Charmerende feriebolig med placering ved idylisk kanal

A-husene er i to plan og indeholder i stueplan et lyst åbent køkken i forbindelse med stue, en praktisk entré, samt et godt badeværelse. 1. salen indeholder hems samt to soveværelser.

Husene er placeret ud til havnebassinet eller grønne områder med kanaler og bådebroer og har egen have, samt terrasse.

Alle husene har restaureret Velfac vinduer – alu udvendig og træ indvendig – samt stort lyst vinduesparti i stue. Hoveddøren er ligeledes restaureret med rundt maritimt vindue. Der er foretaget en total udskiftning af facade-beklædningen med folie, inderbeklædning og facadebeklædning af trykimprægneret ovntørret træ, der er malet 3 gange. Der er restaureret udvendig belysning (LAMPAS), tagrender, nedløbsrør og drypkanter – alt i zink. Overdækning ved hoveddøren er udført i galvaniseret stål og med glasdække. De hyggelige gårdhaver foran og bagved huset er alle omkransede af et flot hvidmalet stakit. Ved færdiggørelsen vil alle hustyper have lagt hårdttræterrasser. Ferieboligerne købes i restaureret stand i særligt udvalgte og eksklusive materialer, som alle kan ses i udstillingshusene. Boligen har været ubeboet efter restaureringen. 

Videofremvisning af boligen

Øerkrogvejen 2, 8400 Ebeltoft

Økonomi og fakta

  • 62 m²
  • 1.079.000 kr.
  • 32.499 kr.

Del denne ejendom

Kopieret

Ring på 86 16 57 00 eller skriv til os her.

Tak for din besked.
Vi vil kontakte dig så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen, Byggeselskab Mogens de Linde

Øerkrogvejen 2
Øer Maritime Ferieby

1985
Nordens Venedig!

Øer Maritime Ferieby i Ebeltoft er bygget som syv broforbundne øer, der er omkranset af smukke kanaler og hyggelige havnebassiner, som hører til lystbådehavnen Øer Maritime Havn. Da vandspejlet ligger 1,6 meter over havoverfladen, skal bådene den hyggelige tur igennem slusen for at komme ind i havnebassinet. Af samme grund er Øer Maritime Havn vejrmæssigt Danmarks bedst beskyttede lystbådehavn.

Øer Maritime Ferieby luftfoto. Fotograf: Mathias DahlØer Maritime Ferieby luftfoto. Fotograf: Mathias Dahl
Henrivende sammenspil med naturen

Øer Maritime Ferieby er tegnet og projekteret i 1985 – 88, og opførelsen var et gigantisk projekt. Arkitekturen har et smukt samspil med havet, naturen og det maritime miljø.

Selv om der interiørmæssigt er syv forskelligt indrettede hustyper, fremstår sommerhusene eksteriørmæssigt som en smuk arkitektonisk helhed. Husene differentierer sig fra hinanden ved farvesammensætninger, der nøje er udtænkt og afstemt med naturen af kunstneren Emil Gregersen. Den unikke opbygning gør stedet visuelt helt enestående, og du foranlediges til at blive overrasket af nye smukke scenarier, ligesom de blide lyde fra vandet er med til at bringe ro og helse i sindet.

Øer Maritime Feriebys historie

I årene 1935 til 1974 udgravede Århus Sten- og Gruskompagni grus, ral og sten fra området, som i dag udgør Øer Maritime Ferieby. I årene derefter blev området taget i brug som et sommerhusområde i”klondike” stil med skramlede bebyggelser. Under en ferie i Port Grimaud tæt på Saint Tropez i Sydfrankrig, fik en tidligere stadsingeniør ved Ebeltoft Kommune ideen til Øer Maritime Ferieby, og beliggenheden i de tidligere udgravninger var på alle måder helt perfekt.

I 1985 gik arkitekterne Friis og Moltke og entreprenør Ejner Mikkelsen fra Århus i gang med det enorme og fuldstændig enestående projekt med 300 ferieboliger fordelt på syv øer i en fredfyldt lagune. Tanken var, at ferieboligerne var almene, men at private firmaer også skulle købe ferieboliger til brug for firmaernes medarbejdere. Desværre kom ”kartoffelkuren” i vejen for salget. Danland forestod sideløbende udlejningen af ferieboligerne i Øer Maritime Ferieby, som hurtigt blev et populært feriested for private i hele Skandinavien.

Den anstrengte økonomi fra projektets start fulgte dog imidlertid med, og da der ikke var midler til at videreføre projektet, forestod Byggeselskab Mogens de Linde i 2005 genrejsningen af Øer Maritime Ferieby. Konceptet blev herefter justeret, og Øer Maritime Ferieby udviklede sig til et ferieboligområde, så også private kunne købe ferieboliger.

Byggeselskab Mogens de Linde har lige siden foretaget store investeringer i Øer Maritime Ferieby. Alle ferieboliger har fået ny træbeklædning, nye Velfac vinduer samt døre. En ny svømmehal og en ny restaurant er opført, ligesom 22 nye torvehuse, en ny legeplads er kommet til. Endeligt indbyder vandet, naturen og to storemoler samt udgravning af kanalerne til sejlads, kano & kajak, ligesom nye broer og bådpladser er bygget til.

Kunst i Øer Maritime Ferieby
Kunst i Øer Maritime Ferieby

Udover at nyde de smukke omgivelser i og omkring Øer Maritime Ferieby i Ebeltoft kan du udforske de smukke og lokale kunstneriske indslag. Nogle er støttet af Statens Kunstfond, som sikrer besøgende kunstnerisk kvalitet og formidling.

Kunstneren Emil Gregersen har forestået udsmykningen af Øer Maritime Ferieby, og med samspillet og naturen for øje, har han nøje udtænkt en plan for sommerhusenes farvesammensætning. Han har arbejdet med en palet med syv dominerende farver, en dodenkop, grå, hvid, sort, gulokker, lyseblå og grøn. Disse farver sammenstilles i vidt forskellige kombinationer, og er så sikkert samstemt, at de understreger og underbygger arkitekturen. Det er blevet konkret kunst ordets egentligste forstand.

Artikler om øer Maritime ferieby

"Det bedste er at stå op om morgenen og kigge ud ad vinduet …"
læs artikel
"Vi købte det egentlig som en investering – men nu vil vi ikke sælge ..."
Læs artikel
Den helt særlige feriebolig
Læs artikel
Om Ejendommen
Prospekt