Moderne kontor i gammelt industrikvarter

Før istandsættelse

Sukkerhustoften er den ældste industribygning på Frederiksbjerg og blev opført i 1852. Med kun 2 minutters gåafstand til Bruuns Galleri, charmerende M. P. Bruunsgade og handelsgaden Jægergårdsgade er ny lejer særdeles centralt placeret i midtbyens centrum, omgivet af boligområde, detailhandelsområde, specialforretninger samt byens største indkøbscenter Bruuns Galleri.

Området

Der er 3 minutters gåafstand til banegården i Århus, hvorfor lejemålet er særdeles praktisk for ny lejer, hvis medarbejdere hurtigt kan pendle til og fra arbejdspladsen. Der forefindes stor indbydende parkeringsgård, hvor ny lejers medarbejdere kan parkere sine biler. Unik og meget central beliggenhed. Lejemålet entreres med både bil, cykel og til fods fra Jægergårdsgade. Gode busforbindelser til og fra lejemålet ligesom pendlere med Letbane og tog kan drage nytte af en super beliggenhed lige ved banegården og Bruuns Galleri. P-pladser kan tillejes i fælles gårdmiljø.

Ejendommen

Bygningerne er en del af Århus Olies tidligere produktionsanlæg i Jægergårdsgade. Oprindeligt bestod bygningsmassen af 3 sammenhængende bygninger og et stører udvendigt tankanlæg. Bygningerne som er fra begyndelsen af 1900-tallet var i en meget dårlig stand da Mogens de Linde overtog dem i år 2000, men fremstår efter en altomfattende ombygning nu som Sukkerhustoften - et moderne erhvervsbyggeri, der bringer minder om et stykke århusiansk industrihistorie. De tilbageværende bygninger er tidligere anvendt som pakhuse og er derfor meget solidt bygget med søjler og dæk af beton. Mure er af murværk og er pudset med samme gule farve som de oprindelige bygninger stod i. Vinduerne er udskiftet til moderne termoruder, der i stil minder om de oprindelige smalle jernsprosse vinduer. Mod Jægergårdsgade er udført en moderne gavl af glas. Omkring bygningen er gården belagt med brosten og græsarealer.

Lejemålet

Lejemålet er indrettet i henhold til aftale med nuværende lejer. Ny lejer kan få delvis medindflydelse på indretning af sit nye lejemål. Indflytning fra august 2021 eller efter nærmere aftale. Vi glæder os til at fremvise denne unikke og sjældent udbudte beliggenhed.

Før istandsættelseFør istandsættelse
Før istandsættelseFør istandsættelse
Før istandsættelseFør istandsættelse
Før istandsættelseFør istandsættelse
Video fra lignende lejemål i ejendommen

Jægergårdsgade 118, 8000 Aarhus C

Lejevilkår

  • 1.350 m²
  • 1.222 kr./m² per år
  • 6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
  • 165 kr./m² per år + moms
  • 60 kr./m² per år + moms
  • Efter forbrug i henhold til opsat bimåler
  • Efter forbrug, betaling direkte til leverandør
  • Kr. 915 / stk. pr måned + moms
  • Lejemålet er uopsigeligt 5 år
  • Fra august 2021 eller efter nærmere aftale
  • 6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
  • B

Del denne ejendom

Kopieret

Ring på 86 16 57 00 eller skriv til os her.

Tak for din besked.
Vi vil kontakte dig så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen, Byggeselskab Mogens de Linde

Jægergårdsgade 118-122
Sukkerhustoften

1852
Oliemøllen - en af byens største arbejdspladser

Sukkerhustoften i Aarhus er fra 1852 og udspringer af Frederiksbjergs første industribyggeri Sukkerhuset. I dag er der rent og roligt ved Sukkerhustoften på Frederiksbjerg, og fra de omkringliggende lejligheders baggårdshaver er der udsigt til den store gule bygning. Men sådan har der ikke altid været i denne ende af Jægergårdsgade. Tværtimod. Gennem årtier vendte lejlighederne ind mod snævre baggårde i et gammelt industriområde, og over området hang lugten fra oliemøllen, som aarhusianerne kaldte den tidligere Aarhus Oliefabrik.

Selv om Sukkerhustoften ikke længere lugter af industri, er vidnesbyrdet om den aarhusianske industrihistorie ikke forsvundet. I dag fremstår bygningen som et moderne erhvervshus og en naturlig del af Frederiksbjergs charmerende handelsgader og miljøet omkring Bruuns Galleri. Men Sukkerhustoften udspringer fra den ældste industribygning på Frederiksbjerg, og historien er stadig til stede i arkitekturen, ingeniørarbejdet og materialevalget. Det var afgørende at sikre både udtrykket og arven, da Byggeselskabet Mogens de Linde i 2000 påbegynde renovering af den forfaldne ejendom.

Der har været industri på Sukkerhustoftens grund siden 1850'erne. Aarhus Oliefabrik brugte den nuværende bygning som pakhus. Foto: Paul Pedersen 1978Der har været industri på Sukkerhustoftens grund siden 1850'erne. Aarhus Oliefabrik brugte den nuværende bygning som pakhus. Foto: Paul Pedersen 1978
Luftfoto af Aarhus Oliefabrik 1946Luftfoto af Aarhus Oliefabrik 1946

Sukkerhustoften opføres som udbygning til det første fabriksbyggeri i et lille industrikvarter, der opstår i anden halvdel af 1800-tallet mellem banegården og havnen. Gennem sine første 40 år fungerer bygningen skiftevis som klædefabrik, sukkerraffinaderi og siden kaserne, indtil den i 1892 bliver købt af Aarhus Oliefabrik og brugt som pakhus og produktionsanlæg. Og oliemøllen har virkelig været noget, når det gælder byens industrihistorie. På sit højdepunkt i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede er den en af byens største arbejdspladser og beskæftiger hver 10. arbejder i Aarhus på sine to fabriksanlæg, der ligger på havnen og i Jægergårdsgade. Selvom den sidste olie for længst er presset i Sukkerhustoften, har funktionen som lager efterladt sig flere spor, som stadig kan ses i dag i den moderniserede bygning.

Bygningens historie og dens rolle i byens udvikling er spændende og en del af byens arv, og det er vigtigt at bevare.Lasse Lings, Teknisk chef hos Byggeselskab Mogens de Linde
Da Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen, stod der tårn høje oliesiloer flere steder på grunden.
Da Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen, stod der tårn høje oliesiloer flere steder på grunden.
Da Byggeselskab Mogens de Linde overtog ejendommen, stod der tårn høje oliesiloer flere steder på grunden.
Luft, lys og lyd er afgørende i dag

I dag ligger Sukkerhustoften stadig centralt i Aarhus og er indrettet som moderne kontor med plads til hæve-sænkeborde, fladskærme og fleksible mødelokaler. Men bygningens arv og historie er ikke til at komme udenom. Indenfor vidner lange rækker af massive paddehat-formede betonpiller om, at gulvene oprindeligt er bygget til et pakhus – blandt andet blev der i sin tid opbevaret 1.400 tons sesamfrø i bygningen. Også de gamle, riflede jernplader, der blev brugt som underlag til at køre datidens tunge sækkevogne med metalhjul på, er bevaret og brugt som inddækning i vinduerne i den restaurerede bygning. Netop vinduerne – eller manglen på samme – er et andet eksempel på bygningens fortid. For i en lagerbygning fra 1800-tallet var der ikke brug for vinduer, som der er det i en moderne kontorbygning i dag.

Video præsentation af Sukkerhustoften
Om Ejendommen
Prospekt