlet anlæg," siger Lars Kirkeby og sender en sidste salut i retning af de mennesker, der gik her og gjorde sig umage med deres håndværk for flere hundrede år siden: "Det er fandme godt bygget. Det må man sige. Og det gør jo også, at det er værd at arbejde med i dag."