Hent prospekt
Video
Galleri
Plantegning
kort
Fuldskærm

Beliggenhed

Byggeselskab Mogens de Linde A/S er stolt over at kunne præsentere Bryggergården til erhvervsudlejning. Denne charmerende ejendom er en af kronjuvelerne i dansk industrihistorie og er samtidig et af de få tilbageværende og unikke industrikomplekser. Med sig, bærer ejendommen en lang og ikke mindst særlig historie. Bryggergården ligger ved Amager Strandvej ned til Øresund med en yderst central beliggenhed i Købehavns nye internationale udviklingsområde, kaldet Scanport. 

Området

Bryggergårdens centrale placering i det nye internationale udviklingsområde huser bl.a. Ferrings nye hovedkvarter tegnet af Norman Fosters tegnestue (under opførsel), Den Blå Planet, Hotel Hilton og en række andre udviklingsprojekter, som Skanska står bag. Ligeledes tegnes området også af Københavns Lufthavn, der ligger få kilometer væk. Området er derfor i rivende vækst og der foreligger store visioner og planer for området, der er blevet til i samspil mellem områdets aktører. 

Ankomst

Der er særdeles gode tilkørselsforhold fra indfaldsveje samt motorveje til og fra København fra både Malmø og motorring 3. Endvidere ligger Kastrup Metro station blot et stenkast væk ligesom Amager Strandvej byder på busforbindelser. Derudover repræsenterer Kastrup lufthavn en effektiv port til det internationale miljø og forretningsforbindelser. P-pladser kan tillejes direkte ved lejemålet.

Byggeriet

Ejendommen er oprindeligt opført i 1749 af Jacob Fortling og er gennem årene blevet udbygget og ombygget adskilellige gange. Ejendommen og området, der også var kendt som Kastrup værk, har tidligere været betydeligt større, men er nu reduceret til sine opringelige bygninger, der er fredet. Anvendelsesmulighederne i Bryggergården er utallige, og kan huse f.eks. kreative værksteder, restauration, wellness, showroom, hotel og konference samt øvrige erhverv og kontorer. Bryggergården står foran en totalrenovering af sine ca. 4.363 m2. Den rigtige lejer kan derfor medvirke til og sætte eget præg på den endelige udførelse af istandsættelsesopgaven. Anvendelsesformål og renovering skal dog ske med respekt for fredningsstatus samt med de nødvendige myndighedsgodkendelser. Vi glæder os til at fremvise Bryggergården, så kontakt os gerne for nærmere information.

  • Pris / M²
    Kr. 1.200 - 1.700,-
  • Størrelse
    60 - 4.363 m²
  • Depositum
    6 måneders leje + moms, årlig regulering heraf.
  • Fællesudgifter
    140 kr. pr. m²
  • Varme
    70 kr. pr. m² a conto
  • Vand
    Normalforbrug inkluderet i fællesudgifter
  • EL
    Efter forbrug, direkte til leverandør
  • Parkeringsmuligheder
    Kan tillejes, kr. 1.000 pr. stk. pr. måned + moms
  • Binding
    Gensidigt fra 3-20 år, efter aftale
  • Overtagelse
    Fra 2019 eller efter nærmere aftale
  • Opsigelse
    6 måneder gensidigt til den 1. i en kvartalsmåned
Kontakt vedr. Erhverv
Kristoffer Roland Andreasen
Udviklingschef

kra@delinde.dk
27 79 05 29