Sjældent udbudt kontor med attraktiv placering på Frederiksbjerg


Byggeselskab Mogens de Linde har nu æren af at tilbyde et af de meget sjældne og få byhuse på Ingerslev Boulevard i Aarhus C. Byhuset er opført i 1928 af stadsarkitektens kontor og har fungeret som pedelbolig til Ingerslevs Boulevards Skole. Pedelboligen har gennemgået en gennemgribende og står nyistandsat og klar til overtagelse som kontor eller showroom.

Historien

I slutningen af 1800-tallet hyrer Aarhus Kommune, som følge af opkøbet af Marselisborg Gods, den anerkendte arkitekt Ludvig A. Petersen til at tegne en ny skole til den sydlige del af Frederiksbjerg. I 1903 stod den klar under navnet Ingerslevs Boulevards Skole. Siden da er byen vokset i betydelig grad, så ejendommen i dag ligger centralt placeret på Frederiksbjerg, midt i midtbyens mest attraktive område. Som andre af midtbyens skoler havde Ingerslevs Boulevards Skole gennem 1960’erne et stærkt faldende elevtal og af den grund lukkede byrådet skolen i 1973. Efterfølgende overtog VUC (voksenuddannelsescentre) ejendommen, som allerede havde haft sine første aner i ejendommen tilbage i 1958.

Byggeselskab Mogens de Linde har foretaget en gennemgribende restaurering, så nye lejere kan få glæde af et nutidigt kontorlejemål som er istandsat med respekt for historien.

Området

Pedelboligen ligger på det eftertragtede Frederiksbjerg, som ligger særdeles centralt i et moderne og arkitektonisk inspirerende område. Med gåafstand til Aarhus Banegården & Bruuns Galleri, M.P Bruunsgade og handelsgaden Jægergårdsgade er lejemålet placeret tæt på midtbyens centrum. Pedelboligen er placeret i et erhvervs- og kulturelt orienteret område, med Aarhus universitet, Frederiksbjerg Skole, idræt faciliteter og andre erhvervsdrivende som naboer. Der er motorvejstilkørsel 5 minutter i bil fra lejemålet. 2 tilgængelige parkeringsforhold lige udenfor bygningen, idet p-pladser kan tillejes lejemålet. Ligeledes er der bybusforbindelser i gåafstand fra lejemålet, samt kun 10 minutters gang til Aarhus Banegård.

Ejendommen

Pedelboligen er opført i 1928 og er tegnet af stadsarkitektens kontor. Pedelboligen er originalt en 1½ etages rødstensbygning med skifertag, træbeklædt tagudhæng, pudset sokkel, hvidmalede småsprossede vinduer og hvid hoveddør. Bygningen har fået en gennemgribende total renovering, således den er moderniseret og store dele er ført tilbage til den flotte originale stil. Der er desuden gravet ud til en ny kælder med lofthøjde på ca. 215 cm, hvor der er etableret to store vinduespartier for mest muligt lysindfald. Lejemålet består af i alt 198 m² fordelt på tre plan.

Lejemålet

Lejemålet består af i alt 198 m² fordelt på tre plan heraf kælder (70 m²) , stueplan (64 m²) og tagetage (64 m²). Lejemålet henvender sig til virksomheder, der ønsker en unik placering midt på Frederiksbjerg i en fantastisk, sjældent udbudt ejendom. Indvendigt fremstår enkelt vægge i lyse mursten, mens resten er pudset op og hvidmalet. Spær er synlige på alle plan og der er etableret nye træ plankegulve i stuepla og på 1. sal. I nederste plan er der betongulve, tekøkken og 2 toiletter. Den originale vindeltrappe er bibeholdt og istandsat.

Bygningen er velegnet til kontor, tegnestue, showroom, eller andet kreativt arbejde.

Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

Lejevilkår

  • 198 m²
  • 1.265 kr./m² per år
  • 134 kr./m² per år + moms
  • 6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
  • 65 kr./m² per år + moms
  • Normalforbrug inkluderet i fællesudgifter
  • Efter forbrug, betaling direkte til leverandør
  • 800 kr./stk./måned + moms
  • Gensidigt fra 3 år efter aftale
  • Fra 1.december 2025 eller efter nærmere aftale
  • 6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
  • Under udarbejdelse
Oplysninger i dette dokument, herunder tal, data og tidsplaner, er foreløbige og bør udelukkende betragtes som et oplæg til diskussion. Byggeselskab Mogens de Linde A/S indestår ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Oplysningerne i dette dokument er tilvejebragt under den forudsætning, at Byggeselskab Mogens de Linde A/S og enhver medarbejder ikke er ansvarlig for fejl eller unøjagtigheder i dokumentet, som måtte være forårsaget af uagtsomhed eller lignende eller for tab eller skade som følge af sådanne fejl, udeladelser, eller unøjagtigheder. Det er ikke tilladt, helt eller delvist, at anvende eller kopiere i nogen form, hverken tekst, grafik eller billeder, uden forudgående accept fra Byggeselskab Mogens de Linde A/S.

Del denne ejendom

Kopieret

Ring på 86 16 57 00 eller skriv til os her.

Tak for din besked.
Vi vil kontakte dig så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen, Byggeselskab Mogens de Linde

Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

1902
Kært barn med mange navne

Frederiksbjerg Byskole. Borgerskolen Ingerslevs Boulevard, Ingerslev Boulevards Skole og VUC Aarhus. Skolen er nok mest kendt som Ingerslevs Boulevards Skole, selvom den har heddet og nu atter hedder noget andet. Hovedbygningen, gymnastiksale, overlærerboligen samt udhuse mod Ingerslevs Boulevard er opført i 1902-03 og tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen, som vandt en i 1902 afholdt konkurrence blandt byens arkitekter. Pedelboligen er opført i 1928 og tegnet af stadsarkitektens kontor. Skolen er opført under stilefterligningsperioden og fremtræder i romansk stil. I dag er lejemålet inddelt til undervisningsbrug, og kan forventes istandsat med mulighed for lejers delvise ønsker til indvendig indretning.

Ingerslevs Boulevard
Foto af ejendommen i 1904. Fotograf: ukendt.Foto af ejendommen i 1904. Fotograf: ukendt.

Med gåafstand til Banegården & Bruuns Galleri, charmerende M. P Bruunsgade & handelsgaden Jægergårdsgade er domicilet særdeles centralt placeret på eftertragtede Frederiksbjerg i midtbyens centrum, omgivet af boligområde, detailhandelsområde og specialforretninger. Desuden kort afstand til Marselisborg Lystbådehavn, Mindeparken og øvrige naturskønne omgivelser. Ejendommen kan entreres med bil, cykel, til fods foruden de mange busforbindelser særligt fra Harald Jensens Plads.

De gamle facadetegning fra 1900-tallet.De gamle facadetegning fra 1900-tallet.

Artikler om Ingerslevs boulevard 3

Den gamle byskole er historien om en ny bydel
læs artikel
Den genfødte Pedelbolig
Læs artikel
Om Ejendommen
Prospekt