Synlig bygning med facade mod Søren Frichs Vej. Med kun 5. min. kørsel til både centrum, motorveje & Århus banegård er ejendommen særdeles velegnet til lejere, som ønsker synlighed fra sit lejemål grundet iøjnefaldende beliggenhed på hjørnegrund.
Ejendommens udenoms arealer er udlagt til parkeringspladser samt grønne områder. Ejendommens 3 plan har været under total istandsættelse og fremtræder med gulpudset facadebeklædning, nyt tag, nye kviste, nye vinduer samt charmerende egetrægulve. De 3 etager er indvendigt delvist indrettet efter ønske fra nuværende lejere.
Øverste etage er udlejet til rådgivningsvirksomheden Magnus Informatik. Parterreetagen samt niveau 2 er udlejet til kontorlejemål for Østjysk Bolig.