Hent prospekt
Galleri
Plantegning
kort
Fuldskærm

Beliggenhed

Ringgade Centret er særdeles centralt placeret ved Vestre Ringgade, kun 5 min. kørsel fra Århus Centrum. Området udgør en del af det centrale indre ringgadesystem omkring Århus bymidte. Mere end 30.000 biler passerer dagligt Ringgade Centret.

Området

Ringgade Centret er beliggende i et erhvervs- og kulturelt orienteret byområde, der rummer mange erhvervsvirksomheder, Storcenter Nord, Århus Universitet, Handelshøjskolen, og Forskerparken foruden privat beboelse.

Ankomst

Indkørsel til lejemålet fra Jens Baggesens Vej/Hangøvej. Parkeringspladser kan tillejes ved lejemålet. Afstand fra lejemålet til Århus Centrum nåes på 5 min. kørsel, ligesom der er let adgang til alle udfaldsvejene. Motorveje mod nord og syd samt Djursland nåes alle indenfor 10. min. kørsel. Bybusforbindelser og Letbane indenfor gåafstand.

Byggeriet

Ringgade Centret er opført som 5 forskellige bygningsafsnit, der alle er placeret i facadelinien mod Ringgaden. I arkitektonisk henseende fremtræder de som en harmonisk helhed med ens facadefarve. Bygningerne er opmuret i gode danske teglsten, ligesom byggeriet iøvrigt er udført under anvendelse af sunde, naturlige materialer. Parkeringsarealer er placeret langs bygningernes anden facade mod Jens Baggesens Vej.

Lejemålet

Lejemålet entreres fra nydeligt p-pladsområde via hovedindgang og er for nuværende indrettet efter tidligere lejers ønske. Lette skillevægge, tæppefliser på gulve og nedhængte lofter er derfor fjernet i lejemålet, således istandsættelse til NY lejer kan påbegyndes med mulig overdragelse af lejemålet fra sommeren 2019 eller efter nærmere aftale.

Lejemålet overtages nyistandsat og NY lejer kan få delvis medindflydelse på kommende indretning af butiks- eller kontorlejemålet. Kontakt os for en besigtigelse af lejemålet på tlf. 86 16 57 00 eller kontakt udlejningschef Jacob Cailani Ladefoged på tlf. 28 69 25 65 for nærmere drøftelse af mulighederne.

  • Pris / M²
    Kr. 965,-
  • Størrelse
    829 m²
  • Depositum
    6 måneders leje + moms. Årlig regulering heraf
  • Fællesudgifter
    Kr. 131 pr. m² + moms
  • Varme
    Kr. 70 pr. m² + moms
  • Vand
    Normalforbrug inkluderet i fællesudgifter
  • EL
    Betaling direkte til leverandør
  • Parkeringsmuligheder
    Kr. 800 / stk. pr. måned + moms
  • Binding
    Lejemålet er uopsigeligt 3 år
  • Overtagelse
    Fra sommeren 2019 efter aftale
  • Opsigelse
    6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
  • Energimærke
    C
Kontakt vedr. Erhverv
Jacob Cailani Ladefoged
Udlejningschef

jcl@delinde.dk
87 39 21 51
28 69 25 65
Kontakt os idag