Quintus Bastion, Krudtløbsvej 73A, 1439 København K

Eksklusivt lejemål på Quintus Bastion

Med en helt særlig beliggenhed i København, nemlig Quintus Bastion, Holmen, udlejer vi nu et charmerende kontor i de fredede og historiske bygninger og med en rolig beliggenhed lige ved vandet, Refshaleøen, Christianshavn og indre by. Der er udsigt til husbåde og Batteri Sixtus.

Området

Quintus Bastion er en del af Københavns befæstning og daterer sig tilbage til 1600-tallet. Sammen med Nyholm er Quintus Bastion den nordligste del af Holmens fæstningsværker. Omkranset af vand og husbåde byder Quintus Bastion på hyggelig maritim Holmen stemning i en klasse helt for sig.

Quintus Bastion er fredet og omfattet af museumsloven, hvilket betyder, at det kun er eksisterende bygninger, der kan benyttes til erhverv og bolig. Mod syd for Bastionen findes det fredede voldområde, der ligeledes er bevaringsværdig, mod Nord ligger Refshaleøen.

Quintus Bastion tilgås med bil via Christianshavn eller Kløvermarken. Christianshavn og Holmen er solidt forbundet via cykel-/gangbroer, således Kongens Nytorv kan nås på blot 10 minutter på cykel. Desuden har Københavns Kommune besluttet at tilføje en ny cykel-/gangbro mellem Refshaleøen og Toldboden, dette projekteres i denne tid. I gå- og cykelafstand findes endvidere både Christianshavns Metro station, havnebussen og busforbindelse 2A.

Ejendommen

Erhvervslejemålet er etableret i en af søværnets tidligere træbygninger og er opført i gedigne materialer til brug for forsvarets mange aktiviteter på Holmen. Quintus Bastion har fået sit navn, fordi det er den femte bastion, der blev opført i fæstningen mod øst. Ordet quintus betyder "den femte" på latin. De danske befæstningsværker blev traditionelt navngivet efter både deres placering og rækkefølge.

Bygningen og resten af Bastionen har gennemgået en gennemgribende renovering i 2017-2019. Af erhvervsnaboer kan nævnes Vandkunsten Arkitekter, Designwerck, Industristål og Georg Stage.

Lejemålet

Lejemålet består af 2 lokaler, delt med New Yorker glasvæg, der er varme i gulvet, synligt originalt træværk og murværk, fantastisk lysindfald fra ovenlys i taget samt store vinduer via de historiske portpartier. Udover moderne kontorfaciliteter findes der også toilet med bad og tekøkken i eksklusive materialer.

Krudtløbsvej 73A, 1439 København K

Lejevilkår

  • 137 m²
  • 2.200 kr./m² per år
  • 6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
  • 225 kr./m² per år + moms
  • 60 kr./m² per år + moms
  • Efter forbrug i henhold til opsat måler
  • Efter forbrug, betaling direkte til leverandør
  • 1.200 kr./stk. per måned + moms
  • Gensidigt fra 3 år, efter aftale.
  • Fra primo 2026
  • 6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
Oplysninger i dette dokument, herunder tal, data og tidsplaner, er foreløbige og bør udelukkende betragtes som et oplæg til diskussion. Byggeselskab Mogens de Linde A/S indestår ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Oplysningerne i dette dokument er tilvejebragt under den forudsætning, at Byggeselskab Mogens de Linde A/S og enhver medarbejder ikke er ansvarlig for fejl eller unøjagtigheder i dokumentet, som måtte være forårsaget af uagtsomhed eller lignende eller for tab eller skade som følge af sådanne fejl, udeladelser, eller unøjagtigheder. Det er ikke tilladt, helt eller delvist, at anvende eller kopiere i nogen form, hverken tekst, grafik eller billeder, uden forudgående accept fra Byggeselskab Mogens de Linde A/S.

Del denne ejendom

Kopieret

Ring på 86 16 57 00 eller skriv til os her.

Tak for din besked.
Vi vil kontakte dig så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen, Byggeselskab Mogens de Linde

Krudtløbsvej
Quintus Bastion

1788
Vi har brugt meget krudt på at skabe et unikt byrum

Hver morgen og aften siden 1788 har der lydt en salut fra kanonerne ovre på Batteriet Sixtus. Og mens nogle går på Noma, sidder andre på kajen med en picnickurv. Holmen er på mange måder et særpræget område. Her er man omringet af vand, grønne oaser og stednavne som Søminegraven og Krudtkøbsvej, der afslører, at Quintus Bastion førhen blev brugt til militære formål. Nu om dage er her helt utroligt fredeligt. Forvandlingen fra søværn og krudtlaboratorium til rekreativt byrum med moderne boliger og erhverv er sket med en enorm respekt for områdets historie. Vi har pillet ned, genbrugt og bygget op - bevaret det bevaringsværdige og håndplukket de materialer, der får det bedste frem i hver eneste bygning.

Nyholm 1920. I baggrund til højre Quintus og Luftmarinestationen.Nyholm 1920. I baggrund til højre Quintus og Luftmarinestationen.

Quintus Bastion, er et mageløst miks af husbåde, hverdagsliv, virksomheder, kreativitet, krudt og kugler. Stedet har sin helt egen stemning, som vi har arbejdet på at fremhæve siden 1997, hvor Byggeselskab Mogens de Linde købte området af Forsvaret. Året forinden var Holmen lige blevet åbent for civile, og Quintus Bastion var præget af søværnets maskinehaller, magasinbygninger og træbarakker, som i dag er restaureret og omdannet til enestående lejemål - og som i vores optik stadig har Københavns ultimativt bedste beliggenhed.

... vi har bevaret det bevaringsværdige og håndplukket de materialer, der får det bedste frem i hver eneste bygning.

ARTIKLER OM QUINTUS BASTION

"Næstefter Forsvaret, er vi dem der har været på Holmen længst."
Læs Artikel
Gå ombord i historien
Læs artikel
Om Ejendommen
Prospekt